SIKKE NOGET MØG

Af Lalitanatha Dasa

Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna har ISKCON og templet i København netop købt et lille sted i Nr. Vedby på Falster for at lægge grunden til, hvad der forhåbentligt kan blive et dansk landsbysamfund i stil med andre landbrugssamfund, der findes i ISKCON’s regi eller drives af hengivne fra ISKCON.

Vi har indtil videre fået en masse god respons på stedet. Således kommenterede Anton: ”Sikke noget møg!” Vasanta gav ham ret: ”Ja, det hele er en gang lort!” Bedre bliver det ikke. Selv naboerne, som vi har lært at kende, synes, at det er rigtigt spændende at bo ved siden af nogle Hare Krishna’er, og specielt en af dem jubler over, at hun må aflevere lige så meget hestemøg på vores areal, som hun har lyst til. Det kan nemlig være svært at slippe af med. Og Vasanta, Anton og alle vi andre er henrykte, for hvad kan være bedre end hestemøg, når der skal dyrkes rigtig mange grønsager, frugter og blomster? Hestemøg er en god gødning, og så er det tilmed gratis – inklusive levering. ”Sikke noget møg!”

Det slutter ikke her. På side 18 kan I læse, at en håndfuld hengivne nu har købt en ejendom i Nordjylland, hvor de også vil forsøge at få gang i et landsamfund. Derfor er det nærliggende at spørge, hvorfor der er fokus netop på landliv i ISKCON Danmark lige nu. Det falder selvfølgelig sammen med Corona-nedlukningen, så nogle vil sikkert se en motivering om at kunne være i sikkerhed, hvis samfundet bryder helt sammen.

Måske er det en lille del af svaret, men motiveringen er dybere end det. Hare Krishna-hengivne er under alle omstændigheder ikke kendte for at flygte, når samfund bryder sammen. Tværtimod plejer man at kunne finde hengivne på brændpunkter i forbindelse med f.eks. krige og katastrofer, hvor der er behov for uddeling af prasadam og generelt give folk håb om, at livet har formål. Som hengivne skulle vi også gerne være så oplyste, at vi ved, at den materielle verden er et farligt sted uanset hvad, og vi skulle også gerne vide, at vi alle sammen er evige åndelige sjæle, der ikke kan påvirkes af noget materielt, så der er ingen grund til at flygte fra et sted til et andet. Hengivne ønsker i bund og grund blot at være der, hvor Krishna vil have dem.

At bo på landet handler derfor om mere end at flygte fra et muligt samfundssammenbrud (og hvad nu, hvis det ikke sker?). Det handler om, at det er bedre for alles Krishnabevidsthed. Ved at leve i tættere kontakt med naturen mærker man Krishnas tilstedeværelse mere direkte, end når man f.eks. ikke oplever, hvordan den mad, man spiser, kommer fra jorden, fra andre levende væsener og fra naturens og Guds barmhjertighed. Når man ser ting vokse, ser man mirakler ske foran sig hvert øjeblik på en anden måde, end når det eneste forhold, man har til sin mad, er til en plastikpose i et supermarked.

Srila Prabhupada var altid kritisk over for det moderne industrialiserede storbysamfund. Det anbringer mennesker i et miljø, hvor Guds eksistens ikke er lige så nærværende som i en mere landlig situation. Moderne storbyer er kolde og kunstige og domineres af lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, imens et landligt miljø er i godhedens kvalitet og derfor også mere befordrende for åndeligt liv og Krishnabevidsthed.

Srila Prabhupada gav som nummer 6 af ISKCON’s syv formål, ”At bringe medlemmerne tættere sammen for at undervise i en enklere og mere naturlig måde at leve på.” Når ISKCON’s hengivne bor tættere på hinanden og hjælpes ad i deres dagligdag, kommer man naturligt tættere på hinanden. Omvendt ser vi, at den moderne levestil, hvor man ernærer sig via et betalt lønarbejde, der ikke gøres sammen med dem, man gerne vil have sin daglige omgang med, gør os splittede og føles konstant utilfredsstillende for de fleste hengivne. Det gør det ofte svært at praktisere Krishnabevidsthed på et seriøst niveau. Krishnabevidsthed bør generelt praktiseres sammen med andre hengivne, hvis der virkelig skal ske noget. Storbyliv er ikke ideelt. Landsbyfællesskaber er meget mere befordrende.

De fleste af ISKCON’s hengivne er derfor overbeviste om vigtigheden af landbrugssamfund, uanset hvad der ellers sker i verden. Men ikke alle er lige overbeviste om, at det også er muligt. At de fleste ikke tror på det som en realistisk måde at leve på i den moderne verden, har afholdt mange fra at tage skridtet fuldt ud og lade storbyen bag sig. Selv om Prabhupada overalt skriver, at grundlaget for økonomisk udvikling bør være jordbrug og beskyttelse af køer, tror mange ikke på, at han mener det bogstaveligt, eller at det kan lade sig gøre. Derfor fortsætter de fleste i en storbylivsstil med betalt løn for et stykke arbejde, der hverken har noget med Krishna at gøre eller giver dem nogen særlig tilfredsstillelse.

Således står vi over for en konkret opgave om at få overbevist os selv og andre om, at det godt kan lade sig gøre. Det første skridt her i vores nye projekt i Nr. Vedby er derfor at vise, at det faktisk kan være økonomisk rentabelt at bo på landet, så nu fokuserer vi på at få jorden gjort klar til at producere et stort antal friske frugter, grønsager, blomster og urter. Det kan mange forhåbentligt få glæde af og også give et økonomisk eksistensgrundlag for selve stedet, så alle kan se, at det er realistisk at bo på landet, og få mod på selv at være med til det.

Som det første skridt er I alle velkomne til at tage en tur til Falster og besøge os på Vigvej 62 i Nr. Vedby. Der skulle blive fint forårsvejr i den kommende tid, en hjælpende hånd er altid velkommen, og måske bliver du også fascineret af stedet og får lyst til at købe eller leje et tilsvarende sted (huse koster ikke ret meget her), hvilket er måden, vi har tænkt vores Hare Krishna-landsby skal vokse på.