Den 24. juli er det den store hengivne Raghunandana Thakuras bortgang.
Raghunandana Thakura fødtes i en familie af læger i 1510. Hans far var den berømte hengivne Narahari Sarakaras ældre bror, Mukunda Dasa, imens hans mors navn ikke kendes. Ifølge Caitanya-caritamrta (M. 15.120) var Mukunda Dasa kongens læge:
”Udadtil ser han ud til at være kongens læge, der er beskæftiget i regeringens tjeneste. Men indadtil er han fyldt med guddommelig kærlighed. Hvem kan forstå hans kærlighed?”
Da Mukunda Dasa engang var i færd med at behandle kongen, fangede hans øje en påfuglefjer, og han besvimede. Hans hjem var i Srikhanda, en landsby i Burdwan-distriktet. På jernbanen Katwa-Burdwan er den første station vest for Katwa Sripat Srikhanda og den næste Srikhanda. Mukunda Dasas hjem var omkring halvanden kilometer fra Srikhanda station. De tre vigtigste hengivne fra Srikhanda var Mukunda Dasa, Raghunandana og Narahari.
Raghunandana Thakura fødtes på Vasanta Pancami-dagen. Hans onkel Narahari var meget optaget af at opdrage Raghunandana, som han holdt meget af.
Caitanya Mahaprabhu gav udtryk for, at ens vigtighed vokser med dybden af hengivenhed ved at fortælle Mukunda Dasa, at hans søn i virkeligheden var hans far. Mahaprabhu spurgte Mukunda Dasa: “Er du Raghunandanas far, og han er din søn? Eller er han din far og du hans søn? Fortæl mig, så jeg kan lade min tvivl hvile.”
Mukunda svarede: “Raghunandana er min far, og jeg er hans søn, det er helt sikkert. Hvad end hengivenhed vi har, kommer fra ham. Derfor betragter jeg ham som min far.” Da Mahaprabhu hørte Mukunda Dasas svar, blev Han begejstret, og Han erklærede: ”Han, fra hvem vi assimilerer hengivenhed, er helt sikkert vores guru.” (Cc. M.15.112-117)
Mahaprabhu gav Raghunandana Deitetstilbedelse som hans tjeneste: ”Raghunandanas opgave er at tjene Krishna. Han interesserer sig ikke for andet end at tjene Krishna.” (Cc. M. 15.131)
Fra sin tidlige barndom ville Raghunandana Thakura bespise familiens Deitet af Gopinatha med ladduer. Uddhava Dasa har skrevet en sang om denne lila:
”Mukunda Dasa boede i landsbyen Srikhanda, hvor hans husstands Deitet hed Gopinatha. En dag skulle han ud i forbindelse med sit arbejde, og han kaldte på Raghunandana for at bede ham gøre tjenesten.
Han sagde: ”I dette hjem tilbeder vi Krishna, så jeg vil gerne være sikker på, at du giver Ham noget at spise,” og tog af sted. Raghunandana gjorde, som hans far havde givet ham besked på, og lavede ofringen til Deiteten.
Raghunandana var kun et barn, og i sin ligefremhed sagde han til Gopinatha: “Spis! Spis!” Krishna styres af kærlighed, og derfor gjorde Han, som barnet bad Ham om, og spiste alting på tallerknen uden at efterlade så meget som et riskorn.
Da Mukunda Dasa kom tilbage, bad han drengen bringe ham prasada’en fra ofringen. Barnet svarede: ”Far, Han spiste alting. Der er intet tilbage.”
Mukunda blev forbavset over sit barns forunderlige ord og bad ham derfor igen ved næste lejlighed lave en ofring. Denne gang gik han ud, men vendte med det samme tilbage og gemte sig for at se, hvad hans søn ville gøre.
Raghunandana anbragte glad en laddu i Krishnas hånd og sagde med en kommanderende stemme: ”Spis! Spis!” Da Krishna havde spist halvdelen af ladduen, så Raghunandana sin far Mukunda stå i døråbningen.
Mukunda så Krishna stivne og ikke spise mere, og den halvspiste laddu blev i Hans hånd. Det fyldte ham med kærlighed. Han omfavnede sit barn, mens glædestårer løb fra hans øjne, og talte til ham med en knækket stemme.
Den dag i dag kommer heldige mennesker til Srikhanda for at se den halvspiste laddu i Gopinathas hånd. Raghunandana er ikke forskellig fra Amor selv, skriver Uddhava Dasa med stor følelse.”
”[Alle mahantaerne] følte sig fortryllede, når de så Deiteten Gopinatha, som Raghunandana havde givet ladduer at spise.” (Bhakti-ratnakara 9.525)
Andre mirakuløse hændelser
Narahari Sarakara Thakura gav Nityananda Prabhu og Mahaprabhu nektar fra en brønd, der lå lige ved siden af deres hjem. Denne brønd blev kendt som Madhu Pushkarini. Året rundt var der altid mindst to blomster i flor på et kadamba-træ, der stod ved siden af brønden, på grund af Raghunandanas mirakuløse indflydelse.
Ifølge Gaudiya Vaishnava Abhidhana kom Abhirama Thakura en dag til Srikhanda og bukkede sig ned for Raghunandana. Derefter omfavnede han ham og blev overvældet af følelser af prema. Raghunandana begyndte at danse og synge i kirtana, og midt i det hele faldt en af ankelklokkerne af hans fod og fløj af sted, indtil den landede seks kilometer væk i Akai Hat nær hans discipel Krishna Dasas hus. For at mindes hændelsen blev der senere udgravet en dam der. Dammen blev givet navnet Nupur Kund.
Caitanya Mahaprabhu, faderen til sankirtana, gav Sin adoptivsøn Raghunandana Thakura autoriteten til at ofre blomsterkransen dagen før sankirtan-yajna (adhivasa) og at lave den sidste ofring ved yajnaets afslutning.
Raghunandana Thakura ledsagede de bengalske hengivne hvert år til Puri under Caturmasya. Han ville danse sammen med sin onkel, Narahari, til Rathayatra-festivalen i gruppen, der bestod af borgerne fra Srikhanda.
Han deltog i Narottama Dasa Thakuras Kheturi-festival, i Gadadhara Dasas festival i Katwa og i mindefestivalen for Narahari Sarakara Thakura i Srikhanda.
”Nogle folk sagde: ’Enhver, der er Raghunandana kær, vil vinde Mahaprabhus nåde liv efter liv.’ Andre sagde: ’Raghunandana er så barmhjertig, at han giver liv til de mest tarvelige og faldne.’ Nogle sagde: ’Sikke en ydmyghed! Ingen er hans ligemand.’ Og andre: ’Han er lige så smuk som Kandarpa selv!’” (Bhakti-ratnakara 9.660 ff.)
Srila Raghunandana Thakura holdt meget af Srinivasa Acarya. Før sin bortgang trøstede han Srinivasa, at på trods af vanskelige tider ville han blive i stand til at sprede vaisnavisme i fremtiden: “En vanskelig tid vil komme, hvor folk vil ligge under for forskellige tvivl.”
Narahari Prabhu skrev i Sri-Krishna-bhajanamrita 3-4:
”Når på et tidspunkt vores Herre Sri Krishna Caitanya og Hans ledsager Nityananda Prabhu har afsluttet Deres inkarnation, vil vaisnavaerne i denne Kalis tid være ængstelige for hver dag, der går. Uanset om de er meget avancerede, lidt avancerede eller begyndere vil deres hjerter næsten altid være fyldt med tvivl.
Men lad ikke dette pine dig. Herren Gauranga vil udrette mange store værker gennem dig. Jeg velsigner dig, at du vil forblive længe på denne Jord, og du og dine tilhængere vil beskytte Herrens religion. De, der er imod hengivenhed til Krishna, vil blive hengivne ved din indflydelse, og de vil søge beskyttelse hos dig.” (Bhakti-ratnakara 13.174-179)
Raghunandana Thakura overdrog tjenesten til sin Gaura-Gopala Deitet til sin søn Kanai Thakura og forlod derefter denne verden på den fjerde dag i den aftagende måne i måneden Sravana. Kanai Thakura holdt en fest som en del af det sidste ritual for sin far:
”Raghunandana blev langsomt skjult for dødelige øjne, mens hans igen og igen gentog Sri Krishna Caitanyas navn. Hvor ærefuld dagen Sravana sukla caturthi er! Hvem vil ikke synge om Raghunandana Thakuras pragt?” (Bhakti-ratnakara 13.183-4)
Ifølge Gaura-ganoddesa-dipika 70:
”Det tredje medlem af Catur-vyuha, Pradyumna, tog del i Radha-Madhavas lila i Vraja som Krishnas fortrolige ven eller priya-narma-sakha. Han har nu åbenbaret sig som Raghunandana, hvis krop ikke er forskellig fra Caitanyas.
Hentet fra http://gaudiyahistory.iskcondesiretree.com/raghunandana-thakura-biography/