Small is Beautiful var titlen på en bog af den engelske økonom E.F. Schumacher fra 1973. Bogen blev kaldt en af de mest indflydelsesrige bøger efter Anden Verdenskrig og gør op med industrialismens økonomiske paradigme om, at vejen frem er hele tiden at gøre tingene større og større. Schumacher argumenterede dygtigt for dynamikken, potentiellet og bæredygtigheden i små enheder, hvad end det er landbrug eller andre former for produktion og levestil.
Vi har forsøgt at formidle det samme budskab i dette hæfte, når det kommer til at virkeliggøre Srila Prabhupadas ide inden for ISKCON om et naturligt liv og selvforsyning, som han betegnede som ‘enkelt liv, høj tænkning’. Vi foreslår, at for de fleste af os er vejen frem at starte småt og gradvist at bygge op i takt med, at vi høster erfaring, og det, vi allerede arbejder med, er rentabelt og hviler i sig selv.
Srila Prabhupada lagde stor vægt på beskyttelsen af køer og okser som fundamentet for en selvforsynende livsstil. Derfor er mange af ISKCON’s selvforsyningsprojekter startet med anskaffelse af køer og okser sammen med en gård med jord og stalde til at have dem i. Men vi gør opmærksom på, at der er en alternativ rækkefølge, hvor man begynder med grønsagsdyrkning på et lille stykke jord og ikke går videre, før man virkelig mestrer dette. Først derefter tager man det næste skridt og anskaffer sig en ko eller en okse.
Fordelene ved dette er flere. For det første er startinvesteringerne så små, at alle kan være med. Der skal ikke skaffes eller lånes en stor startkapital. Derved løber man heller ingen risiko for at miste en masse og stå med en stor gæld, hvis forsøget ikke lykkes fra starten af.
For det andet kan man starte hvor som helst, selv inde i byerne, hvor de fleste af os bor. Hvis man senere vil flytte på landet, har man høstet en masse erfaring, så man faktisk ved, hvad jorddyrkning går ud på. Og man kan også blive i byen og fortsætte der, hvis det er det, man vil.
For det tredje kan man med det samme gøre det, man virkelig vil, nemlig dyrke til selvforsyning. Med andre ord kan man dyrke til sig selv og sin familie de ting, man selv har brug for. Investeringer, der skal forrentes og betales tilbage, tvinger derimod én til at dyrke til et større marked og være underlagt mekanismer, der let tvinger én til at gå på kompromis med det, man egentlig vil. At starte småt betyder, at man hele tiden bevarer sin frihed og selvstændighed.
For det fjerde tillader det én at lære gradvist igennem sine erfaringer år for år, indtil man en dag faktisk er parat til at tumle med noget større. De fleste moderne menneskers uvidenhed om de mest simple ting ved jord og dyrkning er den største hindring for at virkeliggøre enhver ide om selvforsyning. Mange selvforsyningsprojekter er strandet på, at deltagerne simpelthen ingen anelse havde om, hvad de skulle stille op med den jord og de dyr, som de havde anskaffet sig. Start derfor småt for at lære jordbrugskunsten. Derefter kan man gradvist vokse i takt med, at ens erfaring vokser år efter år. Omvendt inviterer man let til en katastrofe, hvis man kaster sig ud i et stort projekt, som man slet ikke har erfaring eller uddannelse til at klare.
For det femte er en start med intensiv grønsagsdyrkning på lidt jord en glimrende forberedelse til senere at indføre køer og okser. Hvis man allerede dyrker grønsager i et rimeligt stort omfang, vil køer være en fordel fra dag ét, for der er nemlig med det samme afsætning for deres gødning. Køer giver ikke kun mælk, men også møg og urin, der er de bedste gødninger til grønsagsdyrkning. Kogødning er så værdifuld, at selv om koen ikke giver mælk, kan det alligevel betale sig at have hende alene for gødningens skyld. Det forudsætter selvfølgelig, at man har noget, der skal gødes. Starter man med køer og okser uden grønsagsdyrkning, vil man ikke kunne anvende gødningen, der i stedet vil være et affaldsproblem, og med det samme har man en underskudsforretning.
På samme måde er der også arbejde til en okse, hvis man allerede dyrker grønsager, der skal transporteres, og har jord, der skal behandles. Uden det vil oksen være arbejdsløs og hurtigt blive set som en belastning og en udgift.
Kort og godt giver det mening at gå i gang med at praktisere selvforsyning, sådan som Srila Prabhupada ville have det, ligegyldigt hvad vores situation er. Enhver situation, uanset om vi er godsejere eller kun har en lille græsplæne eller sågar bare en altan eller vindueskarm til rådighed, er Krishnas gave til os. Lad os udnytte Krishnas gaver, sådan som Han har givet dem til os hver især, så vil de hurtigt blive til mere, og til sidst ender vi måske der, hvor vores idealer virkelig er.
Som Srila Prabhupada skrev det i et brev til Hayagriva i august 1968:
”Livet bør gøres enkelt, uden at man behøver at arbejde hårdt dag og nat for økonomisk udvikling uden nogen åndelig forståelse. Ideen er at acceptere livets blotte nødvendigheder for at holde sammen på krop og sjæl, og størstedelen af tiden bør engageres i udvikling af Krishna-bevidsthed.”