– Af ukendt forfatter –

Mystiske erfaringer og ’siddhier’ er populære. De fleste yoga– og  meditationsgrupper taler om dem sammen med anden esoterisk snak som at hæve kundalinien, åbne chakraer og andet, ingen i virkeligheden har oplevet. På den ene side har vi new age-guruer, der taler om siddhier som noget meget letkøbt, noget lige så almindeligt som sand på stranden, og på den anden side har vi ’rationalister’, der afviser siddhier fuldstændigt som ren fantasi.

Siddhier er virkelige, og videnskaben bag dem er overleveret igennem umindelige tider af rishier [vismænd] og bevaret i de vediske tekster. I virkeligheden er intet mystisk. Alt foregår ifølge naturlove. Rishierne forstod i kraft af deres udvidede bevidsthed, hvordan materie virker på lydens og sindets subtile planer. De forstod naturens absolutte love og ikke kun de overfladiske reaktioner, der finder sted, når man blander grove fysiske elementer.

Dog har sande transcendentalister ingen interesse i verdsligt materielt liv. Som sådan tillagde rishierne ikke materielle kræfter og fuldkommenheder større betydning. De var ikke interesserede i at skaffe sig rigdom, magt, berømmelse osv. Deres mål var meget større. Vi kan forestille os, hvor store rishierne og yogiernes åndelige oplevelser må have været for at kunne vende sig fra absolut materiel magt – beherskelse af naturens fundamentale love – og sidde alene i skoven fordybet i meditation. Det er den brahmananda, paramananda eller yogananda, der tales om i skrifterne – den åndelige lyksalighed, selvets medfødte natur.

Hvordan kan vi ellers forklare de utallige yogier, jnanier, tapasvier, siddhaer og rishier, der bor i Himalayas hellige områder højt oppe i bjergene i skove, der er dækket af sne. Rishi-erne er der selv nu og mediterer ved bredden af Ganges. Hvad holder dem dér i tilsyneladende fattigdom? Er de tåber, er de gale? Nej, tværtimod er det verden, der er gal, og vi er alle tåber, for vi løber efter sansenydelsens knuste glasskår, imens disse rishier tilbyder os den  åndelige lyksaligheds diamanter.

Men uanset, om vi er i byen eller i skoven, gør det egentlig ingen forskel. Inde i os selv må vi alle blive rishier og sadhuer – transcendentalister i betonjunglen. Bliv, hvor du er, og opnå livets mål, dette er rishierne og Upanisadernes råd – sthane sthitah sruti gatam tanu-van-manobhih.

Jeg har set mange mennesker fra forskellige grupper arbejde med siddhier. Nogle af siddhierne er forbløffende, nogle er simpelthen fjollede. Alt fra at kunne hive chokoladestænger ud af sandet (en bestemt sadhus specialitet) til at kunne ændre tætheden i stof. Igennem forskellige meditationsprocesser udvides ens sind, og forståelsen af materie bliver meget større. Al materie bygger på lyd, så materie kan manipuleres igennem lyd. De, der bevidst har adgang til det æteriske og mentale plan, kan vide og gøre ting, vi anser for mystiske eller overnaturlige.

Skrifterne omtaler otte primære siddhier og ti sekundære. Sri Krishna bekræfter dette i Srimad-Bhagavatam:

  •  siddhayo ’stadasa prokta  
  •   dharana yoga-para-gaih
  • tasam astau mat-pradhana
  •  dasaiva guna-hetavah

”Yoga-systemets mestre har erklæret, at der er 18 slags mystisk fuldkommenhed og meditation, af hvilke otte er primære, for de står direkte under Mig, og ti er sekundære og udspringer af godhedens materielle kvalitet.”

 

De primære siddhier

De otte primære siddhier er:

  1. anima-siddhi – at kunne mindske sin krops størrelse til mindre end den mindste partikel. Med denne siddhi kan man trænge ind i sten eller ændre stoftætheden i sin krop og derved trænge ind i fast stof.
  2. mahima-siddhi – at kunne øge sin krops størrelse og i sidste ende omslutte universet.
  3. laghima-siddhi – at kunne gøre sin krop lettere end luften og flyve efter viljen. Med denne siddhi kan man rejse på Solens stråler og træde ind i solplaneten.
  4. prapti-siddhi – at kunne manifestere en hvilken som helst genstand, man ønsker, i sin hånd. Denne siddhi fjerner de rumlige begrænsninger, der skiller to genstande fra hinanden.
  5. prakamya-siddhi – at kunne få, hvad man ønsker.
  6. isita-siddhi – at have kontrol over naturens subkræfter, hvorved man kan beherske forskellige energier og tilsyneladende trodse naturens love.
  7. vasita-siddhi – at kunne få andre under sin kontrol.
  8. kamavasayita-siddhi – at kunne opnå alt. Dette er den største af de otte og indeholder det meste fra de andre fuldkommenheder.

 

De sekundære fuldkommenheder

De ti sekundære fuldkommenheder er:

  1. At være fri for sult og tørst. Derved afhænger man ikke længere af mad og vand for at kunne opretholde kroppen, men kan ernære sig udelukkende på prana, livsluft.
  2. At kunne høre ting langt borte, hvorved man kan høre enhver samtale, der tales noget sted i verden.
  3. At kunne se ting langt borte. Med denne udvikler man et mystisk syn, med hvilket man kan se enhver person og ethvert sted. Sanjaya, Vyasas discipel, brugte denne siddhi til at se og høre samtalen imellem Krishna og Arjuna (Bhagavad-gita) på Kuruksetras slagmark.
  4. At rejse med sindets fart. Med denne siddhi kan man rejse store afstande på et øjeblik ved at tænke på bestemmelsesstedet.
  5. At kunne antage en hvilken som helst skikkelse, man ønsker. Herved kan man ændre sin fysiske krop, som man vil.
  6. At kunne træde ind i andres kroppe. Med denne fuldkommenhed kan man træde ind i andres kroppe og nyde igennem deres sanser. Da spøgelser ikke har fysiske sanser, tyr de ofte til dette for at tilfredsstille deres ønsker igennem andre.
  7. At være herre over sit dødstidspunkt.
  8. At være tilskuer til legene imellem halvguderne og de himmelske apsara-piger.
  9. satya-sankalpa – komplet fuldbyrdelse af ens beslutsomhed. Hvad end man ønsker, vil ske.
  10. satya-vak – at kunne udstede ordrer, der ikke kan hindres. Med denne fuldkommenhed er selve ens ord sandhed. Blot ved at sige noget, sker det.

Ud over disse 18 er der yderligere fem mindre fuldkommenheder:

  • at kende fortid, nutid og fremtid.
  • at kunne tåle varme, kulde og andre dualiteter.
  • at kende andres sind.
  • at kunne hindre indflydelsen fra ild, vand, gift og våben.
  • at kunne forblive ubesejret.

De otte primære siddhier er af en meget højere orden end de øvrige og kræver streng disciplin for at kunne opnås. De er meget sjældne. Men for hver siddhi er der en refleksion, der lettere kan opnås. Disse mindre siddhier beskrives generelt i Tantra-sastra og involverer normalt upasana [tilbedelse] til bestemte guddomme, der åbenbarer deres form, når de er tilfredse med praktikanten eller sadhakaen. På denne måde kommer der naturligt mange siddhier på grund af bevidsthedens udvidelse igennem mantra-upasana og meditation.

Afhængigt af hvilken deva, man tilbeder, kommer resultatet hurtigt eller efter lang tid, og resultatet vil være midlertidigt eller varigt. Sigter man efter et lavt væsen som et spøgelse, kommer resultatet hurtigt, men vil være af minimal værdi. Er ens upasana derimod til en højere guddom, er resultatet mere vedvarende og betydningsfuldt, men kræver også mere tid at fuldbyrde. Sadhakaens mål afhænger generelt af hans betingethed af naturens kvaliteter. Dette beskrives af Krishna i Bhagavad-gita:

  • yajante sattvika devan  
  •   yaksa-raksamsi rajasah
  • pretan bhuta-ganams canye 
  • yajante tamasa janah 

”Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne. De, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder yaksaerne og raksasaerne. Og de, der er i uvidenhedens kvalitet, tilbeder spøgelser og ånder.“

Som man gør fremskridt i kvaliteterne [gunaerne], bliver tilbedelsen mere og mere ren. Når man omsider hæver sig over kvaliteterne igennem tilbedelse af Krishna, er tilbedelsen fuldstændig transcendental uden indflydelse fra den materielle natur.

De langvarige resultater af forskellige upasanaer beskrives også af Herren Krishna:

  • yanti deva-vrata devan
  •    pitrn yanti pitri-vratah
  • bhutani yanti bhutejya 
  •   yanti mad-yajino ‘pi mam 

”De, der tilbeder halvguderne, fødes blandt halvguderne. De, der tilbeder forfædrene, kommer til forfædrene (pitriloka). De, der tilbeder spøgelser og ånder, tager fødsel blandt sådanne væsener, og de, der tilbeder Mig, kommer til at leve sammen med Mig.“

Srila Prabhupada skriver i sin kommentar til dette vers:

”Pisaca– (spøgelses-) tilbedelse kaldes’sort kunst’ eller ’sort magi‘. Der er mange mennesker, der praktiserer denne sorte kunst, og de tror, det er åndeligt, men sådanne aktiviteter er fuldstændig materialistiske.“

Det bør bemærkes, at i dette vers fra Bhagavad-gita beskrives de første tre slags tilbedelse som et løfte (vrata). Tilbederen aflægger et løfte til genstanden for sin tilbedelse til gengæld for en materiel vinding. Men med hensyn til tilbedelse af Krishna siges det at være hengivenhed (mad-yajinah). Der er ingen forventning om gengæld fra de hengivne. Den sande yogi, der mediterer på Paramatma i sit hjerte, har intet ønske om verdslige mystiske fuldkommenheder. Hans tilbedelse er helt og aldeles uforfalsket uden anstrøg af ønske om materiel nydelse.

En anden kategori af siddhi involverer kontrol over genstanden for tilbedelse. Man behøver ikke direkte at have en siddhi, men fastholder kontrol over et væsen, der ved sin højere eksistens’ natur besidder naturlige kræfter. Dette forhold fastholdes igennem ens tilbedelse af dette væsen, der modtager næring fra tilbedelsen.

Yoga-sutraernes 3. kapitel beskriver endvidere følgende mindre siddhier:

  • Evnen til at forstå alle sprog inklusive dyrenes.
  • Kendskab til ens tidligere liv.
  • Viden om naturen af andre menneskers sind.
  • Evnen til at gøre sin krop usynlig.
  • Evnen til at gøre lydene fra ens krop uhørlige.
  • Evnen til at gøre alle lykkelige og glade.
  • Evnen til at besidde stor styrke.
  • Evnen til at finde skjulte ting.
  • Viden om de fjorten planetsystemer.
  • Viden om stjernernes opstilling.
  • Viden om stjernernes bevægelse.
  • Viden om kropslig anatomi.
  • Evnen til at forblive ubevægelig.
  • Evnen til se de himmelske væsener, der kaldes siddhaer.
  • Forståelse af bevidsthed.
  • Viden om sjælen.
  • Evnen til at gå på vand, torne og lignende ting.
  • Evnen til at omgive sig med en glans af lys.
  • Evnen til at være almægtig og alvidende.

Hvordan disse kræfter opnås, opsummeres af Patanjali:

”De mystiske fuldkommenheder kan tilegnes enten igennem fødsel, eliksir, recitation af mantraer, askese eller opnåelse af samadhi.”

De vediske tekster beskriver 400.000 forskellige menneskearter, der eksisterer over hele universet (såsom yaksa, raksasa, vanara osv.). Mange af disse fødes med forskellige kræfter. Dette er siddhi ved fødsel. Ved at recitere visse mantraer og udføre askese udvides ens bevidsthed, og man udvikler overnaturlige evner. Og endelig får man kræfter igennem fuldstændig fordybelse i meditation, samadhi.

Alt dette afhænger af ens genstand for meditation. For eksempel får den, der mediterer på Solen, fuld viden om planetsystemerne, og den, der mediterer på forholdet imellem øret og æteren, får evnen til at høre alt.

Efter at have lyttet til disse tilsyneladende vidunderlige kræfter kommer Patanjali med en advarsel:

  • tad-dvairamyadipi
  • dosabijajaksaye kaivalyam

”Ved at opgive selv disse kræfter ødelægges frøet til det onde og befrielse følger.” Dette er yogiens sidste prøve. Patanjali nævner også en sidste metode til at opnå disse fuldkommenheder på:

pratibhadva sarvam

”Alle disse kræfter kommer til den, hvis sind er spontant oplyst af renhed.“

Selv uden at følge en mekanisk meditationsproces får man automatisk disse forskellige overnaturlige evner, hvis ens sind er rent igennem åndeligt fremskridt og ublandet hengivenhed til Gud. Herren Krishna bekræfter dette i Bhagavad-gita (6.47), hvor Han siger:

  • yoginam api sarvesam  
  •   mad-gatenantar-atmana
  • sraddhavan bhajate yo mam 
  •   sa me yuktatamo matah

”Blandt alle yogier er den, der med stor tro altid underkaster sig Mig, tænker på Mig i sig selv og yder Mig transcendental kærlighedstjeneste, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af dem alle. Det er Min mening.”

Den største yogi er ikke den, der kunstigt har holdt sine sanser tilbage i mekaniske processer (såsom asana, pranayama, pratyahara osv.), men den, der naturligt har engageret alle sine sanser i Herrens hengivne tjeneste. Den hengivne, der har erfaret bhakti-yogas åndelige lyksalighed, har ingen interesse i verdslige fuldkommenheder og forbliver forankret i sit endelige mål om at opnå Krishnas lotusfødder. Det er den yderste fuldkommenhed, samsiddhi:

  • mam upetya punar janma   
  •   duhkhalayam asasvatam
  • napnuvanti mahatmanah  
  •   samsiddhim paramam gatah

”Efter at have opnået Mig vender de store sjæle (mahatmaer), der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige, lidelsesfyldte verden, for de har nået den højeste fuldkommenhed (samsiddhi).“