Af Manjula-mani Devi Dasi og Dandaniti Devi Dasi

Som respons på vores serie om, hvordan Krishnabevidsthed kom til Danmark, har vi modtaget en fortælling fra Manjula-mani Devi Dasi, der fortæller, at hun sandsynligvis var den første person, der begyndte at synge Hare Krishna-mantraet i Danmark i 1967.

På det tidspunkt var de første hengivne slet ikke landet i Europa endnu, og de første hengivne kom først til Danmark i 1969, så hvordan kunne dette lade sig gøre? Det vil vi afsløre i denne artikel.

Manjula-mani Devi Dasi (eller Malene Kragh, som var hendes borgerlige navn) er født og opvokset i Danmark, men har boet i Tyskland siden 1988. Hun bor i det hengivne samfund Goloka Dhama sammen med sin mand, Adisesa Dasa. I det følgende fortæller hun historien om, hvordan Hare Krishna-mantraet kom til Danmark.

 Manjula-mani: Min mor fik en gave sendt fra Amerika af den første optagelse af musicalen Hair i 1967. Den kom fra en amerikaner ved navn Bill, som min mor havde gået på højskole med. Jeg er født i 1965, så da var jeg 2 år gammel. Da jeg var omkring 6 år i 1972, flyttede vi til et rækkehus i Farum. Det var der, jeg lærte selv at betjene grammofonspilleren. En af mine yndlingsplader havde et rosa cover med mystiske indianere på, og da jeg havde hørt den så ofte før og fandt den specielt tiltrækkende, satte jeg den til at spille hundredvis af gange.

Alle de plader, vi havde, var til at danse og og synge til, så det var det, vi børn gjorde, når der var en plade, der spillede. Da jeg ikke kunne noget engelsk på det tidspunkt, sang jeg bare ved at imitere ordene. Men denne specielle plade havde også en ”ikke engelsk” sang, en smuk sang, som jeg hurtigt lærte: Hare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Hare / Hare Rama Hare Rama Rama Rama Hare Hare.

Jeg vidste naturligvis ikke, hvad det betød, men jeg lærte den udenad og sang den ofte for mig selv.

Da vi fik hund, blev det min pligt at gå med hende om eftermiddagen, og i skovene omkring Furesøen gik jeg ofte i timevis og sang min sang for fulde hals. Der skete noget, når jeg sang denne sang. Jeg blev lykkelig og fik denne følelse af, at alt liv har en dyb forbindelse, og at alt liv har en sjæl. Dyr, træer og planter kan man jo snakke med, for de er som os.

Jeg kan også huske, at jeg prøvede at lære denne ”Fredssang fra 60`erne”, som jeg jo troede, den var, til mine veninder, og at vi sang sammen, også i kanon.

Det med at synge Hare Krishna blev jeg ved med igennem hele min barndom og ungdom fra 1967 til 1984, hvor jeg flyttede ind i templet i Soldalen på Østerbro. En af grundene til, at jeg flyttede ind i templet så hurtigt, selv om jeg kun havde læst et par kapitler af Bhagavad-gita, som var den første bog, jeg havde fået, var, at ”de hengivne synger jo min sang!”

Senere hørte jeg, jeg tror, det var Syamasundara Prabhu, der fortalte om, hvordan Hare Krishna-mantraet blev en del af Musicalen Hair. Syamasundara elskede at bringe ”betydningsfulde” personer til Srila Prabhupada, og en dag havde han en gæst med ved navn Galt MacDermot. Syamasundara fortalte Srila Prabhupada, at Galt var ved at skrive en musical. Srila Prabhupada bad Galt om at sørge for, at Hare Krishna-mantraet blev sunget i hans nye musical. Og resten er historie, som man siger.

Dandaniti Devi Dasi: Et par dage før jeg modtog Manjula-manis historie om, hvordan hun kom i kontakt med Hare Krishna-mantraet via LP’en fra musicalen Hair, havde jeg på gaden set en plakat med en reklame for en ny version af Hair, der bliver opført på Østre Gasværk Teater i København over de næste par måneder. Et sjovt tilfælde eller hvad? Vi håber selvfølgelig, at de husker at inkludere Hare Krishna-mantraet i forestillingen!

Måske findes der andre personer rundt omkring i Danmark, der også hørte musikken fra Hair og begyndte at synge Hare Krishna. Det er spændende, om der dukker flere af den slags historier op. Som vi graver i ISKCON Danmarks historie, er det i hvert fald interessant at se, hvordan Krishnas hånd har ledt utallige sjæle mod Ham i den lila, der foregår på Jorden i øjeblikket i form af sankirtana-bevægelsen, udbredelsen af de hellige navne.

For nylig havde vi besøg af Trivikrama Swami, en tidlig discipel af Srila Prabhupada, her i København. Han bekræftede en historie, jeg tidligere har hørt, nemlig at de hengivne plejede at stå udenfor og distribuere bøger, når folk kom ud fra teatret efter at have set Musicalen Hair. På den måde fik mange folk både Hare Krishna-mantraet samt Srila Prabhupadas bøger ved samme lejlighed.

Galt MacDermot, der komponerede musikken til Hair, var ikke en typisk hippie med langt hår osv., som man måske kunne have forestillet sig. Han var en ærværdig herre omkring 40 år med kort hår og jakkesæt. Ikke desto mindre var han altså åben for Srila Prabhupadas råd om at medtage Hare Krishna-mantraet i en af sangene. Derfor kan vi roligt sende vores taknemmelige tanker til denne herre, der har været instrumental i, at Manjula-mani samt tusinder eller måske millioner af mennesker er kommet i kontakt med Hare Krishna-mantraet. Musicalen Hair blev først opført Off Broadway i 1967, og efter den var kommet ind på Broadway i 1968, blev den opført over 1.700 gange. Derudover er forskellige versioner af forestillingen blevet opført ikke kun i USA, men over hele verden inklusive Danmark.

Hvad Manjula-mani har gjort i sit tidligere liv for at modtage Hare Krishna-mantraet i så ung en alder, kan vi kun gisne om. Tusind tak til Manjula-mani for at dele denne smukke historie med os og for hendes bidrag til at etablere Krishnabevægelsen i Danmark!