Martyrer, solidaritetskops og initieringer

Vi fortæller i dette nummer bl.a. om Hladini Devi Dasi, en af ISKCON’s største helte og en ægte martyr, der blev dræbt i 1990, mens hun forsøgte at redde en håndfuld hengivne fra henrettelse. Mahabharata Dasa skriver om hende på side 5.

Templet i København har det seneste år haft mulighed for at have en håndfuld unge udenlandske volontører eller frivillige boende takket være støtte fra det Europæiske Solidaritetskorps, der er en organisation under EU. Det har været en lærerig oplevelse for alle, hvilket Gaura Nitai Dasa fortæller om på side 11.

Mange vil måske også finde det interessant, at GBC, ISKCON’s øverste styrende råd, netop har vedtaget en reformering og opdatering af guru-systemet, så der åbnes for, at mange flere kan blive initieret ved at etablere et forhold til en åndelig mester. Det skriver vi om på side 17. Af samme grund prydes forsiden af en tegning fra dengang, Srila Prabhupada blev initieret af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati i 1933.

Ellers god fornøjelse med resten af bladet. Hare Krishna. Ld.