KRISHNA-BEVIDST HJEMME HOS SIG SELV, 7
Af Lalitanatha Dasa
Dette afsnit om at leve Krishna-bevidst diskuterer vigtigheden af et disciplineret åndeligt program.
Bhakti betyder hengiven tjeneste, og sadhana-bhakti vil sige at gøre hengiven tjeneste efter en vis disciplin eller ifølge bestemte fastsatte regler og reguleringer. Hengiven tjeneste har til at begynde med to kategorier: hengiven tjeneste i træning og spontan hengiven tjeneste. Spontan hengivenhed er sjælens sunde og normale natur. For at komme dertil anbefales det, at man praktiserer sadhana-bhakti. Det er ligesom med en bil, der ikke vil starte. Først må den skubbes kunstigt, men når motoren først er startet, kører den af sig selv.
Hengiven tjeneste i træning kan beskrives som, at selv om man ikke har lyst til det, gør man det alligevel ud af lydighed over for den åndelige mester eller de hengivne, der vejleder én, eller fordi det står i skrifterne, at det bør man gøre. Resultatet af at følge en sådan fast disciplin er, at man kommer til den spontane platform, hvor man har direkte lyst til at tjene Krishna.
Forskellen imellem den tvungne og den spontane tjeneste til Krishna er ikke en forskel i den ydre aktivitet. Den hengivne, der har udviklet mere af sin spontane natur over for Krishna, følger stadig den samme disciplin og de samme regler, som den, der ikke har gjort det. Forskellen er blot, at nu har han lyst til at gøre det (og har han det ikke en dag, gør han det alligevel!).
Morgen betyder morgenprogram. Hvis det er muligt at have lige så omfattende et program som i et tempel, er det godt, men kan man ikke afse de fire timer, det varer, må man tilpasse sit program til situationen. Tempelprogrammet, som Srila Prabhupada etablerede for et tempel, er under alle omstændigheder en god skabelon, når man skal sammensætte det, der bedst passer til én. Programmet er i korthed som følger.
Man står op senest kl. 4.00, tager bad og ifører sig rent tøj og tilaka. Klokken 4.30 mødes man i templet og synger Gurvastakam, en sang til den åndelige mester efterfulgt af Hare Krishna-mantraet (alle sangene findes i Vaisnava Sange, en dansk sangbog med de vigtigste sange for en Hare Krishna-hengiven). Herefter synger man bønner til Herren Nrsimhadeva, Krishnas inkarnation som halvt menneske, halvt løve, med en særlig bøn om beskyttelse. Derefter tilbeder man den hellige plante tulasi med en sang til hende efterfulgt af Hare Krishna-mantraet.
Så er der afsat to timer til japa-meditation. Klokken 7.15 åbner alteret igen, og alle har darsana (’audiens’) foran alteret, imens sangen Govindam Adi Purusam bliver spillet. Guru-puja (tilbedelse af Srila Prabhupada) er det næste efterfulgt af Hare Krishna-kirtana foran alteret. Klokken 7.45 er der filosofitime med forelæsning over Srimad-Bhagavatam og diskussion af vedisk filosofi. Derefter serveres der morgenmad (prasadam).
Om aftenen er der også en times program fra kl. 18 eller 19 med sang af Gaura-arati og Hare Krishna-kirtana efterfulgt af en forelæsning over Bhagavad-gita.
Kan man ikke have et lige så omfattende program, kan man justere det med de samme elementer, selv om det eventuelt må foregå inden for et kortere tidsrum. Måske kan man også omstrukturere noget i sit praktiske liv, så der er mere tid til åndelig praksis. Måske kan man arbejde mindre, mindske sit forbrug eller skære ned på tiden foran fjernsynet.
Det er en god ide at tale med en åndelig mester eller ældre hengiven om, hvordan man i praksis sammensætter en sadhana, der passer ind i ens liv og specifikke omstændigheder.