ISKCON SVERIGES 50-ÅRS JUBILÆUM
Det er i år 50 år siden, at Krishnarörelsen, som Hare Krishna-bevægelsen hedder på svensk, blev startet i Sverige. I den anledning holdes der i Stockholm en uges jubilæumsfestival, der falder sammen med fejringen af Sri Krishna Janmastami og Srila Prabhupadas vyasa-puja, sådan som det også blev omtalt i sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna.
En af de store begivenheder for 50 år siden var Srila Prabhupadas besøg til Sverige i september 1973, hans eneste besøg til Skandinavien. Prabhupadas besøg havde en katalytisk effekt på Sveriges Hare Krishna-bevægelse, der voksede eksplosivt det næste årti og blev en af verdens mest dynamiske yatraer i den periode. Mens Hare Krishna først begyndte at blive etableret i andre nordiske lande fra 1980’erne og fremefter, blomstrede Krishnarörelsen i Sverige allerede fra begyndelsen af 1970’erne og havde inden for et årti flere etablerede templer, et landbrugssamfund, flere restauranter og en Krishnabevidst lokalradio i Stockholm. Mange unge intelligente svenskere blev initierede hengivne, svensk blev et af verdens første sprog, som alle Prabhupadas bøger blev oversat til, og bøgerne blev distribueret i stort antal over hele Sverige op igennem 1970’erne og 1980’erne.
På samme måde nåede Deitetstilbedelsen på Korsnäs Gård, der blev anskaffet på Prabhupadas tid, med indvielsen af Gandharvika-Giridhari den højeste standard af tilbedelse af Sri-Sri Radha-Krishna, og Sverige blev hovedsædet for den nordeuropæiske afdeling af The Bhaktivedanta Book Trust (BBT), hvorfra der blev oversat og udgivet bøger på snesevis af europæiske sprog inklusive alle sprogene i det, der dengang kaldtes Østblokken. Frøene til dette og flere andre ting blev sået med Prabhupadas historiske besøg i Stockholm i 1973.
To af de første svenske hengivne, Ajit og Vegavan Dasa, havde sammen med deres hustruer Krishna-premi og Padmavati Devi Dasi lært Hare Krishna at kende i Australien i begyndelsen af 1970’erne og var blevet indviet der. Srila Prabhupada havde efterfølgende opfordret dem til at tage tilbage til Sverige og starte Hare Krishna der. Da Srila Prabhupada kom på besøg i september 1973, havde Ajit og Vegavan sammen med nogle få andre hengivne kun været aktive i Sverige et halvt års tid, men havde alligevel formået at skabe interesse for og opmærksomhed omkring Krishnabevidsthedsbevægelsen og var blandt andet i kontakt med Indiens ambassadør, en professor i sanskrit og en psykiatriprofessor, der alle mødte Prabhupada, da han besøgte Sverige. De hengivne havde lejet et hus, der fungerede som ISKCON’s første tempel i Sverige, i Spånga, en forstad til Stockholm, hvor Srila Prabhupada også boede under sit besøg.
Srila Prabhupada ankom fra London til Stockholm på Radhastami onsdag den 5. september 1973. Han blev modtaget af ikke blot interesserede svenskere, men også af en stor gruppe hengivne fra Tyskland og andre europæiske hengivne, der var rejst hele vejen til Sverige for at være sammen med ham. Sammenlagt var over 70 hengivne rundt omkring Srila Prabhupada under hans besøg i Sverige. Så snart han var landet, blev han ført til en pressekonference i VIP-loungen i lufthavnen, hvor han forklarede de fremmødte journalister om forskellen på kroppen og sjælen og opfordrede dem til at tage åndeligt liv seriøst og blive Gudsbevidste ved at praktisere Krishnabevidsthed. Der blev også tid til spørgsmål fra journalisterne, der virkede meget respektfulde og nærmest benovede over for Srila Prabhupada.
Senere samme dag mødtes han med Indiens ambassadør til Sverige, en Hr. Damodara, i templet i Spånga og havde en hjertelig samtale med ham. Han talte med ham om, hvordan et lands regering har pligt til at gøre borgerne Gudsbevidste, så de ikke går til helvede. Ambassadøren indvendte, at Indien i vore dage er sekulær og skal forholde sig neutral over for religion. Prabhupada uddybede sin pointe og forklarede, at staten sagtens kan være neutral eller sekulær over for forskellige religioner, men har alligevel samtidig pligt til aktivt at holde øje med, at religionernes tilhængere faktisk følger deres religioner. Prabhupada forklarede, at staten skal generelt støtte udbredelsen af Gudsbevidsthed, uanset hvilken form den findes under, og skabe et gunstigt klima for praktisering af alle former for ægte religion.
Om aftenen mødtes han med Professor Suneson, der var professor i sanskrit og bengalsk. De talte om vedisk litteratur og Caitanya-caritamrta. Ajit husker, at Prabhupada sang og spillede harmonium for Dr. Suneson, og hvordan Dr. Suneson satte pris på det.
Torsdag den 6. september startede Srila Prabhupada dagen med en klasse i templet i Spånga over Srimad-Bhagavatam 5.5.1-4. Hovedprogrammet senere på dagen var på universitetet i Stockholm i det nyopførte Södra Husen (sandsynligvis i auditorium nr. 10) og var arrangeret af lærer i pædagogik Torbjörn Fjellström, der også var initieret som Nitai Dasa. Før Prabhupadas ankomst havde en gruppe hengivne kirtana på scenen. Prabhupada blev modtaget med sang af Hare Krishna, og Prithu Dasa fra Tyskland gav ham en blomsterkrans.
Til alles overraskelse gav Prabhupada ikke en introduktionsklasse, men begyndte programmet med at recitere vers fra Brahma-samhita, der indeholder detaljerede beskrivelser af Krishna og den åndelige verden. Han opfordrede publikum til at komme med hjem, tilbage til Guddommen: “Det er livets fuldkommenhed. Det er Krishnabevidsthedsbevægelsens mission.”
Fredag den 7. september forelæste Srila Prabhupada først for en gruppe lærere og nogle studerende på Uppsalas filosofifakultet over Bhagavad-gitas 13. kapitel. Senere om eftermiddagen talte han foran en stor gruppe studerende. Inden dette program, imens Prabhupada og Ajit gik fra filosofifakultetet over til hovedbygningen, spurgte Prabhupada Ajit: ”Hvad er disse svenskere interesserede i?” Ajit svarede: ”Venstreorienteret politik.”
Dette benyttede Srila Prabhupada sig af til at provokere de ellers lidt søvnige svenske studerende og kritiserede den eftermiddag ideen om et klasseløst samfund. Han læste fra Bhagavad-gitas kapitel 18, vers 41, der forklarer den naturlige klasseinddeling, der findes i alle samfund med brahmanaer, ksatriyaer, vaisyaer og sudraer, eller med andre ord, hvordan samfundet består af førsteklasses, andenklasses, tredjeklasses og fjerdeklasses mennesker. Han talte om de forskellige klassers pligter og afviste ideen om et klasseløst samfund som utopi. Men så introducerede han en helt anden lighedsvinkel: Man kan overskride den materielle eksistens’ betingethed ved at komme til det åndelige plan.
Det lykkedes Prabhupada at skabe røre blandt de studerende. Efter hans tale fulgte en livlig spørgsmål-og-svar session. En af de studerende udfordrede Prabhupada, og de havde en lang udveksling, hvor Prabhupada flere gange satte ham til vægs, og en af Prabhupadas hengivne, Hamsaduta Dasa, foldede sig også ud over mikrofonen foran publikum til Prabhupadas store fornøjelse. På et tidspunkt anklagede den studerende Prabhupada for at hævde at være et førsteklasses menneske og tro, at han var bedre and andre, men Prabhupada svarede, at han var femteklasses, for han var alles tjener.
Samme aften talte Prabhupada endnu en gang, denne gang til en gruppe professorer. Han sørgede for, at der blev serveret god prasadam, for han forstod, at selv efter en grundig Krishnabevidst præsentation ville de næppe have fanget ret meget af, hvad der blev sagt, hvilket også viste sig at være tilfældet. Professorernes spørgsmål var overbelæssede med information fra deres akademiske studier, og de havde ikke kunnet følge Prabhupadas direkte forklaringer og simple svar. Ikke desto mindre gik alle professorerne glade fra mødet med Prabhupada efter at have nydt god prasadam.
Lørdag den 8. september talte Prabhupada om morgenen over Srimad-Bhagavatam 5.5.1-8 til de hengivne i templet i Spånga, og om aftenen var der et åbent program for alle i Kårhuset i Stockholms centrum. Hengivne havde været på gaden med harinama og invitationer hele dagen, og der var blevet tilberedt en stor fest-prasadam. Prabhupada talte over Bhagavad-gita 7.1 foran et stort publikum, der havde fundet vej til Hare Krishna-festen.
Søndag den 9. september talte Srila Prabhupada om morgenen over Srimad-Bhagavatam 5.5.3 til de hengivne i templet i Spånga. Om aftenen havde han igen et program i Kårhuset. Prabhupada talte om “Guruen og åndeligt liv” og gennemgik hele gurvastakam-sangen.
Mandag den 10. september talte han om morgenen over Srimad-Bhagavatam 5.5.5. til de hengivne i templet i Spånga. Hans af-sluttende ord var: “Spild ikke jeres tid. Fuldfør jeres Krishnabevidsthed til perfektion
Hvad end tid vi har, og hvad end anledning vi har, bør vi bruge på at forberede os selv. Ikke mere nogen materiel krop, hvilket kun er muligt, hvis vi bliver overført til den åndelige verden.”
Senere på dagen havde han en samtale med en psykiater, Dr. C. Hauser (“Vores er en psykiatrisk bevægelse”). Aftenen var reserveret til et program i Sigtuna Stiftelsen, hvor Prabhupada talte til et overvejende kristent publikum.
Tirsdag den 11. september fløj Srila Prabhupada tilbage til London. Det havde været en travl og meget vellykket uge i Sverige. Nogle dage havde han talt to-tre gange, og han havde mødt vigtige personer som den indiske ambassadør og flere ledende akademikere. Han var specielt glad for festivalprogrammet, der tiltrak et stort publikum og gav det en direkte oplevelse af Krishnabevidsthed.
Informationen om Srila Prabhupadas besøg i Sverige er bl.a hentet fra Yogindra Dasa fra hans beretning om Gandharvika-Giridharis historie plus en kronologi, han skrev over Prabhupadas besøg, fra Bhakti Gauravani Swamis bog “Srila Prabhupada and His Disciples in Germany” og fra Vedabasens kronologi over Prabhupada. De tre kilder er i nogle tilfælde uenige med hinanden om, hvad der skete på hvilke dage. Vi har prøvet at gengive Prabhupadas besøg så præcist, det har været muligt, og er overbeviste om, at selv om der måske er et par unøjagtigheder, ændrer det ikke ved hovedindtrykket af, hvad der skete, da Prabhupada var i Stockholm for 50 år siden.