Ateister kommer i i forskellige former og størrelser.
Af Sutapa Dasa
Der er forskellige slags ateister.
Bevidstløse ateister: de, der aldrig egentlig har tænkt over det, og derfor ikke virkelig tror på det. De store spørgsmål vækker ikke genklang hos dem, og deres blinde accept af fraværet af åndelige fænomener retfærdiggør for dem deres sløvhed med hensyn til at undersøge disse spørgsmål. De er lykkelige i deres uvidenhed.
Filosofiske ateister: de, der bekender sig til, at tro på Gud er intellektuelt umodent og filosofisk naivt. Selv om de selv mangler beviser for dem, udbreder de deres velformulerede og smart indpakkede forklaringer som det rationelle alternativ.
Følelsesmæssige ateister: de, hvis vantro drives af desillusion. De er lede ved og trætte af hykleri, magtudøvelse og materialisme i navn af religion og vender sig derfor væk derfra. Andre, der gennemgår lidelse, traumer og personlige udfordringer, undrer sig over, hvordan en kærlig Gud kan være så grusom. Derfor kapper de følelsesmæssigt forbindelsen til Ham i deres skuffelse og vrede.
Tilslørede ateister: de, der påstår, at selv om vi er midlertidigt under illusion, er vi alle i sidste ende Gud eller en del af den større enhed og universelle bevidsthed. Selv om denne eksistentielle position klæder sig i teologiske dragter, udvisker den forskellen og forholdet imellem menneske og den Højeste og styrer således imod gudløshed.
Statistiske undersøgelseer viser, at lidt over 30 procent af Englands befolkning er selverklærede ateister. Når det kommer til ovennævnte kategorier, er jeg ikke sikker på, hvad fordelingen ville være. Min teori er imidlertid, at det største antal ateister kommer måske fra en helt anden kategori. Jeg vil vove at gætte, at temmelig mange af de 70 procent ’troende’ også er ateister …
Psykologiske ateister: de, der bekender deres tro på Gud, men igen og igen demonstrerer deres manglende evne til i praksis at leve i Hans nærvær. De klæder sig åndeligt, taler åndeligt og handler åndeligt, men samtidig gemmer de på en egocentrisk mentalitet. For sådanne personer er Gud en del af deres billede, men de er selv forestillingens stjerner. Det lyder skørt, men vi kan ende med at bruge Gud i vores forsøg på at tilrane os Hans position!
Det er hårdt at indrømme det. Jeg har aldrig betragtet mig selv som ateist, men nu om dage begynder jeg at komme i tvivl.
Sutapa Dasa er brahmacari på Bhaktivedanta Manor i England. Han skriver jævnligt på sin blog, se https://sutapamonk.wordpress.com/.