I stedet for det sædvanlige Nyt fra Hare Krishna udsender vi denne gang et særnummer, En tidløs livsstil. Den nødvendige faste information, som plejer at stå i det normale Nyt fra Hare Krishna såsom kalender og begivenheder, følger herunder.

En tidløs livsstil er en opdatering af en ældre udgivelse fra 1980’erne. Den blev redigeret og genudgivet i 2005, og nu har vi så valgt at trykke hæftet i endnu en opdateret udgave. Mange har spurgt efter det, så vi håber at tilfredsstille dem med denne reviderede udgave af En tidløs livsstil.

Det sker

Ud over kalenderens festivaldage er der besøg af Hridayananda Maharaja i både København, Århus og Oslo. Hridayananda Maharaja er discipel af Srila Prabhupada og har været Krishna-hengiven i over 45 år. Han har altid været en af ISKCON’s ledende hengivne og guruer. Samtidig er han professor i religionsvidenskab og indologi fra Harvard, så han er altid en spændende person at lytte på.

 

København

Lørdag den 5.9 er der stor Janmastami-fest i templet. Mange hengivne møder allerede op klokken 4.30 til mangala-arati. Der er også kirtana kl. 7.15 efterfulgt af Srimad-Bhagavatam-foredrag om Herren Sri Krishna. Om formiddagen og til hen over middag er der løbende bhajana. Det egentlige offentlige program starter kl. 15 med bhajana, foredrag, abhiseka (badning af Sri Krishna), parikrama rundt omkring templet og andre funktioner, der kulminerer ved midnat, hvor der er arati efterfulgt af fest-prasada. Flere hundrede gæster forventes i løbet af dagen og aftenen.

Dagen efter, søndag den 6. september, er det Srila Prabhupadas vyasa-puja eller fremkomstdag. Her begynder programmet kl. 15 og fortsætter frem til kl. 18, hvor der serveres prasada.

I forbindelse med disse festligheder er der som altid brug for hjælp til forberedelserne, der foregår dagene i forvejen, og bidrag til sponsorering af festen. Hvis du ønsker at hjælpe til eller støtte, kan du kontakte Lalitanatha (4073 6446, lalitanatha@krishna.dk) eller Kesava Priya (2067 1106, kesavapriya.rns@gmail.com).

Mandag den 7. september og tirsdag den 8. september er der besøg af Hridayananda Maharaja. Han giver foredrag om aftenen den 7. kl. 18 og om morgenen den 8. kl. 7:45.

Mandag den 21. september: Radhastami, Srimati Radharanis fremkomstdag. Der er aftenprogram i templet for Radharani fra kl. 17.

Lørdag den 26. september: Srila Bhaktivinoda Thakuras fremkomstdag med aftenprogram i templet fra kl. 17.

 

Aarhus

Der er ingen offentlige programmer i Krishnahuset i forbindelse med Janmastami og Srila Prabhupadas vyasa-puja. Mange af de faste hengivne fra Århus har i år valgt at fejre Janmastami enten i templet i København eller andre steder i verden. Hvis der bliver afholdt private arrangementer, hvor det er muligt at deltage, vil det blive meddelt på www.krishnahuset.dk eller www.facebook.com/groups/krishnahuset.

Hridayananda Maharaja opholder sig i Århus i en uge fra den 8. september. Det eneste, der ligger sikkert i skrivende stund, er, at han deltager i søndagsprogrammet den 13. september, hvor han giver foredrag. Da det ikke er endeligt berammet, hvornår han skal forelæse på universitetet, er det også usikkert, hvilke aftener han ellers taler i Krishnahuset. Følg med på www.krishnahuset.dk for nærmere information.

I september er der ud over søndag den 13. også søndagsfest i Krishnahuset den 27. september.

 

Oslo

Mahabhavi Dasa informerer fra Oslo:

Onsdag 2.: Vi har startet opp med Bhakti Vriksha igjen. Bhakti Vriksha programmet gir god trening i forståelse av Krishnabevissthet, fokuserer på det individuelle medlemmet, genererer en følelse av tilhørighet og fostrer gode relasjoner. Hver onsdag framover fra kl. 18.00 til 20.00. Du kan lese mer på http://www.bhaktivriksha.com/about/ Kontakt Mahabhavi dasa på mahabhavidas@gmail.com hvis du ønsker å delta.

Lørdag 5.: Krishna Janmastami, Herren Krishnas åpenbarelsesdag. kl. 15.00: Kirtan, abhiseka, foredrag, prasada.

Søndag 6.: Srila Prabhupadas åpenbarelsesdag. Kl. 14.00: Kirtan, Pushpa-abhisheka (blomsterofring), opplesning av ofringer og Srila Prabhupadas lilamrita, foredrag og prasada.

Torsdag 17.: 50-års jubileum for Srila Prabhupadas ankomst til Boston, USA. Harinam Egertorget kl. 16. Program i tempelet med Hridayananda Maharaja kl. 18.

Mandag 21.: Radhastami, Srimati Radharanis åpenbarelsesdag. kl. 17.00: Kirtan, foredrag, prasada.

Fredag 25.: Sri Vamana Dvadasi. Vamanadevas åpenbarelsesdag. Kl. 18.00: Kirtan, foredrag, prasada

Lørdag 26.: Bhaktivinode Thakuras åpenbarelsesdag. Harinam kl. 16.00, Egertorget. Program i tempelet kl. 18.00.

Hridayananda Maharaja opholder sig i Norge fra den 15. til den 20. september. De, der gerne vil være i Oslo i forbindelse med hans besøg, er velkomne til at møde op med en sovepose og et underlag. Så vil der være et sted, hvor de kan overnatte i nærheden af der, hvor Maharaja bor. Danesh Dasa koordinerer hele hans skandinaviensbesøg, så man kan kontakte ham for nærmere detaljer med hensyn til overnatning og programmet i Oslo (2888 0377, daniel.laflor@gmail.com).

 

Renoveringen i Københavnstemplet

I augustnummeret af Nyt fra Hare Krishna skrev vi om tempelrenoveringen, som de hengivne er i gang med i København. Som altid går sådanne projekter langsommere end forudset, så ikke alting vil være klart til Janmastami som bebudet, men der er dog alligevel sket en del. I selve tempelrummet er gulvet blevet afhøvlet og lakeret, og loft og vægge er blevet malet, så hele lokalet igen står frisk og lyst. På tagene er de akutte skader blevet bragt i stand, og på altanen er der blevet lagt et nyt trægulv. Reparationen af murene på hovedhuset er færdig (blandt andet måtte en stålbjælke over et vinduesparti udskiftes), murene er blevet pudset op, og malearbejdet på huset foregår i skrivende stund, så det meste med undtagelse af nordsiden forventes at stå færdigmalet til Janmastami.

Efter Janmastami vil arbejdet fortsætte, bl.a. med isætning af to ovenlysvinduer i tempelrummet og nogle forbedringer af køkkenet og asramaerne.

En del har hjulpet til med eller givet støtte til renoveringen. Templet vil i den forbindelse gerne udtrykke en særlig tak til Bjørn Jensen, Kolja Hej, Dandaniti Devi Dasi, Bhakta Rune, Cello Bruun, Sivananda Dasa, Janardana Dasa, Amita Krishna Dasa og Rativistara Dasa såvel som alle andre, der har bidraget med stort og småt.