Af Lalitanatha Dasa
Tidsskriftet Ikon, der udgives af Folkekirken og Danmission, har bedt om et indlæg til et tema om billeder inden for forskellige religioner. Helt præcist skrev de:
”Vi ønsker en beskrivelse af et centralt kunstværk/billede inden for Hare Krishna bevægelsen/hinduismen. Hvordan illustrerer det din/jeres tro? Hvordan inspirerer det dig?”
Jeg valgte at skrive om det ikoniske billede af kroppe, der ændrer sig.
I Bhagavad-gita 2.13 finder vi en af Sri Krishnas første instruktioner til Arjuna: ”Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden. En fattet person forvirres ikke af en sådan forandring.”
Dette berømte billede af de skiftende kroppe er en illustration til ovennævnte tekst i Bhagavad-gita. Moralen er enkel og ligefrem, men samtidig dyb og grundlaget for andre religiøse og åndelige erkendelser. Det handler om det, vi alle kan observere: Kroppen ændrer sig hele livet igennem fra barndom til ungdom til alderdom. Min barnekrop var en anden end min ungdomskrop, der var en anden end min nuværende halvgamle krop. Det bør vi alle kunne være enige om.
I praksis er altså både min barnekrop og min ungdomskrop død. Men – og det er den virkelige pointe – ikke desto mindre er jeg her stadigvæk! Jeg må derfor være forskellig fra min(e) krop(pe), når kroppene hele tiden ændrer sig, men jeg er den samme mig, der stadigvæk er her.
Jeg eksisterer således uafhængigt af kroppen, ligesom jeg eksisterer uafhængigt af den bil, jeg kører i. Kroppen er blot et køretøj, jeg befinder mig i. Derfor påvirker det heller ikke det, at jeg eksisterer, når min gamle krop dør, siden jeg ikke er kroppen, ligesom det heller ikke påvirker min eksistens, når jeg skiller mig af med en gammel og udtjent bil. Den, der har erkendt dette, er ikke forstyrret i dødsøjeblikket, for han ved, at selvet er uafhængigt af kroppen og fortsætter med at eksistere, når den gamle krop dør, ligesom han fortsatte med at eksistere, dengang barnekroppen ikke længere eksisterede.
Reinkarnation betyder, at den samme person opholder sig i forskellige kroppe på forskellige tidspunkter. Som vi kan se af dette billede, foregår det lige for øjnene af os. Jeg er hele tiden den samme person, mens kroppene på forskellige tidspunkter i mit liv er forskellige fra hinanden. Reinkarnation er ikke kun noget, der foregår fra det ene liv til det næste. Det foregår også inden for samme liv, og dette kan observeres af alle. Det er billedets budskab.
Jeg har altid fundet dette billede inspirerende, for det hæver mit forhold til religion over niveauet af tro og fromt håb og giver mit åndelige liv et fundament, der direkte kan iagttages og bekræftes. Fordi dette er en observerbar ting, som jeg hele tiden kan vende tilbage til, kan jeg bruge det som grundlaget for alle andre åndelige erkendelser. Ud fra dette kan jeg logisk erkende, at liv slet ikke er noget materielt. Jeg kan forstå, at jeg er evig af natur, hvilket får mig til at miste enhver angst for døden. Og jeg kan også slutte mig til Guds eksistens, for siden jeg med dette billede i mente kan forstå, at liv og personlighed er et åndeligt bevidsthedsfænomen, kan jeg slutte, at den oprindelige årsag bag universet også må være evig, levende og personlig.