Den 28. april er det Herren Nrsimhadevas fremkomst. På Srila Prabhupadas side er der derfor en klasse med Prabhupada fra Nrsimha Caturdasi den 1. maj 1969 i Boston. Der er også en kort fortælling om Nrsimhadeva og Hiranyakasipu på side 14. Selve dagen fejres i templet i København med fest klokken 17.
Mere kirtana
Vi får aldrig nok af Hare Krishna-kirtana, og der er altid mere at sige om det. På side 5 starter et længere interview med Aindra Prabhu, sikkert ISKCON’s mest legendariske kirtana-leder, der gik bort i 2010. Interviewet går i dybden med alt omkring kirtana og bringes i dette og de følgende to numre.