Den 14. september er det Srila Bhaktivinoda Thakuras fremkomstdag. I den anledning bringes her et uddrag fra bogen Vaisnava Samadhis in Vrindavana af Mahanidhi Gosvami, hvor han skriver følgende om Bhaktivinoda Thakura, der levede fra 1838 til 1914.
Srila Saccidananda Bhaktivinoda Thakura fødtes i 1838 i en velhavende familie i Nadia-distriktet i Vestbengalen. Han afslørede sig selv som en evig ledsager af Sri Caitanya Mahaprabhu igennem sin usædvanlig prædikeren og sine produktive skriverier.
Bhaktivinoda Thakura blev initieret som vaisnava af Sri Vipina-vihari Gosvami, der tilhørte linien fra Sri Jahnava Mata, og senere tog han åndelig inspiration og vejledning fra Srila Jagannatha Dasa Babaji. Han levede i familieliv som grhastha indtil de allersidste år af sit liv, hvor han forsagede alting, accepterede initiering som babaji og gik ind i samadhi i fuldstændig absorbering i kærlighedstjeneste til Gaura-Gadadhara og Radha-Madhava.
Srila Prabhupada: “Han bestred en ansvarlig regeringspost som District Magistrate [højesteretsdommer og chef for politiet], opfostrede en Krishna-bevidst familie og skrev næsten et hundrede bøger om Krishna-bevidsthed. På samme tid tjente han den Højeste Herre på så mange måder. Det er skønheden ved hans liv. Efter en hel dag i regeringens tjeneste sov han i fire timer, stod op ved midnat og skrev, indtil det blev morgen. Det var hans daglige program.”
Både at være en højtstående, veluddannet regeringsembedsmand og have gjort store åndelige ting rørte aldrig Bhaktivinoda Thakura. Han var altid fordringsløs, ydmyg og venlig imod alle. De, der bad om almisser ved hans dør, drog altid glade og tilfredse derfra. Som en velønsker af alle bar han aldrig nag, selv imod modstandere af sin prædiken. Han sagde aldrig et ord, der kunne såre en andens følelser.
Altid ivrig efter at bruge hvert eneste øjeblik i Krishnas tjeneste fulgte han et stramt dagligt skema:
- 22.00 – 4.00: skrivning
- 4.00 – 4.30: hvile
- 4.30 – 7.00: japa
- 7.00 – 7.30: korrespondance
- 7.30 – 9.30: studium af sastra
- 9.30 – 10.00: bad, prasada (en halv liter mælk, frugt, 2 chapatier)
- 10.00 – 13.00: arbejde i retten
- 13.00 – 14.00: afslapning derhjemme
- 14.00 – 17.00: arbejde i retten
- 17.00 – 19.00: oversættelse af sastraer fra sanskrit til bengalsk
- 19.00 – 20.00: bad, prasada (en halv liter mælk, ris, 2 chapatier)
- 20.00 – 22.00: hvile
Sammenfattende sov han i tre timer, skrev i otteogenhalv time, chantede japa, læste og studerede i fireogenhalv time og arbejdede i seks timer. Han skrev over 100 autoriserede vaisnava-bøger og hundredvis af digte og sange, opdagede Herren Caitanyas fødested og spredte Sri Caitanyas budskab igennem en systematisk organisation (før Bhaktivinoda Thakuras tid var der intet struktureret, organiseret forsøg på at sprede Krishna-bevidsthed). Bhaktivinoda Thakuras bidrag til Sri Caitanyas mission og hans eksemplariske levned har givet ham tilnavnet ’den Syvende Gosvami’. De første seks Gosvamier var Gosvamierne fra Vrindavana (Rupa, Sanatana osv.), og Bhaktivinoda Thakuras betydning er på linie med deres.
Herren Caitanyas oprindelige fødested gik tabt engang i 1600- eller 1700-tallet på grund af Ganges’ konstant skiftende flodleje, men i 1888 genopdagede Srila Bhaktivinoda Thakura efter flere års efterforskning Sri Caitanya Mahaprabhus janmasthana ved Yogapitha i Sridhama Mayapur.
I 1896 sendte han bogen Sri Gauranga-lila smarana rundt til universiteter verden over. Bogen indeholdt en 47-siders engelsk introduktion til Herren Caitanyas liv, Sri Caitanya Mahaprabhu: His Life and Precepts, hvilket var det første verdensomfattende forsøg på at udbrede kendskab til Sri Caitanya Mahaprabhu.
Bhaktivinoda Thakura kom med tre forudsigelser: “En person vil snart komme,” skrev Bhaktivinoda Thakura, “og han vil rejse over hele verden for at sprede Herren Caitanyas lære.”
Hans anden forudsigelse var: “Meget snart vil sangen af Hari-nama sankirtana blive spredt over hele verden. Åh, hvornår kommer den dag, da mennesker fra Amerika, England, Frankrig, Tyskland og Rusland tager karatalaer og mrdangaer i hænderne og synger Hare Krishna i deres byer?”
Den tredje forudsigelse: “Hvornår kommer den dag, da de lyshudede fremmede kommer til Sri Mayapur-dhama og slutter sig sammen med de bengalske vaisnavaer for at synge Jaya Sacinandana, Jaya Sacinandana? Hvornår kommer den dag?“
Srila Prabhupada bemærkede, at det er åndeligt betydningsfuldt, at han selv fødtes i 1896, samme år, som Bhaktivinoda Thakura sendte sine bøger udenlands. Bhaktivinoda Thakuras ønske sammen med Herren Caitanyas vilje og Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras nåde satte Srila Prabhupada i stand til at sprede Sri Caitanyas lære og sangen af Hare Krishna over hele verden. Prabhupada opfyldte alle Bhaktivinoda Thakuras tre forudsigelser. “Vi må forstå,” udtalte Srila Prabhupada, “at Srila Bhaktivinoda Thakura var kilden til Krishnabevidstheds-bevægelsen (ISKCON) i dens rene form.”
I 1986, cirka 100 år efter Bhaktivinoda Thakuras tredje forudsigelse, samledes 3000 ’lyshudede hengivne’ fra Amerika, England, Frankrig, Tyskland, Rusland og 50 andre lande på ISKCON Mayapura Chandrodaya Mandir i Sridhama Mayapur. De sluttede sig sammen med et tusinde ’bengalske vaisnavaer’ og sang ”Jaya Sacinandana, Jaya Sacinandana, Jaya Sacinandana, Gaura-Hari.”
I følgende passage fra Saranagati får vi et indblik i Srila Bhaktivinodas ånd:
“Man bør altid absorbere sit sind med fuld opmærksomhed i at synge om Krishnas herligheder. Ved at udføre Krishna-kirtana vil man få overtaget over sindet. Giv op al falsk stolthed. Anse altid dig selv for at være værdiløs, ussel, lavere og mere ydmyg end et græsstrå på vejen. Udøv tilgivelse som et træ. Opgiv al vold imod andre levende væsener og bevar dem. Hele livet igennem bør du aldrig på noget tidspunkt give andre ængstelse. Men gør godt imod dem, gør dem lykkelige og glem din egen lykke.”
“Når du således bliver en from, god sjæl ved at besidde alle gode kvaliteter, bør du opgive alle ønsker om berømmelse og ære. Og blot gør dit hjerte ydmygt. Idet du ved, at Herren Krishna bor inde i alle levende væsener, bør du respektere og ære alle til alle tider. Du vil opnå dyd ved at være ydmyg, barmhjertig og respektfuld imod andre og ved at forsage ønsker om berømmelse og ære. I en sådan tilstand bør du synge den Højeste Herres herligheder. Grædende forelægger Bhaktivinoda sin bøn ved Herrens lotusfødder: ”O Herre, hvornår giver Du mig kvaliteter som disse?”