– EN MODERNE TRANSFORMATIONS-HISTORIE
Af Jesper Frydenlynd
Ny bog med Raghunath, kendt som sangeren fra Krishna-punk-bandet Shelter, er netop udkommet på dansk.
Fra litteraturen kender vi de store transformationshistorier som Frankenstein, Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Alice i Eventyrland og Orlando. En person gennemgår dele eller komplette transformationer enten på grund af omverdensforhold eller skelsættende personlige oplevelser. Vi kender det også fra filmens verden med talrige plots om mordere, der forvandles til frelsere. Teaterverdenen er nærmest bygget op omkring netop denne dramaturgi. Det er med andre ord et ultrastærkt kulturfænomen, som vækker en række urinstinkter i os og på sin vis slukker en tørst iboende dybt inde i os. Ray Raghunath Cappos livshistorie er på mange måder lige netop dét – en moderne transformationshistorie, som er både interessant og inspirerende. Dén livshistorie udkommer nu i bogform med titlen Fra punk til munk.
Vi har nok alle tænkt tanken at avancere eller endda nå til tops inden for, hvad end vi nu beskæftiger os med. Det kan være drevet af ønsket om hæder, magt, ambition eller noget helt fjerde. Men de færreste af os i den vestlige verden har gennemgribende interesse i at forstå de helt dybere lag, som rækker langt ud over den almene egeninteresse. For unge Rays vedkommende blev han sendt ud på det dybe vand i en meget tidlig alder og dermed tvunget til at tage stilling til nogle af livets allerstørste spørgsmål. Spørgsmål, en almindelig amerikansk teenager normalt ikke stiller.
Allerede som 18-årig dannede Ray Cappo punkbandet Youth of Today, som var fortalere for principperne om ren livsførelse, vegetarisme og selvbeherskelse – et afgørende band inden for punk-subgenren straight edge-hardcore. Som unge i 1980’ernes USA var det i sig selv uhørt, men punkens destruktive og kvalmende nihilisme gjorde det nemt for Ray Cappo og resten af bandet at definere det modgående, positive åndehul. På kort tid blev Youth of Today utroligt populære, spillede for tusindvis af unge fans over hele USA og en decideret straight edge-bevægelse voksede sig stor i både USA og Europa. Ray Cappo var pludselig blevet en anerkendt skikkelse i en spirende undergrundsscene på vej mod mainstream. Han stod på en scene med en mikrofon i hånden og skreg sine budskaber ud, men alligevel var han ikke tilfreds. Berømmelsen og succesen havde ikke ført den lykke med sig, han havde forestillet sig. Det havde faktisk kun efterladt ham med en følelse af tomhed. Dette sammenfaldende med hans fars pludselige komatøse tilstand fik Ray til brat at forlade bandet og sit succesfulde pladeselskab og købe en enkeltbillet til Indien i jagten på svarene på livets store spørgsmål.
Her levede han blandt munke i bl.a. Vrindavana og Kolkata og omfavnede den rige åndelige kultur, han opdagede i landet. Med sin katolske opvækst og store interesse for det spirituelle fandt han hurtigt svar på mange af de spørgsmål, han havde gået med i sine teenageår. Han blev derfor initieret i 1988 i Vrindavana, hvor han modtog navnet Raghunath Das. Da han senere vendte gennemgribende forandret tilbage til USA, dannede han bandet Shelter i 1990 – et band dedikeret til at sprede et budskab om håb gennem bhakti-yoga. Han gik fra punk til munk, som hans erindringsbog så fint er navngivet.
Bandets besætning bestod af brahmacarier med Raghunath i front. De turnerede flittigt i både USA, Sydamerika, Asien og Europa og blev efter et par år signet til et stort pladeselskab og opnåede både radio- og tv-airplay flere steder i verden. I virkeligheden var det indtil da en fuldstændig uhørt mikstur – fræsende, larmende og hurtig hardcore punk med Krishnabevidste tekster rundt på beskidte natklubber og både små og halvstore spillesteder i verden. Derudover sørgede bandet endda for prasadam før koncerterne, kirtan efter og selvfølgelig et omfattende salg af Bhagavad-gita og Srila Prabhupadas bøger i merchandiseboden. Krishnacore lod til at være kommet for at blive.
Men to på hinanden følgende hændelser fik på ny Raghunath til at stoppe brat op – henholdsvis en nærdødsoplevelse i Brasilien, hvor han nær druknede, og kort tid efter en fatal tourbusulykke i USA, som resulterede i en længerevarende aflysning af Shelter-aktiviteter. Det var tid til at bremse op og revurdere.
Raghunath besluttede at ringe til Radhanath Swami, som allerede dengang havde sin base i Mumbai, for at høre, om han måtte komme og gøre tjeneste i asramaen. Dagen efter sad han i flyet mod Indien, og et guru-elev-forhold mellem de to blomstrede op og har nu stået på i knapt 30 år.
Mens Shelter stadig eksisterer den dag i dag – og rigtig meget endda på Radhanath Swamis opfordring– er det ikke længere Raghunaths primære aktivitet. Hans primære aktivitet må siges at være hans hudløst ærlige forkyndelsesarbejde. Om det er hans populære podcast Wisdom of the Sages (m/ Kaustubha Das), hans yogalæreraktiviteter eller sågar hans turnéer med Shelter, peger hans kompas altid i retning af, hvordan han kan inspirere mennesker til at optage en bhakti-praksis, og hvordan han kan lede folk i retning af de hellige skrifter og Gudsbenådede lærere. Han kaster sin egen historie, sine egne utilstrækkeligheder, sin oprigtighed og sin egen proces ind i mikset og fremstår på den måde som et overordentligt relaterbart eksempel, der hele tiden peger i retning af parampara. På den måde gør han det nemmere for nye interesserede at tage de første skridt på bhakti-yogaens vej.
Selv om Raghunath endnu ikke har rundet de 60, og det derfor kan virke tidligt med en erindringsbog, er det som om, at han i denne livstid allerede har levet adskillige liv. Det vidner ”Fra punk til munk” om og er som sådan en fascinerende transformationshistorie. Den viser, hvor langt man kan nå med mod og dristighed, men samtidig fortæller den også om succesens slagsider, hvis det åndelige pejlemærke ikke er indstillet korrekt. I bogen er der bl.a. en superfin samtale mellem Satyaraja Das (Steven Rosen) og Raghunath, hvor Satyaraja giver Raghunath en lektie for livet: ”Næste gang du er på scenen, så se om du gør det for at tjene Gud eller for at være Gud!” Så simpel en påmindelse ændrede hele Raghunaths perspektiv og evne til at spotte maya på lang afstand.
Fra punk til munk er spækket med den slags fine og lærerige samtaler, og bogen er fortalt med både varme, ærlighed og humor. Den excellerer i tre sammenhængende spor – det personlige, det musikhistoriske og det åndeligt bevidste. Den er på den måde spraglet og farverig som Raghunath selv. De fremstående eksempler med at give afkald på materiel storhed, hvis det ikke er gavnligt for en selv eller andre, er virkelig værdifulde. Det er her, det moderne transformationshistoriske aspekt kan lære os at navigere bedre mellem det materielle og det åndelige. Raghunath har vist vejen og minder os hele tiden om, at når han kan, kan vi alle. Vi er alle ”bulede dåser”, og det vigtige er, at det vigtigste altid skal forblive det vigtigste.