Den 19. august er det Sri Krishna Janmastami, Herren Sri Krishnas fremkomstdag. Sri Krishna, Guddommens Højeste Evige Personlighed er ufødt, men lod Sig føde for over 5.000 år siden i Mathura, Indien, som søn af Vasudeva og Devaki.
Senere voksede Han op som plejesøn af Moder Yasoda og Nanda Maharaja i landsbyen Vrindavana, hvor Han opholdt Sig i femten år. Derefter vendte Han tilbage til Mathura og slog Sig senere ned i Dvaraka og regerede som konge der. I alt var Han dengang her på Jorden i over 125 år.
Krishnas fødselsdag er blevet fejret hvert år siden som den største af alle årets dage af millioner og milliarder af mennesker. Fordi hengiven tjeneste til Krishna nu er blevet udbredt over hele verden, især igennem Srila Prabhupadas arbejde via hans Internationale Samfund for Krishnabevidsthed, fejres Sri Krishna nu ikke længere kun i Indien eller blandt mennesker af indisk oprindelse, men over hele verden blandt millioner af mennesker, der nu er blevet Krishnas hengivne.
At fejre Sri Krishna Janmastami er faktisk et de regulative principper, som enhver hengiven af Krishna skal følge. Srila Sanatana Gosvami skriver i sin Hari-bhakti-vilasa om herlighederne ved Janmastami, og hvorfor og hvordan man skal fejre dagen. Han giver tre grunde til at fejre den:
”1) Den Højeste Herre bliver tilfreds, når man fejrer den, 2) der er særlige sastriske [skriftlige] påbud, der kræver dens overholdelse, og 3) det er forkert ikke at fejre den.” (Hbv. 15.266)
At overholdelsen af Janmastami glæder Krishna støttes af følgende udtalelse fra Skanda Purana:
”For at glæde Herren Visnu overholder selv store konger som Prahlada Maharaja trofast Janmastami-løftet, der er Krishna meget kært. Det er alles pligt at fejre Janmastami hvert år på den ottende dag i Månens mørke halvdel i måneden Sravana, når den forbindes med Rohini-naksatra, for at tilfredsstille den Højeste Herre, der bærer en cakra i Sin hånd.” (Hbv. 15.267-68)
Hari-bhakti-vilasa citerer Visnu-rahasya Purana, der beskriver forskellige forfærdelige reaktioner, som man vil lide ved ikke at fejre Janmastami-fasten ordentligt,og tilbyde en særlig tilbedelse af Krishna på denne dag. Et par eksempler:
”At spise på Janmastami er det samme som at spise en gribs, krages, høgs eller et menneskes kød. Hvis man spiser på Janmastami, får man reaktioner for at spise alle de tre verdeners synder. Hvis man spiser bare en lille smule på Janmastami, vil man blive tortureret af yamadutaerne efter døden … De, der spiser på Janmastami, vil tage hundrede generationer af deres forfædre og hundrede generationer af deres efterkommenre med sig til helvede … Det er alle hengivnes pligt at fejre Janmastami, selv med et meget lille budget, for at glæde Devakis søn. Man bør ikke undlade at fejre Krishnas fremkomstdag, ellers vil man blive tvunget til at opholde sig i helvede i én kalpa.” (Hbv. 270-272, 274, 282)
(PS. Læs videre længere nede)
Hari-bhakti-vilasa fortsætter derefter med at beskrive herlighederne ved at følge Janmastami fra forskellige skriftlige kilder. Her lokkes læseren med mange materielle velsignelser. For eksempel citerer Hari-bhakti-vilasa (tekst
283-284, 289-292) fra Bhavisottara Purana om fordelene ved at fejre denne festival:
”[Ved at fejre Sri Krishna Janmastami] bliver man fri fra de syndige reaktioner, der er begået i syv liv. Man får gode børn, godt helbred og megen rigdom … Man vil ikke behøve at frygte fjender, og der vil komme nok regn, så man aldrig vil blive ramt af tørke. Man vil ikke behøve at frygte naturkatastrofer, helvedesagtige tilstande, slanger, sygdom eller angreb fra skurke og tyve.”
Bhaktivinoda Thakuras analyse
I denne forbindelse er det interessant at bemærke Thakura Bhaktivinodes gennemgang i Caitanya-siksamrta af de forskellige generelle motivationer, som folk har i deres forsøg på at glæde Herren:
bhaya — af frygt.
asa — for at tilfredsstille materielle ambitioner.
kartavya-buddhi — i en følelse af pligt (bogstaveligt “en mentalitet af, hvad der bør gøres”).
raga — på grund af ægte tiltrækning til Herren.
Bhaktivinode uddyber disse motivationer. De, der engagerer sig i Herrens tilbedelse på grund af bhaya, asa eller kartavya-buddhi, er ikke på så rent et niveau. De, der tilbeder Herren i raga, er virkelige tilbedere … Bhaya o asa nitasta heya — bhaya og asa er meget primitive. Når en praktikants intelligens bliver afklaret, opgiver han bhaya og asa, og kartavya-buddhi bliver hans eneste motiv. Så længe raga til Herren ikke er opstået, bør den hengivne ikke opgive tilbedelsen i henhold til kartavya-buddhi. Fra denne følelse af pligt, kartavya-buddhi, opstår der to betragtninger: vidhi-samana, respekt for reglerne, og avidhi-parityaga, undgåelse af de ting, der går imod reglerne.
Srila Prabhupadas instruktioner
Srila Prabhupada instruerede også sine tilhængere i at følge reglerne for janmastami-vrata, såsom at faste. Han skrev i sin kommentar til Bhagavad-gita 11.54:
”Der er så mange regler og reguleringer, og hvis man overhovedet ønsker at forstå Krishna, skal man følge de regulative principper, der beskrives i den autoriserede litteratur. Man kan udføre askese i henhold til disse principper. For at gennemgå streng askese kan man for eksempel faste på Janmastami, dagen, hvor Krishna åbenbarede Sig, og på de to ekadasi-dage (ellevtedagen efter nymåne og ellevtedagen efte fuldmåne).
Mad kontra prasadam
Som citeret ovenfor nævner Hari-bhakti-vilasa [15.272], at enhver, der spiser selv den mindste krumme på denne dag, vil gå til helvede. Man kan da spørge, hvorfor Srila Prabhupada ikke igen og igen gentog dette punkt, og hvorfor mange vaisnavaer serverer prasadam til deres gæster på Janmastami? Selv om Hari-bhakti-vilasa forbyder, at man spiser mad på denne dag, beskrives der ingen dårlige reaktioner for personer, der respekterer prasadam. Krishna udtaler i Bhagavad-gita (3.13):
yajna-sistasinah santo mucyante sarva-kilbisaih
bhunjate te tv agham papa ye pacanty atma-karanat
”Herrens hengivne befries for alle former for synd, fordi de spiser mad, der først gives som ofring. Andre, der tilbereder mad til deres personlige sansetilfredsstillelse, spiser sandt at sige kun synd.”
Før sektionen med fortræffeligheder og regler omkring Janmastami har Hari-bhakti-vilasa allerede beskrevet, at prasadam må ikke anses for at være mad. Ligesom Krishna Selv er det altid transcendentalt til denne materielle verden. Hari-bhakti-vilasa (9.403-404) citerer Brhad-visnu Purana:
”De fødevarer og drikke, der ofres til Krishna for at glæde Ham, er transcendentale, og man må aldrig forsøge at opdele dem som spiselige og ikke-spiselige. Ofringer til Sri Hari er transcendentale, uforgængelige og ikke-forskellige fra Visnu.”
Man kan altså roligt ære prasadam på Janmastami eller servere den for andre. Hvis man faster, glæder det Krishna overordentligt meget, men hvis man ikke kan det, glæder det Ham meget, at man indtager prasadam.