BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa
Da jeg engang slikkede bag på et frimærke på et posthus i Indien, rynkede en mand ved siden af mig på næsen og pegede på en lille beholder med lim og børste.
Hele mit liv havde jeg slikket på frimærker og konvolutter uden at tænke over det, men på dette simple og temmelig beskidte posthus i en indisk landsby lærte jeg noget om renlighed, som man ikke lærer om i alle de nydelige etablissementer i Europa og Amerika.
I Indien lagde jeg mærke til, hvor rene folk var. Som det første om morgenen har selv de fattigste mennesker travlt med at rengøre sig selv, deres tøj, deres hjem, deres templer, deres køkkengryder – praktisk talt alt, hvad de har.
Da jeg så, hvor meget det indiske folk gik op i renlighed, sagde en stemme et sted inde i mig: ”Nå ja, inderne skal være renlige, fordi landet har så varmt et klima, og sygdomme derfor spreder sig hurtigt her.” Men en anden stemme sagde: ”Og mig, hjemme i mit fugtige engelske miljø – jeg behøver ikke være renlig?”
Det indiske folks renlighed er en del af en kultur, der i århundreder har fostret de højeste kvaliteter og bevidstheder, der er muligt for et menneske. Den vediske kultur tilskynder én til at være renlig både indvendigt og udvendigt.
Indre renlighed
Vand er ikke det eneste rensemiddel, der benyttes i løbet af en indisk morgen. På steder, der endnu ikke har pådraget sig den vestlige sygdom ”ingen tid”, kan man høre klokker og mantraer strømme fra templer, huse, kontorer og rickshawer. Efter at have badet og iført sig rent tøj synger og mediterer folk på Herrens hellige navne for indre renselse.
Som hovedregel ved selv en simpel person i Indien, at han/hun er en evig åndelig person, hvis klare bevidsthed nu er dækket af snavset af det, Prabhupada kaldte ”de seks agitationer” – begær, grådighed, vrede, misundelse, galskab og illusion. Vores bevidsthed er nu som en dråbe rent vand, der er landet på mudret jord. Og ligesom kraftigt solskin kan genoprette en mudret dråbe til dens uberørte tilstand, kan Herren Krishna, kilden til alle sole, rense os.
En af Indiens gamle tekster, Srimad-Bhagavatam, giver en anden analogi. Den siger, at vi er sjæle i den materielle verden, som er blevet så viklet ind i vores forkerte adfærd, at det er, som om vores hjerter er blevet begravet under et mørkt bjerg af syndigt begær. Herrens lotusfødder er imidlertid som blændende lyn, der kan knuse disse bjerge og oplyse vores sande bevidsthed.
Denne bevidsthed, der er kendt som Krishnabevidsthed, er ikke blot en indisk født persons arv, men ethvert menneskes arveret. Krishnabevidsthed er det, det menneskelige liv er til for. Srila Prabhupada forklarede i et brev: ”Vores Krishnabevidste bevægelse er ikke en religiøs bevægelse [i betydningen at undervise i en bestemt type religion], den er en bevægelse, der er skabt til at rense hjertet.”
Det afgørende rensemiddel til hjertet er en helt almindelig vask med Krishnas hellige navne. Herren Caitanya siger, at det at sige Hare Krishna renser indflydelsen fra vores seks fjender bort, ligesom man fjerner støv fra et spejl. Når et snavset spejl bliver skinnende rent, giver det en bedre refleksion. På samme måde hjælper vores sind, når det er renset, os til at se Krishna på hvert et skridt i vores liv. Efterhånden som vores renhed øges, vil vi opnå kærlighed til Gud og være i stand til i vores hjerte at se Herrens smukke, strålende form:
premanjana-cchurita-bhakti-vilocanena
santah sadaiva hrdayesu vilokayanti
yam syamasundaram acintya-guna-svarupam
govindam adi-purusam tam aham bhajami
”Jeg tilbeder Govinda, den oprindelige Herre, som er Syamasundara, Krishna Selv, med utallige, ufattelige egenskaber, som de rene hengivne ser i deres hjerter med hengivenhedens øje med et strejf af kærlighedens salve.” (Brahma-samhita 5.38)
At synge eller sige Hare Krishna er så vigtigt, at hvis en person af en eller anden grund ikke kan tage et bad, siger vedisk litteratur, at personen ganske enkelt skal chante. Hvis man er åndeligt ren eller fri for en forurenende indflydelse fra naturens kvaliteter, regnes personen også som ren på alle andre måder. Faktisk ville yogier i gamle dage nogle gange glemme at bade på grund af deres fuldstændige fordybelse i ekstatisk trance, men grundet deres høje bevidsthed ville de ikke lugte dårligt eller få sygdomme.
Ydre renlighed
Selv om vi ikke er vores krop, påvirker vores krops tilstand stadig vores bevidsthed, så det er vigtigt at holde kroppen ren. ”Renlighed står guddommelighed nær.” Ved at bade regelmæssigt forbliver vi friske og raske og i bedre stand til at fremsige Hare Krishna med fuld opmærksomhed. Ayurveda giver tre årsager til sygdom – ængstelse, overspisning og urenlighed. Hvis huden ikke bliver renset, bliver den hurtigt grobund for bakterier.
Vi er også nødt til at holde den indre del af vores krop sund og ren. Den bedste måde at gøre det på er ved at drikke rent vand og spise sund og nærende mad, der først er ofret til Krishna.
I Indien bemærkede jeg nogle forskellige renlighedspraksisser, som folk flest i Vesten ikke kender til. For eksempel bruger mange indere en tungeskraber, når de står op om morgenen for at fjerne belægningen, der samler sig på tungen i løbet af natten. Ifølge Ayurveda kan denne belægning forårsage sygdom, hvis den ikke fjernes. Mennesker i Indien bader normalt mindst to gange dagligt – morgen, aften og efter defækation. De bruger venstre hånd til at rengøre deres private dele. Højre hånd anvendes til at spise, recitere på bedeperler og ofre og tage imod ting og til at røre forskellige fælles ting såsom kontanter og dørhåndtag.
Jeg lagde mærke til, at mange mennesker i Indien hælder drik i munden for at undgå at placere deres læber på glasset, de drikker af. De har ikke udendørssko på indenfor i hjemmet, og de forsøger at holde deres køkkenudstyr skinnende rent.
Prabhupada opfordrede os til at holde alt så rent som glas. Mens vi rengør for Krishna, renser vi vores egne hjerter. Desuden tilhører vores hjerter, sind, kroppe, hjem – alt – Herren. Hvis vi tager os godt af alle dele, vil Han naturligvis være tilfreds.