SPØRGSMÅL OG SVAR OM FØRÆGTE-SKABELIGE PROBLEMATIKKER

Af Damayanti Fornos Monco

Det følgende er et interview, som Damayanti Fornos Monco fra the Devotee Care Committee i Argentina havde med Uttama Devi Dasi, medlem af Grihastha Vision Team (GVT).

Damayanti: Hvilke kvaliteter bør vi kigge efter i en ægtefælle?

Uttama: Man bør lede efter en, der har de samme værdier som én selv. Hvis man ønsker at praktisere Krishnabevidsthed seriøst, bør man lede efter en ægtefælle, der ønsker det samme. Hvis man værdsætter gode opdragelsesevner, så led efter en, der besidder det potentiale. Hvis man ynder overklassetilværelsen i en stor amerikansk by, skal man ikke gifte sig med en bengalsk brahmacari, der er vokset op i en lille landsby, uanset hvor dygtig han er til at spille mridanga.

Man bør også lede efter en person, der har en lignende og kompatibel personlighed. Ekstreme forskelle kan virke forførende indledningsvist, men de vil hurtigt udvikle sig til en byrde. Nogle forskelle vil altid forekomme, og de kan gøre livet mere interessant, men undgå ekstreme forskelle. Venlighed, medfølelse og omsorg er de mest eftertragtede karaktertræk hos en ægtefælle. I dag stødte jeg just på en bøn for kvinder fra Rg Veda, hvor kvinden beder om at blive en kender af Vedaerne for at blive i stand til at dele viden med andre og få en mand, der altid vil være behagelig og tolerant over for hende. Disse karakteristika af behagelighed og tolerance har været de mest ønskværdige træk i umindelige tider, både for mænd og kvinder.

Det er også en god idé at gifte sig med en, der har en livsstil lig én selv. Har han eller hun de samme interesser som én selv og kan lide at lave de samme aktiviteter, som man selv kan? Par, der har mange fællesinteresser, føler et tættere bånd og er mere tilfredse med deres ægteskab, fordi der er mange ting, de kan lide at gøre sammen.

Damayanti: Hvem bør unge par søge råd hos?

Uttama: Det er bedst at søge råd hos modne, lykkeligt gifte par. Selv om man så sandelig behøver sin gurus velsignelser, vil det fjerne en byrde fra ens guru, hvis man kan stille en grhastha-mentor sine praktiske spørgsmål. Hvis man kan tage et førægteskabeligt kursus og finde et trænet mentorpar, vil det også være meget værdifuldt.

Damayanti: Kan du fortælle lidt om vigtigheden af et førægteskabeligt kursus inden vielsen? Hvor afholdes de, og hvad er fordelene?

Uttama: Førægteskabelige kurser underviser én i at udforske sine værdier, forbedre sine kommunikationsfærdigheder, håndtere konflikter, håndtere sine finanser og lære børneopdragelse. Alt for mange skilsmisser finder sted, fordi parret ikke har tilstrækkelig med støtte og færdigheder til at håndtere de konflikter, der uundgåeligt vil opstå.

Jeg bor i Canada, hvor vi har et krav om, at hvis en hengiven ønsker at vies i et ISKCON-tempel, skal vedkommende først fuldende et førægteskabeligt kursus. Vi ønsker at understøtte sunde, glade familier, ikke blot at udføre ritualer og ønske dem held og lykke. Ingen inkorporerer samtlige færdigheder ved at færdiggøre et kursus, men det lærer én anstændig adfærd og ikke mindst normaliserer det op- og nedturene i et forhold. Man gøres også bevidst om, at der er flere færdigheder at tillære sig, og man får adgang til mentorer.

Damayanti: Hvad mener du om at bo sammen inden ægteskab?

Uttama: Ægteskab er blevet anbefalet af samtlige hellige skrifter i tusinder af år. I dag er der mange, der tror, at det at bo sammen er en god måde at prøvekøre et ægteskab på. Undersøgelser tyder dog på noget andet. Forskere har konkluderet efter at have studeret samboende par i 25 år, at ægteskaber, der begynder med at bo sammen, ikke har bedre overlevelsesvilkår end det gennemsnitlige ægteskab. I mange tilfælde er skilsmisseraten meget højere og tilfredsheden i ægteskabet meget lavere.

Når man bor sammen forud for ægteskab eller forlovelse, opgiver man muligheder, inden man har truffet sit endelige valg. Det er en test med høje omkostninger. Når man bor sammen, ender man med at købe mange ting i fællesskab, sommetider meget dyre ting såsom en bil eller et hus, man tilbringer mindre tid med andre venner, man får måske endda et barn eller to, men man har stadig ikke besluttet sig for, om man ønsker at bruge resten af sit liv sammen med vedkommende. Nu har man dog fået forpligtigelser og føler sig derfor måske nødsaget til at gifte sig med denne person, man ellers ikke ville have giftet sig med, havde man blot kendt vedkommende bedre tidligere. Man drives ind i ægteskabet i stedet for at vælge at gifte sig med en person, man kan dedikere resten af sit liv til.

Det er bedre at teste et pars kompatibilitet ved at læse nogle bøger om forhold og tale om parrets værdier og syn på livet. Lær modparten godt at kende. Hvad forventer de hver især af ægteskabet? Tag et kursus sammen – ønsker partneren overhovedet at deltage? Arbejd på et projekt sammen. Læg mærke til, hvordan de interagerer med alle slags mennesker. Ansku deres livsstil over tid. Disse er langt mere effektive og mindre risikable metoder til at teste kompatibilitet på.

Forpligtigelser styrker ens beslutsomhed. Når man agerer ud fra et dybfølt ønske, vil man opnå det meste i ens forhold.

Jeg havde en snak med min kommende svigersøn vedrørende dette. Jeg spurgte ham om, hvordan han troede, min ville datter reagere, hvis han fortalte hende, at han kunne lide hende og godt kunne tænke sig at bo sammen med hende for at se, hvordan tingene ville udmønte sig, kontra hvis han fortalte hende, at han elskede hende, at han var dedikeret til at passe på hende og dele sit liv med hende, og om hun kunne tænke sig at gifte sig med ham. Personligt så jeg hellere, at de kurtiserede i længere tid, indtil de er dedikerede til hinanden, frem for, at de flytter sammen for at se, om det kan fungere.

Konsekvenserne af et brud fra at leve sammen eller at øve ægteskab er langt større end at bryde med en potentiel partner, man blot har bejlet til. Det svarer til at øve skilsmisse. Risikoen for skilsmisse øges i ethvert efterfølgende ægteskab. Risikoen for skilsmisse for andengangsviede er 12-15% højere end for førstegangsviede, hvilket svarer til en skilsmisserate på ca. 66%. Dedikation ændrer ens indstilling og hjælper én med at klare sig igennem strabadserne.

Jeg ved ikke, om folk er klar over, at det tager mindst et år, hvis ikke to, at lære en person godt nok at kende til at kunne dedikere sig til et ægteskab med vedkommende. At flytte sammen før tid kan sløre ens klarsyn, specielt hvis man flytter sammen, mens forelskelsen er ny.

Man bør aldrig undervurdere værdien af løfter og velsignelser fra et helligt offer og fra ens familie og venner ved et bryllup. Det er et monumentalt overgangsritual, og man bør altid føle sig afhængig af Gud og vaisnavaernes nåde.

Damayanti: Hvordan forbereder brahmacari-asramaen os på at træde ind i grhastha-asramaen?

Uttama: Hvis dette ikke var et formelt interview, ville jeg nok spøgefuldt svare “ikke særlig godt”. Vores begyndermentalitet i starten af vores bevægelse skabte dog ikke særlig gode resultater i nogen som helst asrama. Vi var ikke tilstrækkeligt modne og havde ikke nok ældre til at rådgive os.

Livet som brahmacari bør gøre én respektfuld over for kvinder, sober vedrørende anvendelsen af menneskelivet til at vende hjem til Gud, reguleret, renlig, ydmyg og tolerant. Alle disse kvaliteter er der også behov for, hvis man skal være lykkelig i grhastha-asramaen og avancere i åndeligt liv.

Der er dog også brug for andre færdigheder, som vi i tidligere tider lærte ved at leve sammen med mange slægtninge og have gode rollemodeller. I dag er kernefamilien normen, og mange er blevet opfostret af en enlig forælder, så de har ikke oplevet, hvad det vil sige at have gode rollemodeller. Det er derfor, vi anbefaler at tage disse kurser og komme i kontakt med en mentor.

Vi har faktisk en fantastisk brahmacari-asrama i det østlige Canada, og lederen sendte hovedparten af brahmacarierne til GVT-kurset Strengthening the Bonds that Free Us, dengang vi tilbød det i området. Han vidste, at de fleste brahmacarier vil træde ind i grhastha-asramaen, og ønskede, at de skulle lære de dertilhørende nødvendige færdigheder. Mange af brahmacarierne, der har taget kurset, siger, at evnerne, specielt dem vedrørende kommunikation og konflikthåndtering, allerede har hjulpet dem som brahmacarier. Nogle af dem besluttede sig senere for at gifte sig, og brahmacari-lederen rådede dem med det samme til at søge rådgivning fra mentorer og efterfølgende tage førægteskabelig uddannelse sammen med deres trolovede.

Vi havde også en ung deltager til vores seminar i Sydafrika og mødte ham igen for et par år siden i Chowpatti. Han henvendte sig til os for at fortælle, at vores kursus havde hjulpet ham til at beslutte sig for at forblive brahmacari. Jeg blev så rørt over, at han delte sin historie med os.

Damayanti: Tak Uttama for din indsigt.

Uttama Devi Dasi har været gift med Partha Dasa siden 1971. De er begge medlemmer af Grihastha Vision Team og certificerede mentorer ved Vaisnava Version 108 og Prepare and Enrich. De har begge arrangeret seminarer for GVT over hele verden inklusive Sydafrika, England, Indien, Irland, Brasilien, Trinidad, USA og Canada. De bor i Saranagati Village i British Columbia, Canada, hvor de tilbyder førægteskabelig rådgivning via Skype.

Online grhastha-kursus

Har man lyst til at opleve Uttama Devi og hendes mand Partha Dasa, er der mulighed for at deltage i et online kursus i livet som grhastha. Læs mere på http://bhaktivedantacollege.com/roles-of-husband-and-wife/.