Velkommen til det første nummer af Nyt fra Hare Krishna i 2014. Vi udkommer forsinket, som det de fleste år har været traditionen med årets første blad. Da vi på redaktionen plejer at smide alt, vi har i hænderne, for at kunne rejse landet rundt og være på gaderne med Srila Prabhupadas bøger i hele december måned, er det som regel først muligt at udkomme med januarnummeret halvanden uge forsinket. I år er heller ingen undtagelse.

Forsidebilledet er af Nelson Mandela, der bukker sig ned for Srila Prabhupada under et besøg engang i 1990’erne i Hare Krishna-templet i Durban. På side 5 mindes vi Mandela og hans forbindelse til og store værdsættelse af Krishnas hengivne i Sydafrika (se side 5).

I anledning af den nye udgivelse af Bhagavad-gita starter Dandaniti en gennemgang af hele Bhagavad-gita, kapitel for kapitel, i dette nummer (se side 15). Det er en glimrende anledning til at udvikle et dybt kendskab til denne bogen over alle bøger. Bemærk også, at decembertilbuddet (hvor man bl.a. kan få 10 Bhagavad-gita for en enkelt tudse) fortsætter. Vi håber, at endnu flere vil benytte sig af det.

God læsning!