Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlynd)

Denne artikel er fra Back to Godhead (27-04 1993), hvor Rohininandana Prabhu i 1990’erne havde en fast spalte, der blev brugt på at diskutere udfordringerne i og mulighederne for at praktisere Krishnabevidsthed i grhastha-asramaen.

I ISKCON’s første årtier levede måske 90 procent af alle ISKCON’s hengivne i asramaerne i templerne, men på dette tidspunkt var der sket et stort skift, så de fleste hengivne nu boede for sig selv i familieliv med ægtefælle og børn. Rohininandanas spalte var et bidrag til at hjælpe hengivne igennem denne overgang fra tempelliv til et mere sekulært liv i den større verden.

Nu, hvor jeg bor på landet, er jeg mere opmærksom på naturens forudsigelige mønster. Jeg lægger mærke til, hvordan skabninger og træer i og omkring mit sommerhus underkaster sig universets love, som om selv de anerkender en højere magt. På bestemte tidspunkter spirer og vokser de, smider deres blade eller pels og dør.

Mens jeg fascineret ser på, glemmer jeg nogle gange, at de selvsamme skabende og destruktive principper også er i gang med min egen krop og mit afkoms kroppe. Men om natten, når mine børn, min kone og jeg én efter én falder i søvn, fornemmer jeg, at vi er underlagte reguleringen af universets enorme mekanisme.

Regulering er også en iboende del af yoga. Yoga er kunsten af leve i universet og i sidste ende blive befriet fra dets strenge love. I bhakti-yoga bruger hengivne regulering til at hjælpe med at vække deres evige kærlighed til Herren Krishna, og denne vækkelse er den eneste sikre måde at opnå permanent befrielse på.

Af alle Srila Prabhupadas bøger beskriver The Nectar of Devotion mest systematisk sadhana-bhakti, dvs. den regulerede udøvelse af bhakti-yoga. Sadhana betyder metoden til at opnå noget, og bhakti betyder hengivenhed til Krishna. Sadhana-bhakti udvikler sig i to dele: vaidhi og raganuga. Vaidhi betyder at følge regler og reguleringer inden for bhakti-yoga under ordre fra en åndelig mester, og raganuga betyder at følge dem i spontan tiltrækning til Krishna.

Ligesom et lille barns tilbøjelighed til at gå er kærlighed til Krishna iboende os. Ved at praktisere vaidhi-bhaktis enkle principper kan vi alle udvikle spontan tiltrækning og hengivenhed til Herren.

Man kan begynde på vaidhi-bhakti ved at have en daglig praksis af Krishnabevidste aktiviteter, man allerede kan lide at gøre. Hvis man kan lide at ofre røgelse til et billede af Herren Krishna eller Hans rene hengivne, kan man gøre denne ofring til en del af sin daglige hengivne tjeneste. Det bliver en tjeneste, man vil være omhyggelig med at huske, og man vil udvikle sig fra at kunne lide at brænde røgelse i sit hjem til at ofre det til Herren Krishna, før man nyder det, og til sidst til at ofre det, når det passer Ham og kun for Hans fornøjelses skyld (det skal siges, at når man mestrer denne kunst, vil ens egen fornøjelse stige hundredvis af gange).

På samme måde kan man ofre en blomst, en frugt eller frisk vand dagligt og samtidig rengøre det sted, hvor man ofrer. På denne måde kan man gradvist føje Krishna til alle faser af sit liv.

Lad os sige, at du kan lide at chante på din japamala. Forpligt dig selv til at sige et bestemt antal runder på din japamala hver dag. Hvis der går en dag, og du er ikke er færdig med alle dine runder, vil du helt naturligt huske: ”Åh, jeg har ikke nået alle mine runder. Jeg må hellere gøre dem færdige, inden jeg går i seng.” Det samme princip kan bruges til læsning af Srila Prabhupadas bøger. Du kan forpligte dig selv til at læse et bestemt antal sider eller en vis mængde tid hver dag. På denne måde vil du gøre store åndelige fremskridt.

Vær ikke bekymret for, at etableringen af åndelig regulering vil gøre dit liv stereotypt eller kedeligt, som materielle vaner og skikke er tilbøjelige til at gøre det. Ligesom Krishnas ord er åndelig tjeneste evig frisk og vil hjælpe vores individualitet og originalitet med at komme frem til overfladen.

Hvis man overholder sin regulering så nøje som muligt, selv om man nogle gange føler sig sløv og modløs, vil man opdage, at man vil blive oplivet og opladet, når man står over for forhindringer. Bhakti-yoga er både målet og midlet til at transcendere dualitet, for det er ikke-forskelligt fra Krishna Selv.

Nogle gange kan man måske endda undre sig over, hvorfor man overhovedet startede på Krishnabevidsthed til at begynde med. Sådanne tanker opstår, fordi vi er påvirkede af den materielle natur, og vores betingede sind har en tendens til at acceptere noget det ene øjeblik og noget andet det næste.

Hvis vores materielle betingethed og vores dårlige vaner giver os lyst til at give op, kan vi underkaste os Krishna og forvente Hans nåde. Fordi vi er Herrens bittesmå ekspansioner og på den måde ikke forskellige fra Ham, elsker Han os helt naturligt uanset vores tilstand. Krishna vil uvægerligt hjælpe os, hvis vi blot gør en indsats eller endda bare ønsker at gøre en indsats i Hans retning. ”Gud hjælper dem, som hjælper sig selv.” Alt afhænger i sidste ende af Herren Krishnas nåde. Og hvis vi beslutter os for at følge, hvad Krishna betegner som ”frihedens regulerende principper”, vil vi på trods af eventuelle forhindringer og vanskeligheder utvivlsomt modtage Herrens ”fulde nåde” (Bg. 2.64). Forestil dig det!