KRISHNA-BEVIDST HJEMME HOS SIG SELV, 4

Af Lalitanatha Dasa

Dette afsnit om at være Krishna-bevidst hjemme hos sig selv forklarer meditation på Hare Krishna-mantraet.

Hengiven tjeneste til Krishna, sådan som Caitanya Mahaprabhu og Srila Prabhupada gav den, er bygget op omkring Hare Krishna-mantraet:

Hare Krishna, Hare Krishna,
Krishna Krishna, Hare Hare,
Hare Rama, Hare Rama,
Rama Rama, Hare Hare

’Chantning’ eller at ’chante’ er den fordanskede gengivelse af det engelske ’chant’. Det er en klodset oversættelse, men da det er svært at finde et dækkende dansk ord, har ordene chante og chantning bidt sig fast. Nogle gange bruger vi sikkert mere korrekt ’recitation’, ’fremsigelse’ eller ’sang’. Men lad os for nemheds skyld bruge chantning her.

Chantning bruges bredt om enhver sang eller fremsigelse af Hare Krishna-mantraet. Der er populært to former for chantning, nemlig sang af Hare Krishna til ledsagelse af musikinstrumenter og den systematiske meditation på Hare Krishna-mantraet, hvor man tæller på en kæde, hvor mange gange man fremsiger mantraet. Da kæden kaldes en japa-kæde, kaldes det også japa-meditation.

Ifølge Caitanya Mahaprabhu er der ingen faste regler for chantning af Hare Krishna-mantraet. Det kan gøres hvor som helst og når som helst. Men når vi taler om japa-meditation, praktiserer vi en bestemt teknik, der gør det nemmere at gøre chantning til en naturlig rutine i vort liv.

Man tæller det antal mantraer, man chanter, med en kæde, en japa-mala. Kæderne er oftest lavet af tulasi­-træ eller neem-træ. En sådan kæde kan købes i en af vore butikker eller i Indien, eller man kan selv lave en kæde. En japa-mala består af 108 perler plus en ekstra, hovedperlen.

Teknikken er således: Kæden holdes i højre hånd, uden at den rører ved gulvet eller ens ben og lavere dele af kroppen. Læg den på langfingeren (ikke pegefingeren) og hold den fast med tomlen. Hold i hovedperlen og sig panca-tattva mantraet: jaya sri krishna caitanya prabhu nityananda sri-advaita gadadhara srivasadi-gaura-bhakta-vrinda. Træk en af perlerne ved siden af hovedperlen imod dig og sig hele Hare Krishna-mantraet. Træk den næste perle imod dig og sig igen mantraet, gå så til den næste perle osv. Når du er nået hele vejen rundt til den sidste perle før hovedperlen, har du chantet en runde. Hold igen i hovedperlen, sig panca-tattva mantraet på ny og start så en ny runde ved at vende kæden rundt og gå modsatte vej af før (man går aldrig ’hen over’ hovedperlen).

Sig mantraet så højt, at det kan høres i hvert fald af en, der sidder lige ved siden af dig. Lad ikke tankerne vandre under chantningen. Det sidste er dog tit svært for ikke at sige umuligt. Det er nærmest som et tovtrækkeri med sindet. Det skal du ikke lade dig slå ud af. Dette tovtrækkeri er i sig selv rensende og gør dig gradvist mentalt stærkere.

Undgå dårlige vaner som forkert eller manglende udtale, at gøre andre ting samtidigt med chantningen, springe perler over osv. Husk, at Krishna er ikke-forskellig fra Sit navn. Man er altså sammen med Krishna, så snart man siger Hans navn.

16 runder på kæden hver dag er det antal, Srila Prabhupada har anbefalet generelt og specielt forlangt for indviede disciple. Er det for meget, kan man også chante mindre: tolv, ti, otte, fire, to eller en runde om dagen. Det anbefales dog, at man aldrig reducerer det antal, man lover sig selv som minimum at chante hver dag. Sætter man sig for at chante mindst fire runder hver dag, bør man ikke gå ned til tre eller to. Start med noget, du ved, du kan gøre.

De fleste chanter en runde på 6-8 minutter, men i begyndelsen kan det tage længere. Kvalitet er vigtigere end at chante hurtigt. Koncentrer dig i begyndelsen om at chante klart og lytte ordentligt. Øvelse gør mester.

Man kan chante siddende (mange finder, at det er den bedste måde at koncentrere sig på), men man kan også stå, gå frem og tilbage eller chante på en spadseretur. Det naturlige tidspunkt at chante runder på er tidligt om morgenen, men alle tidspunkter er velegnede. Almindeligvis chanter hengivne efter at have sunget foran alteret om morgenen. Har man svært ved at få tid til alle runderne på det tidspunkt, kan man gøre, som Srila Prabhupada gjorde, da han levede som en travl familiemand. Han chantede fire runder om morgenen, før han spiste, fire før frokost, fire før aftensmad og fire, før han gik i seng. Han havde taget et løfte om, at han ikke ville spise til de respektive måltider, før han havde chantet, så på den måde fik han det altid gjort.

Japa-malaen kan hænge rundt om halsen, men det bedste er at have den i særlig stofpose, der er lavet til formålet, så kæden ikke bliver snavset. Japa-posen har et hul, som pegefingeren stikker ud igennem (se tegning) og også en strop, så den kan hænge rundt om halsen. Man kan derved have sin kæde med sig overalt og chante, når der er tid til overs. Undgå dog at tage kæden med på toilettet eller andre urene steder.

Kirtana

Kirtana hedder det, når man synger Hare Krishna-mantraet, enten til ledsagelse af musikinstrumenter som karatalaer (håndbækkener) og mrdanga (en traditionel tohovedet tromme), eller imens man klapper rytmen med hænderne. Kirtana er en integreret del af enhver Hare Krishna-hengivens liv. Hele Caitanya Mahaprabhus tradition er bygget op omkring kirtana, hvor man på en dejlig og utvungen måde bliver absorberet i Krishnas hellige navne, specielt når man samtidigt danser til.

Kirtana er en fortræffelig meditation for os moderne rastløse mennesker, som har svært ved at sidde stille i lang tid til mere traditionel meditation. Derfor bør man selv have kirtana eller deltage i andres kirtana jævnligt eller dagligt. Det er naturligt at have kirtana foran sit alter, gerne som det første man gør om morgenen, eventuelt sammen med arati. I ISKCON’s templer er der et fast program med Hare Krishna-kirtana og sang af andre vaisnava-sange fra tidligt om morgenen. Det er godt at lære sig, hvordan dette program foregår, og følge det hjemme hos sig selv i det omfang, det er muligt.

En tredje slags chantning kaldes harinama-sankirtana. Det er egentlig også kirtana, men refererer specielt til, at man gør det sammen med andre hengivne i offentlige sammenhænge, f.eks. på gader og torve. Til at begynde med vægrer mange sig ved at gøre det, og ingen bør tvinges til det, hvis de ikke vil. Men det er et faktum, at dette er den dejligste form for kirtana, hvor man oplever en lykke og tilstedeværelse af Krishna som i ingen anden kirtana. Man glemmer hurtigt eller bliver hurtigt ligeglad med, at andre folk ser på, og nyder at være glad og gøre andre glade med kirtana i gaden. Caitanya Mahaprabhu startede Sin bevægelse som harinama-sankirtana-bevægelsen og spredte den over hele Indien, ligesom det var sådan, Srila Prabhupada lancerede Hare Krishna på i Vesten. Sikkert er det, at harinama-sankirtana både er en meget effektiv måde at lade andre stifte bekendtskab med Hare Krishna-mantraet på og selv få nogle dybe oplevelser med sang af Hare Krishna.