Sanga-mela i Goloka Dhama, Abentheuer

-Af  Gandhari Grønlund –

Gandhari fortæller, hvordan hun tilbragte dagene op til nytår i selskab med hengivne i Sydtyskland.

Midt i et koldt sydtysk område finder man en forsamling af huse omringet af skov og vild natur. I sådan en kold december måned virker dette sted ikke så indbydende, og selv om det har navnet Goloka Dhama, synes man ikke at finde nogen ligheder med, hvad der efter sigende skal være den ultimative destination. Men som vi kommer ind i hovedbygningen, mødes vi al-lerede der af en meget intens bhajana ledt af Ojasvi Prabhu, som i mange år har dedikeret sin tid til at indøve Aindras Prabhus melodier samtidig med, at han har nærstuderet dem, og det er lykkedes ham at fange noget af den ekstatiske energi, Aindra førte ind i sine kirtanaer.

Så tiltrukket af det hellige navn formid-let på denne utrolig gribende måde førtes vi nyankommne sjæle ind i tempelrummet. Her mødte der os et pragtsyn, de smukke Deiteter af Radha-Madana-mohana, som de kommende dage lod det regne med alle slags velsignelser ned over de forsamlede hengivne. Det var fire dage tætpakket med kirtanaer, kathaer, filosofi, kærlige udveklinger mellem de hengivne, og alt dette blev holdt sammen af H.H. Sacinandana Swami. Bare hans tilstedeværelse gav en ro og en smit-tende energi, så hele rummet og alle sjæle i det fyldtes med entusiasme og glæde. Hans tiltrækning til det hellige navn er bemær-kelsesværdig, og han var lige ankommet fra Vrindavana, hvilket fyldte meget i mange af hans kathaer og historier formidlet med bil-leder og smukke beskrivelser.

Meget passende endte herlighederne med et sidste budskab fra Sacinandana Swami: At vi skulle følge vores ”sacred longing”. Når vi nu bevæger ind i det nye år, hvad er det så, vi skal stræbe efter? Hvad skal vi bede Krishna om, og hvilke velsignelser har vi brug for, så vi kan opnå det, vi gerne vil i vores hengivne tjeneste i det nye år, så livet bliver værd at leve. Hvad er vor inderste længsel?