– Af Madhava Smullen –
Mange danske hengivne husker sikkert Bhadra Rupa Dasa, der boede i templet på Bauneholm sidst i 1990’erne og var knyttet til den danske Hare Krishna-yatra i en del år derefter. Oprindeligt er Bhadra Rupa fra Peru, hvor han i sine unge år var en berømt og talentfuld musiker. Senere efter sin tid i det danske tempel genoptog han sit musikalske virke og er i dag en kendt fløjtenist verden over og underviser samtidig på universitetet i Geneve. ISKCON News bragte et interview med ham i oktober.
Den 8. september startede den prisbelønnede fløjtespiller Luis De La Calle sit eget musikakademi i Geneve, Schweiz, hvor studerende i alderen fra fire til 75 kan lære at spille på tværfløjte, panfløjte og japanske og peruvianske bambusfløjter. Men ikke kun er Luis en dygtig fløjtespiller; hans undervisning er også gennemsyret af åndelig inspiration, da han også er ISKCON-hengiven og bedre kendt som Bhadra Rupa Dasa.
Bhadra Rupa underviser i Sydindiens karnatiske musik, men erstatter de normale onomatopoietiske lyde med navne på Krishna som Govinda, Syamasundara og Visnu. Han underviser også studerende i hengivne sange af vaisnava-komponister som Narottama Dasa Thakura og Bhaktivinoda Thakura og diskuterer sangenes betydning og deres komponisters liv.
“ISKCON’s grundlægger Srila Prabhupada sagde, at Hare Krishna-hengivne vil erobre verden gennem kultur,” forklarer han. ”Som lærer forsøger jeg at integrere alt, hvad jeg kan, med min musikundervisning.”
Bhadra Rupas lidenskab for at bruge hans talenter til at sprede Krishna-bevidsthed med er til at tage og føle på. Man mærker den gennem den måde, hans øjne lyser op på, og gennem hans udtryksfulde hænder, når som helst han kommer ind på emnet.
At komme så langt har været en lang og særdeles begivenhedsrig rejse. Kun otte år gammel begyndte Luis sin professionelle musikkarriere i sit hjemland Peru, hvor han spillede på quena’en, en 5.000 år gammel inkafløjte, og optrådte med sine egne popkompositioner på store arenaer såsom Limas historiske udendørsstadium Plaza de Acho.
Fjorten år gammel vandt han det peruvianske uddannelsesministeriums konkurrence og blev udnævnt til Perus bedste inkafløjtespiller. Herefter blev han under en af sine koncerter kontaktet af den japanske skuespillerinde Jun Arai, der tilbød at blive hans manager. Med tilladelse fra sine forældre skrev Luis kontrakt med JVC World Sound og senere med Sony Music Japan. Jun Arais store indflydelse i Japan kastede ham fra den ene dag til den næste ind i en overdådig verden af stjernestatus.
”Jeg boede for mig selv og havde min egen tolk fra spansk til japansk,” fortæller han. ”Hver dag gav jeg koncerter foran 800 eller 1.000 mennesker, kørte i limousiner og optrådte i fjernsyn, radio og magasiner.”
Som 18-årig blev Luis indbudt med som komponist og kunstner i et fælles projekt med to af Japans mest berømte kunstnere i den traditionelle rytmegruppe Kodo. Han optrådte i deres kæmpekoncerter og spillede på deres succesalbum Nasca Fantasy.
Igennem alt dette bevarede han jordforbindelsen igennem sin katolske opdragelse og slog sig aldrig på alkohol, stoffer eller kvinder. Ikke nok med det, men hver eneste øre af hans indkomst – en million dollars over fire år – gik ikke til ham selv, men til en peruviansk børnefond.
I 1991, da Luis var 19 år gammel, ændrede hans liv sig for altid. Under et transitophold i lufthavnen i Los Angeles på vej fra Tokyo til Lima stødte han på en sankirtana-hengiven, der gav ham Prabhupadas Bhagavad-gita og The Science of Self-Realization. Som barn havde hans forældre opdraget ham som en gudfrygtig katolik, og han havde altid spillet fløjte med hengivenhed for Jesus i sit hjerte. Men da han spurgte sine katolske præstelærere, hvordan Gud Faderen så ud, havde de aldrig kunnet svare ham. Nu blev alle Luis’ spørgsmål besvaret og hans hengivenhed bragt op til et højere niveau. Hans managers, der netop var ved at planlægge hans karriere over hele verden, stirrede chokeret og vantro på ham, da han fortalte dem, at han opgav det hele for at blive munk.
Luis flyttede ind i ISKCON-templet i Lima og begyndte med praktiske tjenester. Hurtigt ledte hans entusiasme til, at han blev initieret af Jayapataka Swami og fik navnet Bhadra Rupa Dasa. Han førte an i vintrenes bogdistributionsmaratoner, organiserede store festivaler og gav Bhagavad-gita-klasser på universiteter overalt i Peru, Bolivia, Chile og Argentina.
“Det var fem fantastiske år i asramaen i Lima,” fortæller han. ”Det var den lykkeligste, dejligste og rigeste træning, jeg nogensinde havde fået i mit liv. Det var nektar hele tiden.”
I 1997 flyttede Bhadra Rupa til ISKCON i Danmark for at gøre tjeneste som pujari for Sri-Sri Gaura-Nitai der. Men han arbejdede også på at fortsætte med sin musikuddannelse. To år senere henvendte han sig som 27-årig til rektoren på Københavns Musikkonservatorium for at få lov til at studere der.
”Jeg var ti år for gammel, havde kun en grundskoleuddannelse bag mig og spillede på bambusfløjte i stedet for den tværfløjte, som de bruger,” fortæller han. ”Men jeg tiggede rektoren om at give mig en chance, og han blev rørt. Han gav mig et år til at forberede mig til min optagelsesprøve. Han advarede mig om, at jeg ikke kun skulle være dygtig på fløjte, men også til klaver, noder, komposition og som dirigent.”
Uden nogen klassisk vestlig uddannelse i komposition eller litteratur var dette en udfordring. Men Bhadra Rupa var parat til den. Mens han fortsat var pujari, stod han op ved midnat og gik med aviser i nogle timer for at have råd til en privat musiklærer. Kl. 6 om morgenen var han tilbage for at tilbede Deiteterne. Han husker dette som en af de hårdeste perioder i sit liv, men det gav bonus. I år 2000 blev han optaget på konservatoriet.
Den første gang, Bhadra Rupa nogensinde spillede på den europæiske tværfløjte, brød han sig ikke om dens lyd i forhold til den bambusfløjte, han var vant til. Men han kunne lide dens fleksible tangenter, der gav ham mulighed for at spille tolv toner i stedet for fire eller fem. Dette ledte ham til et af hans livs store bedrifter.
“Jeg spekulerede over, hvordan jeg kunne kombinere det bedste af tværfløjten og inka-fløjten,” fortæller han. ”Og jeg tænkte: ’Hvorfor ikke tage hovedet på min quena-fløjte og sætte den på stammen af en tværfløjte?’”
Sammen med en professionel fløjtefabrikant i Peru udviklede Bhadra Rupa ’De La Calle Quena-fløjten™’, en fløjte med et specielt bambushoved, der er sat på en tværfløjte for at give fløjtespilleren det bedste af to verdener. Opfindelsen gav ham en pris på The International Competition of Inventions and Innovations på Lunds Universitet i Sverige og skaffede ham adgang til at tage både bachelors og masters i Lund med hans egen opfindelse som hovedinstrument.
Opfindelsen gav ham også en invitation til at optræde på National Flute Association of Americas gallakoncert i Las Vegas. Bhadra Rupa var den yngste optrædende sammen med nogle af verdens bedste fløjtespillere inklusive den legendariske jazzfløjtenist Hubert Laws, den canadiske orkestersolist Robert Aitken og den amerikanske Grammy-vinder Rhonda Larson.
“Det var som en fodboldspiller, der blev indbudt til at spille med Pelé, Messi og Maradona,” fortæller han. “De er mine idoler.”
Over de næste år fik Bhadra Rupas opfindelse ham også valgt til de svenske, australske, engelske og japanske fløjtenistorganisationer, skaffede ham en ny kontrakt med Sony Music og gav ham officielle priser fra præsidenten for Limas parlament, fra Limas borgmester og fra borgmesteren fra hans egen hjemby, Chaclacayo.
Som om han ikke han ikke allerede havde travlt nok, færdiggjorde han over de næste år også sin anden og tredje masters i musikuddannelse og pædagogik og flyttede derefter til Geneve i Schweiz, hvor han for øjeblikket er på sit fjerde år i en phD i uddannelsesvidenskab med en afhandling om inkamusik.
I dag er han dybt taknemmelig over for Srila Prabhupada og Herren Krishna – han tilskriver med følelse hver eneste præstation til deres nåde – og knytter alt med Krishna-bevidsthed i alting, han gør. Selv om der ingen andre hengivne er i Geneve, står han stadig op hver morgen kl. 4:30, reciterer sine runder og tilbeder sin Deitet af Laksmi-Nrsimha, hvilket ifølge ham er grundlaget for hele dagen. Han bruger Krishnas navne og hengivne sange i sin musikundervisning på sit nyåbnede akademi såvel som i Geneves musikskole, hvor han er den ledende fløjtelærer.
I de forelæsninger, han giver om musik verden over – han har talt på højt ansete universiteter såvel som i arrangementer ved Forenede Nationer og UNESCO – forbinder han altid sin tale med Krishna og vedisk kultur som kilden til al viden. Og i sit postdoktorale arbejde, som han er blevet indbudt til at gøre på Oxford Centre for Hindu Studies i England, vil han fokusere på musik i vaisnavismen, hvilket ifølge rektor Saunaka Rishi Dasa vil være første gang, nogen gør det.
Sammen med sit postdoktorale arbejde planlægger Bhadra Rupa at bruge halvdelen af sin tid på at optræde og indspille musik under den ubegrænsede kontrakt, han har med Sony Music. Dette arbejde vil også være uløseligt forbundet med hans åndelige vej.
“Mine kompositioner i mine koncerter er inspireret af Krishna og filosofien, så jeg forklarer betydningen af dem, ikke kun under koncerterne, men også i interviews i TV og radio,” fortæller han. Han smiler bredt med sin typiske entusiasme. ”Jeg ønsker at prædike direkte gennem min musik.”
Fra ISKCON News den 30 oktober 2014, se http://iskconnews.org/award-winning-flutist-infuses-lessons-with-krishna,4658/.