Oktober er Damodaras eller Karttikas måned, årets måske mest lykkebringende tid, der starter den 13. oktober. Jayanta Govinda Prabhu skriver på side 18 om de årlige Damodara-programmer, der finder sted overalt i verden inklusive København, hvor han arrangerer Damodara-programmer over hele byen. Ligesom på forsidebilledet har du måske har du også lyst til at invitere ham og hans folk hjem til dig til et hyggeligt program en dag eller aften.

Andre ting, der sker, er Srila Prabhupadas bortgang (se side 6) og Diwali og Govardhana Puja (se side 22 plus Det sker på side 23). Og trænger du til en pause fra storbyens kaos, kan du tage imod Madhava Puris tilbud på side 17 og flytte til Skåne for at hjælpe til med Krishnas køer.

Med dette blad vil vi også benytte lejligheden til at lave en læserundersøgelse (se side 19). Vi har vedlagt et spørgeskema til det trykte blad og vedhæftet det samme spørgeskema til den digitale version. Vi håber meget, at rigtig mange af jer vil udfylde og returnere skemaet og hjælpe os til at få en ide om, hvordan vi skal lave fremtidens Nyt fra Hare Krishna. Ld.