Den 1. juli er der igen Ratha Yatra i København. Billedet er fra 2017 med Parasuramas store vogn fra England. Københavns Ratha Yatra har de sidste par år dog været anderledes og er det også i år.

Herren Jagannatha, Herren Balarama og Subhadras vogn er nu kun en flot dekoreret Christiniacykel, hvilket gør det muligt at have optoget i gågadeområdet på det store Strøg i København mellem tusindvis af mennesker. Selv om det er en simplere opsætning end med den store vogn, der var midtpunktet for Københavns Ratha Yatra i omkring femten år, men ikke måtte køre på gågaderne, har alle været enige om, at det er meget mere ekstatisk, festligt og meningsfuldt at kunne synge og danse på Strøget i mange timer. Så det er, hvad der kommer til at ske!

Mød op! Optoget starter fra Mehldalsgade klokken 13 og fortsætter ad Vesterbrogade mod Rådhuspladsen og Strøget. Dagen slutter med prasadam i templet omkring klokken 18 efterfulgt af aften-kirtana.