– Af Srila Prabhupada –
Her fortsætter de svar, som Srila Prabhupada gav på en række spørgsmål, han blev stillet i juni 1976 af det indiske magasin Bhavan’s Journal.
Pusta Krishna: Så da kan vi ikke sige, at det vediske system eller sanatana-dharma er fatalistisk. Der er i virkeligheden en bestræbelse efter fremskridt.
Srila Prabhupada: Afgjort – åndeligt fremskridt. Med hensyn til spørgsmålet om ”fatalistisk” har jeg ofte givet et eksempel. Lad os sige, at en mand dømmes af en domstol til at blive hængt. Ingen kan forhindre det. Ikke engang den samme dommer, der afsagde kendelsen, kan standse det. Men hvis manden beder om kongens nåde, kan kongen stoppe henrettelsen. Han kan fuldstændigt tilsidesætte loven. Derfor står der i Brahma-samhita [5.54], karmani nirdahati kintu ca bhakti-bhajam: Skæbnen kan ændres af Krishna for Hans hengivne. Ellers er det ikke muligt. Derfor bør vores eneste pligt være at overgive os til Krishna. Men hvis vi kunstigt ønsker at blive mere lykkelige gennem økonomisk udvikling, kan det ikke lade sig gøre.
Pusta Krishna: Spørgsmål nummer tre?
Srila Prabhupada: Hm? Nej, lad os først være sikre på, at det hele er klart forstået. Hvorfor er du så ivrig efter at gøre fremskridt [latter]?
Forsøg at forstå, hvad der er hvad. Den første ting er, at din skæbne ikke kan ændres. Det er en kendsgerning. Men hvis du på trods af din skæbne forsøger at blive Krishna-bevidst, kan du gøre åndeligt fremskridt. Hvorfor ansporede Prahlada Maharaja da ellers sine venner, kaumara acaret: ”Engager jer i Krishna-bevidsthed lige fra barndommen af.”? Hvis skæbnen ikke kan ændres, hvorfor tilskyndede Prahlada Maharaja da til dette? Generelt betyder ”skæbnen” vores materielle fremtid. Den kan vi ikke ændre. Men selv den kan ændres, når vi er i åndeligt liv.
Pusta Krishna: Hvad betyder apratihata? Du sagde, at åndelig udvikling ikke kan standses.
Srila Prabhupada: Apratihata betyder følgende. Lad os sige, at du af skæbnen er bestemt til at lide. Apratihata betyder, at på trods af, at din såkaldte skæbne er at lide, vil din lidelse blive reduceret, hvis du engagerer dig i Krishna-bevidsthed, eller der vil ikke være nogen lidelse, og på trods af enhver lidelse kan du gøre fremskridt i åndeligt liv, ligesom Prahlada Maharaja selv gjorde det. Hans fader satte ham i så mange lidelsesfyldte situationer, men det hindrede ham ikke. Han gjorde fortsat åndeligt fremskridt. Han var ligeglad med sin fars forsøg på at få ham til at lide. Denne eksistenstilstand kaldes apratihata. Hvis man gerne vil praktisere Krishna-bevidsthed, kan ens materielle situation ikke forhindre det. Det er det virkelige grundlag for fremskridt.
For så vidt vores materielle tilstand angår, kan den selvfølgelig ikke ændres under normale omstændigheder. Vi er tvunget til at lide. Men i tilfældet med en hengiven kan den lidelse også stoppes eller mindskes. Ellers ville Krishnas udtalelse være falsk (aham tvam sarva-papebhyo moksayisyami [Bg. 18.66]: ”Jeg vil udfri dig fra alle reaktioner på dine syndige aktiviteter.”). Lidelse skal ramme mig på grund af mine syndige aktiviteter, men Krishna udtaler: ”Jeg vil udfri dig fra alle reaktionerne på dine syndige aktiviteter.” Det bør stå klart. Almindeligvis kan skæbnen ikke undgås. I stedet for at spilde tiden på at forsøge at ændre sin økonomiske situation eller materielle skæbne separat fra Krishna-bevidsthed bør man derfor i stedet anvende sin uvurderlige menneskelige energi på at blive Krishna-bevidst, hvilket ikke kan standses.
Vi ser så mange mennesker arbejde så hårdt. Betyder det, at de alle vil blive en Ford eller Rockefeller? Hvorfor ikke? Alle gør deres bedste. Men Ford var bestemt af skæbnen til at blive en rig mand. Det var hans skæbne, og derfor blev han en rig mand. En anden mand arbejder måske lige så hårdt som Ford, men det betyder ikke, at han kan blive lige så rig som Ford. Det er et praktisk eksempel. Man kan ikke ændre sin skæbne blot ved at arbejde hårdt som æsler og hunde. Nej. Men man kan bruge sin særlige menneskelige energi på at forbedre sin Krishna-bevidsthed. Det er et faktum.
Discipel: Srila Prabhupada, hvis skæbnen ikke kan ændres, hvad mener Krishna da, når Han siger: ”Vær lykkelig gennem dette offer.”?
Srila Prabhupada: Ved du, hvad der menes med ‘offer’?
Discipel: Offer til Visnu, til Krishna.
Srila Prabhupada: Ja. Det vil sige at glæde Krishna. Hvis Krishna er tilfreds, kan Han ændre skæbnen. Karmani nirdahati kintu ca bhakti-bhajam [Bs. 5.54]. For dem, der tjener Ham med kærlighed og hengivenhed, kan Krishna ændre skæbnen. Så tjeneste, yajna, betyder at glæde Krishna. Hele vores Krishnabevidstheds-bevægelse handler om at glæde Krishna. Når det ene land erklærer krig imod et andet, handler det ikke om at glæde Krishna eller tjene Krishna. De tilfredsstiller deres egne sanser og tjener deres egne luner. Da Første og Anden Verdenskrig begyndte, var det ikke for at glæde Krishna. Tyskerne ville ikke have, at deres sansetilfredsstillelse blev forhindret af englænderne. Det betyder, at det var en krig om sansetilfredsstillelse. ”Englænderne har deres sansetilfredsstillelse. Det har vi ikke, så lad os kæmpe.” Der var overhovedet ikke tale om at glæde Krishna. Næste spørgsmål?
Opdigtet religion
Pusta Krishna: Spørgsmål nummer tre: ”Det siges, at hinduismens store styrke er dens alsidighed eller bredde i livssyn, men at det også er dens største svaghed i den forstand, at der er meget få religiøse helligholdelser, der er foreskrevet og gælder for alle, sådan som der er i andre religioner. Er det nødvendigt og muligt at skitsere visse grundlæggende religiøse højtideligholdelser, der som minimum gælder for alle hinduer?”
Srila Prabhupada: Hvad den vediske religion angår, er den ikke blot for de såkaldte hinduer. Det er man nødt til at forstå. Den er sanatana-dharma, hvert eneste levende væsens evige og universelle natur og pligt. Den er for alle levende væsener. Det er derfor, den kaldes sanatana-dharma. Det har jeg allerede forklaret. Det levende væsen er sanatana eller evigt. Gud er sanatana, og der er sanatana-dhama, Herrens evige bolig. Som Krishna beskriver det i Bhagavad-gita [8.20], paras tasmat tu bhavo ‘nyo vyakto ‘vyaktat sanatanah: ”Trods det er der en anden umanifesteret natur, der er evig.” Og i ellevte kapitel beskrives Krishna Selv som sanatanah. Kan I huske det? Han beskrives som sanatanah, den højeste evige.
I virkeligheden kaldes det vediske system for sanatana-dharma, ikke hindu-dharma. Det er en forkert forståelse. Denne sanatana-dharma er tiltænkt alle levende væsener, ikke kun såkaldte hinduer. Selve ordet ‘hindu’ er en misforståelse. Muslimerne refererede til de indiske folk, der boede på den anden side af floden Sindhu [Indus], som ‘sinduer’ og, på grund af særheder ved deres udtale, som ‘hinduer’. Under alle omstændigheder kaldte muslimerne Indien for ‘Hindustan’, der betyder ‘landet på den anden side af floden Sindhu eller Hindhu.” Bortset fra det har ‘Hindustan’ ingen vedisk reference. Denne ‘hindu-dharma’ har ingen vedisk reference.
Den virkelige vediske dharma er sanatana-dharma eller varnasrama-dharma. Det er den første ting, man er nødt til at forstå. Nu bliver denne sanatana-dharma eller vediske dharma, der ikke bliver fulgt og bliver fordrejet og fremstillet forkert, misforstået som ‘hinduisme’. Det er en falsk forståelse. Det er ikke den virkelige forståelse. Vi er nødt til at studere sanatana-dharma eller varnasrama-dharma. Da vil vi forstå, hvad vedisk religion er.
Hvert eneste levende væsen er evigt, sanatana. Gud er også evig, og vi kan være sammen med Gud i Hans sanatana-dhama, Hans evige bolig. Denne udveksling kaldes sanatana-dharma, det levende væsens evige natur og pligt. Vedisk religion betyder denne sanatana-dharma, ikke ‘hindu-dharma’. Læs verset fra Bhagavad-gita, hvor Krishna beskrives som sanatanah.
Radha-vallabha:
tvam aksaram paramam veditavyam
tvam asya visvasya param nidhanam
tvam avyayah sasvata-dharma-gopta
sanatanas tvam puruso mato me
”Du er det højeste oprindelige mål, og Du er det endelige hvilested for dette univers. Du er uudtømmelig, og Du er den Højeste Evige. Du er opretholderen af den evige religion, Guddommens Personlighed. Det er min mening.” [Bhagavad-gita 11.18]
Srila Prabhupada: Denne forståelse mangler. Krishna er evig, vi er evige, og stedet, hvor vi kan være sammen med Ham og udveksle vores følelser med Ham – det er evigt. Og systemet, der lærer dette evige system af udveksling – det kaldes sanatana-dharma, den evige religion. Den er beregnet for alle.
Pusta Krishna: Hvordan kan folk i praksis følge sanatana-dharma på daglig basis?
Srila Prabhupada: Hvordan gør vi det? Er det ikke praktisk? Krishna beder om, man-mana bhava mad-bhakto mad-yaji mam namaskuru [Bg. 18.65]. ”Tænk altid på Mig, bliv Min hengivne, tilbed Mig og frembær din hyldest til Mig.” Hvor er problemet? Og Krishna lover, mam evaisyasy asamsaya: ”Hvis du gør dette, kommer du til Mig. Uden tvivl kommer du til mig.” Hvad forhindrer os i at gøre det?
Senere beder Krishna, sarva-dharman parityajya mam ekam saranam vraja [Bg. 18.66]: ”Opgiv alle forskellige former for opdigtet religion og blot overgiv dig til Mig.” Dette er praktisk religion. Blot overgive sig til Krishna og tænke: ”Jeg er en hengiven af Krishna, en tjener af Krishna.” Tag denne enkle fremgangsmåde, så vil alting ske med det samme. Virkelig dharma, virkelig religion, betyder dharmam tu saksad bhagavat-pranitam [SB. 6.3.19]. Det, som Gud siger, er dharma. Nu siger Gud: ”Opgiv al denne opdigtede dharma og bare overgiv dig til Mig.” Acceptér denne dharma.
Hvorfor accepterer I ikke Krishnas instruktion? Hvorfor bevæger I jer uden for Hans instruktion? Det er grunden til alle jeres problemer. I kender ikke forskel på denne sanatana-dharma, den virkelige, evige religion, og jeres opdigtede dharma. Hvis I accepterer et eller andet falsk religiøst system, kommer I til at lide. Men hvis I accepterer det virkelige religiøse system, vil I være lykkelige.
Nu om dage har Indien selvfølgelig ligesom resten af verden også opgivet det virkelige religiøse system – sanatana-dharma eller varnasrama-dharma. I Indien har de accepteret et sammensurium, der kaldes hinduisme. Derfor er der problemer. Overalt, men specielt i Indien burde folk vide, at den virkelige religion er dette vediske system. Vedisk religion betyder varnasrama-dharma. Krishna siger – Gud siger – catur-varnyam maya srstam [Bg. 4.13]: ”Med henblik på åndeligt og materielt fremskridt er samfundets fire beskæftigelsesmæssige inddelinger blevet etableret af Mig.” Det er obligatorisk, ligesom statens lov er obligatorisk. Man kan ikke sige: ”Jeg accepterer ikke denne lov.” Nej. Man er nødt til at acceptere den, hvis man vil have et lykkeligt liv. Man kan ikke være lovløs. Så vil man ikke være lykkelig. Man vil blive straffet.
Nu siger Gud, maya srstam: ”Dette varnasrama-system gives af Mig.” Hvordan kan vi nægte at følge det? Det betyder, at vi afviser den virkelige religion. Dharmam tu saksad bhagavat-pranitam [SB. 6.3.19]. Virkelig dharma, virkelig religion, betyder den befaling, der gives af Gud. Og Gud siger, catur-varnyam maya srstam guna-karma-vibhagasah [Bg. 4.13]: ”Med henblik på den rette ledelse af menneskesamfundet har Jeg skabt disse fire samfundsmæssige inddelinger, der er baseret på folks kvaliteter og handlinger.” Man er nødt til at acceptere det.
Pusta Krishna: Gælder dette for alle mennesker?
Srila Prabhupada: For alle. I spidsen for samfundskroppen skal der være en intelligent klasse af mennesker, der rådgiver. Dernæst skal der være den administrerende og beskyttende klasse, klassen, der driver jordbrug og handel, og arbejderklassen. Dette gives alt sammen i Bhagavad-gita: brahmana, ksatriya, vaisya, sudra.
Men når man overgiver sig fuldt ud til Krishna, kan man opgive alle de regler, der gælder for disse fire samfundsklasser. Det er derfor, Krishna siger, sarva-dharman parityajya [Bg. 18.66]. ”Til syvende og sidst er Min instruktion, at du opgiver alle religiøse programmer” – inklusive tilmed vediske programmer – ”og blot overgiver dig til Mig.” ‘Brahmana-dharma’, ‘ksatriya-dharma’, ‘hindu-dharma’, den ene og den anden dharma – opgiv alle disse og blot overgiv jer til Krishna, for det endelige mål med dharma er at komme til Krishna. ”Du kommer direkte til Mig. Så vil alt være i orden.”
Discipel: Så mange folk finder på deres eget system og hævder, at det er vejen til Gud.
Srila Prabhupada: Så lad dem lide. Hvad kan vi gøre? Hvis man ikke accepterer statens love og laver sine egne love, vil man lide. Staten siger: ”Hold til højre.” Men hvis man laver sin egen lov – ”Nej, jeg vil holde til venstre” – vil man lide. Det er en kendsgerning.
Krishna tilråder personligt, sarva-dharman parityajya mam ekam saranam vraja [Bg. 18.66]: ”Opgiv alle dine opdigtede religioner og overgiv dig til Mig alene.” Accepter Hans råd og vær lykkelig. (Fortsættes i næste nummer)