Søndag den 4. juni 2015 afholdt ISKCON i London Ratha-yatra for 47. gang. Dette er måske ISKCON’s berømteste Ratha-yatra¸ som Srila Prabhupada i 1970’erne så som en triumf for udbredelsen af Krishna-bevidsthed over hele verden. Dengang som nu blev festen afholdt under Nelson-statuen, et symbol på Englands koloniherredømme over verden. Prabhupada så, at nu var strømmen vendt, og Herren Jagannatha var kommet for at indtage London og resten af verden med Sri Caitanya Mahaprabhus barmhjertighed.

Processionen begyndte i år kl. 12 i Hyde Park og var fremme på Trafalgar Square kl. 14, hvor festivalen varede indtil kl. 17. 5.000 mennesker deltog i processionen, imens 30.000 kom forbi på Trafalgar Square. Over 13.000 tallerkener gratis prasada med ris, paneer, grønsager med kikærter, halava, srikand og chutney blev uddelt sammen med 20.000 glas med drik.

I forlængelse heraf håber vi også at se så mange som muligt til Ratha-yatra’erne i Danmark i begyndelsen af juli. Det foregår mere præcist som nævnt i sidste nummer i Århus den 3. juli, København den 4. juli og Aalborg den 12. juli. Der er også Ratha-yatra andre steder i Skandinavien, bl.a. i Oslo den 9.juli.