Af Lalitanatha Dasa
Den løbende serie om praktisering af Krishnabevidsthed midt i et almindeligt liv fortsætter her med nogle tanker om, hvordan man relaterer til andre og til sit arbejde og arbejdsplads.
Spørgsmålet om relationer til andre mennesker (ikke-hengivne) melder sig jævnligt for mange hengivne. Forskellige hengivne befinder sig i forskellige livssituationer, der former deres hengivne liv. Er man en hel familie af hengivne, har man naturligt mulighed for at styrke hinanden. Er man ikke så heldig – er ens ægtefælle f.eks. ikke en hengiven – er ens situation en anden, og man må prøve at indrette sit liv, så både ens åndelige liv og ens familiesituation bliver tilgodeset. Er man sensitiv og respekterer andre for, hvor de er, kan det som regel lade sig gøre uden de store gnidninger.
Det er vigtigt ikke at virke anmassende med sin Krishna-bevidste livsstil og overbevisning. Det er naturligt, at man gerne vil have, at andre får del i det fantastiske, man selv har lært igennem Krishna-bevidsthed, men det kræver stor takt og situationsfornemmelse at gøre det rigtigt. Er man ufølsom, opnår man let det modsatte resultat, nemlig at skubbe andre væk fra Krishna i stedet for at tiltrække dem til Ham. Det er vigtigt ikke at virke på andre, hvad der forekommer fanatisk, frelst, bedrevidende osv.
I mange tilfælde – specielt i forhold til familie og venner, man har kendt igennem mange år – er det oftest det bedste at holde en lav profil og mest virke igennem sit eksempel. Det er en mere langsigtet strategi, der ofte først giver resultat efter mange år. Men når andre ser, at den, de har kendt hele livet, stadig er den samme rare person og ven, de altid har haft, og samtidig, at han har en fredfyldthed, tilfredshed og glæde, som han ikke havde før, og som man ikke møder andre steder, vil de på et tidspunkt måske selv begynde at blive åbne for Krishna og spørge ind til, hvad det er, man har.
Her er det en stor hjælp at lære at gå dybere i sin Krishna-bevidsthed. Vi kan være tilbøjelige til at se andre mennesker, der ikke er hengivne, eller situationer, der ikke er Krishna-bevidste, som materielle og illusoriske og prøve at undgå dem. Men selv om dette i nogle situationer kan være rigtigt for at beskytte sig selv, er det ikke sådan, en rigtig Krishna-bevidst person ser på verden og andre mennesker. Han ser tværtimod Krishna overalt. Han forstår, at enhver situation, f.eks. hans arbejdssituation, er en form af Krishna, og det er hans opgave lige nu at tjene Krishna i den form. Det betyder, at selv når han laver, hvad der ligner et stykke materielt arbejde, tænker han på og ser Krishna i det. På samme måde ser han, når han er sammen med andre mennesker, at det er Krishna, der har sat ham sammen med dem, og at det er den form af Krishna, som det lige nu er hans opgave at tjene.
At have et sådant syn kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Men hvis man holder sig stærk i Krishna-bevidsthed ved bl.a. at følge de foreslåede anvisninger, vi har været igennem i det foregående, skulle man også være stærk nok til ikke at blive uheldigt påvirket eller ’trukket ned’, når man er i selskab med andre. Snarere skulle man gradvist kunne trække dem imod Krishna, selv om det måske varer mange år (eller liv i nogle tilfælde).
Arbejde
De fleste mennesker, hengivne inklusive, er nødt til at arbejde for at klare sig. Hvad skal man som hengiven ernære sig med? Srila Prabhupadas anvisning er simpel: Man skal have en ærlig, ligefrem og respektabel levevej. Man skal ernære sig på en måde, som man har god samvittighed med uden at gå på kompromis med sine principper. Man bør selvfølgelig undgå at skulle bryde de fire regulative principper i forbindelse med sit arbejde, og man bør ikke ernære sig ved at snyde andre, være lidt for smart eller på kanten af det lovlige.
Kan man ernære sig af et arbejde, der også er en direkte tjeneste til Krishna, er det det optimale. Mange hengivne verden over har eksempelvis startet Hare Krishna-restauranter, hvor de lever af at servere prasadam for deres gæster. Det er også ideelt, hvis man har mulighed for at være på en arbejdsplads sammen med andre hengivne, selv hvis selve arbejdet ikke er, hvad man kan kalde direkte hengiven tjeneste til Krishna. Er dette ikke muligt, ernærer man sig på en ærlig og ligefrem måde. Man passer et arbejde som en god borger, hvor en del af tjenesten til Krishna er at gøre dette arbejde så godt som muligt. Det er en fin tjeneste til Krishna, når hengivne excellerer i det almindelige liv.
Det er vigtigt at forstå, at intet arbejde i denne verden er perfekt. ”Alle bestræbelser er behæftet med fejl, ligesom ild dækkes af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur,” erklærer Krishna i Bhagavad-gita (18.48). Srila Prabhupada forklarer i kommentaren til samme, at ingen kan undgå at måtte gøre ting, som de egentlig ikke ønsker at gøre. Eksemplet er der i Bhagavad-gita selv: Arjuna ønsker ikke at kæmpe imod sin familie, men som ksatriya er det hans pligt at gøre det. Krishna fortæller ham, at selv om han undslår sin pligt og forsøger at leve som f.eks. en brahmana, vil han også som brahmana have ubehagelige pligter at gøre. Det er ganske enkelt naturen af denne verden.
Tålmodighed er en de vigtigste kvaliteter for en hengiven. Hvis man holder sig stærk i Krishna-bevidsthed, gør sin pligt så godt, man kan, over for dem, man har pligter overfor, og er tålmodig, hjælper Krishna gradvist én frem til en hylde, der passer både til ens natur og ens kultivering af Krishnabevidsthed.