– Af Visakha Devi Dasi –
I anledning af, at det er Ratha-yatra måneden, og der er Ratha-yatra i København den 6. juli (se detaljer nedenuden) bringer vi en artikel fra fra Back to Godhead 1977 (10.77). Visakha Devi fortæller om Ratha-yatra og refererer blandt andet til den første Ratha-yatra i San Francisco. Den startede med, at en af de tidlige hengivne, Malati Devi, faldt over en udskåren Deitet af Herren Jagannatha og tog den med hjem til Srila Prabhupada.
Fra sastraerne eller skrifterne lærer vi, at Guds energi er overalt. Gud er ikke forskellig fra Sin energi, ligesom Solen ikke er forskellig fra solskinnet. Derfor er det ikke forkert at sige, at Gud igennem Sin energi er overalt. Imidlertid er det ikke muligt for os at etablere et fortroligt forhold til dette upersonlige, altgennemtrængende aspekt af Gud. For at sætte os i stand til at relatere til Ham personligt stiger Gud, den Højeste Person, derfor ned til den materielle verden i den autoriserede form af Deiteten. I usædvanlige tilfælde kan en sådan Deitet dukke op på et helt usandsynligt sted såsom en importforrretning, men uanset hvor Han er, fortsætter Han med at være Guddommens Højeste Personlighed, summum bonum, alle årsagers årsag. Hvis vi finder guld på et snavset sted, ændrer det ikke dets værdi. Det er fortsat guld. Så Krishna er altid Krishna, uanset hvor Han er. Han er altid Jagannatha, universets Herre. Som en ren hengiven af Herren Jagannatha forstod Srila Prabhupada til fulde, at Herren Jagannathas form og Herren Jagannatha ikke er forskellige fra hinanden. Derfor bukkede han sig ned for Herren og lærte sine disciple at tilbede Deiteten.
Blot ved oprigtigt at følge en dygtig åndelig mesters instruktioner kan man med sikkerhed gøre åndeligt fremskridt. Når Srila Prabhupada således forklarede, at der burde være en stor festival hvert år til ære for Herren Jagannatha, var hans disciple ivrige efter at lave de nødvendige arrangementer. Malati Devi Dasi, den unge discipel, der først kom med den lille udskårne Deitet af Herren Jagannatha til San Francisco-templet, mindes:
“En dag bad Srila Prabhupada os komme op til hans værelse, hvor han fortalte os om en fantastisk årlig festival i Puri, Herren Jagannathas hjem i Indien. Han bad os om også at afholde denne store festival, der kaldes Ratha-yatra. Han sagde, at Jagannatha skulle ikke skulle vises for offentligheden i femten dage før festivalen, og i den tid skulle vi gøre templet grundigt rent og male det. Det gjorde vi. Srila Prabhupada forklarede, at Jagannatha, Balarama and Subhadra skulle køre i tre håndtrukne vogne med hjul, der er omkring tre meter høje. Men til den første festival måtte vi forenkle alting, så vi brugte i stedet en lastbil med et fladt lad, der var udsmykket med blade og blomster. Vi startede på hjørnet af Haight og Lyon Streets og fortsatte ned til havet.”
Under turen sang de hengivne hele tiden Hare Krishna og uddelte frugt og chapatier, der først var blevet ofret til Herren. ”Det var Herren Jagannathas første offentlige fremtræden i Vesten,” fortæller Malati Dasi, ”og hvad der manglede i overdådighed, blev opvejet af alles entusiasme.”
Srila Prabhupada var altid meget glad for Ratha-yatra-ceremonien. Da Srila Prabhupada var lille, byggede hans far, Gour Mohan De, der også var en stor hengiven af Herren, ham en lille vogn. Derpå ville Srila Prabhupada og hans små venner trække deres vogn gennem gaderne omkring deres hjem i Calcutta på samme tid, som Herren Jagannatha, Balarama og Subhadra blev trukket gennem Jagannatha Puris gader i tre enorme vogne med deltagelse af millioner af pilgrimme. Srila Prabhupadas lille optog var prisværdigt, selv om det var lille. Foran vognen spillede nogle drenge mrdangaer (trommer) og karatalaer (håndbækkener) og sang til glæde for Herren. Nogle trak vognen med reb, imens andre tog sig af Deiteterne ved at vifte Dem og sørge for Deres velbefindende på Deres rejse. Når den jublende gruppe kom forbi, holdt folk inde med deres arbejde og kom ud af husene eller kontorerne for at se på og blive mindet om Herren. På denne måde fik alle gavn deraf. Som det bekræftes i de åbenbarede skrifter (Brahmanda Purana): “En person, der ser Herrens Ratha-yatra vognfestival og står op for at modtage Herren, kan rense alle slags syndige resultater fra sin krop.” Et tilsvarende udsagn findes i Bhavisya Purana: ”Selv hvis en person er født i en lavtstående familie, vil han med sikkerhed blive ophøjet til at leve på lige fod med Visnu, den Højeste Herre, hvis han følger efter Ratha-yatra-vognen, når Deiteterne passerer forbi.”
Som børnene voksede, byggede Gour Mohan De hvert år vognen større og større, og børnene ville uddele masser af prasada (mad, der først er blevet ofret til Herren med kærlighed) til alle. Ved således at efterligne de voksne ærede disse heldige børn Herren lige fra begyndelsen af deres liv.
Alle har vi en naturlig tilbøjelighed til at ære nogen, ligesom et barn har en naturlig tilbøjelighed til at gå. Denne tilbøjelighed til at ære og elske andre er der i alle levende væsener. Selv et dyr som en tiger har denne tilbøjelighed til at elske, og den er der helt sikkert i mennesker. Det, der mangler, er imidlertid, hvor vi skal anbringe vores kærlighed, så alle kan blive lykkelige. For øjeblikket lærer menneskesamfundet os at elske vores land eller familie eller bare os selv, men ingen fortæller os, hvor vi skal anbringe vores tilbøjelighed til at elske, så alle kan blive lykkelige. Det, der mangler, er Guddommens Højeste Personlighed, Herren Jagannatha. Men ved at afholde forskellige ceremonier til ære for Herren såsom Ratha-yatra kan vi lære at stimulere vores oprindelige kærlighed til Herren og således nyde vores naturligt lykkelige liv.
Det er for at genoplive Gudsbevidstheden, der slumrer i deres og andres hjerter, at Srila Prabhupada først bad sine disciple organisere en Ratha-yatra-festival. Nu afholdes denne ceremoni ikke blot i Jagannatha Puri og San Francisco (som Srila Prabhupada kaldte New Jagannatha Puri), men også mange andre steder over hele verden af Det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed. Tidligere deltog Srila Prabhupada med sine legekammerater i denne begivenhed, og han fortsætter med at deltage i dag, men nu igennem sine disciple. Det er naturen af en ren hengiven. Han er altid helt absorberet i sit evige kærlighedsforhold til den Højeste Herre. En sådan ren hengiven beskrives i Bhagavad-gita (9.14) af Herren Krishna Selv: ”Disse store sjæle tilbeder Mig bestandigt med hengivenhed ved altid at lovprise Mine herligheder, bestræbe sig med stor beslutsomhed og bøje sig ned for Mig.”
Ratha-yatra-festivalen, der vil blive holdt i denne måned i større byer verden over, vil sætte millioner af mennesker i stand til at komme i direkte kontakt med Krishna Selv. Disse heldige sjæle vil få chancen for at så frøet til kærlighed til Gud i deres hjerter. Hvis de herefter vander frøet ved at hele tiden at høre og synge maha-mantraet – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare – vil dette frø spire og den åndelige plante af deres kærlighed til Gud begynde at vokse og vokse.
Denne måde at udvikle vores slumrende kærlighed til Gud på er let og kan gøres i et glad sindelag. Man behøver ikke at gennemgå nogen form for streng askese eller selvtugt. Vi kan leve dette liv i tjeneste til Gud under vejledning af en dygtig åndelig mester og i en hvilken som helst position hvor som helst i verden gøre en eller anden tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed. Derved kan vi blive kvalificerede til at vende hjem, tilbage til Guddommen. Man kan starte hele denne proces blot ved at deltage i Herrens fantastiske Ratha-yatra-festival. Alle er velkomne.