Af Lalitanatha Dasa
En af vores mange gode hengivne nævnte over for mig: ”Prabhupada ville under ingen omstændigheder acceptere vacciner.” Anledningen var selvfølgelig de snart kommende vaccinationer imod Covid19, som flere er usikre på, hvordan de skal forholde sig til.
Det inspirerede mig til at søge på, hvad Prabhupada havde sagt om vaccinationer, for jeg tvivlede umiddelbart på, at han var så kategorisk. En søgning i Vedabasen, der indeholder alt, hvad vi har af Prabhupadas ord fra skrift og tale, på ordene vaccination, vaccine og vaccinere gav et halvt hundrede resultater. Intet sted gik Prabhupada ind i en lang detaljeret diskussion af vaccinationer og slet ikke noget med for eller imod. Ikke desto mindre omtalte han mange gange vaccinationer i forbifarten.
Når Prabhupada nævnte vaccinationer, var det for det meste som en analogi på effekten af Krishnabevidsthed, der virker som en vaccination imod maya. Tilsyneladende var vaccinationer for ham en ganske normal ting, man benytter sig af, når det er nødvendigt, og han blev selv vaccineret ved forskellige lejligheder. I et enkelt citat udtalte han sig kritisk om læger og videnskabsfolks udnyttelse af vacciner til at tjene penge på folk.
Her følger nogle eksempler.
”Ligesom en læge giver en vaccination for at hindre spredningen af smitte, er den praktiske vaccination for at stoppe væksten af vores syndige aktiviteter ganske enkelt at engagere sig i Krishnabevidsthed.” (Fra Nectar of Devotion, kapitel 1)
Den 6. november 1972 kommenterede Prabhupada i Vrindavana til denne passage: ”Krishnabevidsthed – det er den bedste vaccination. Tag denne vaccination og bliv fri for alle syndige reaktioner.”
I en klasse i Seattle den 25. september 1968: ”Der er en epidemi, og på regeringens ordre bliver alle vaccineret … Det er den materielle måde at beskytte sig imod smitte på. Hvis man på den samme måde altid holder sig i åndelig forståelse af Krishnabevidsthed, kan man forblive ren.”
I en klasse den 4. juni 1969 i New Vrindavana nævnte Prabhupada, hvordan han selv var blevet vaccineret imod influenza:
”I Los Angeles gav du mig en eller anden, hvad var det, flus?
Hayagriva: Hongkong-influenza.
Prabhupada: Ja, Hongkong-influenza. Så alle blev vaccineret. Vores Hayagriva Prabhu tog også mig med. ”Kom, lad os få den.” [latter] Så heldigvis blev vi ikke syge. På samme måde er denne verden Hongkong-influenza [latter]. Maya er altid parat til at smitte os. Altid. Derfor er vi nødt til at tage denne vaccination, Hare Krishna.”
Prabhupada nævnte i en samtale i Paris den 13.6.1974, at Krishna er som en vaccination, der gør én frygtløs:
”En hengiven, der har søgt tilflugt hos Krishna, er frygtløs. Men hvordan kan den, der ikke har søgt tilflugt hos Krishna, være frygtløs? Lad os sige, at der er en epidemisk sygdom. Hvis man har fået en vaccination, kan man være frygtløs, ellers vil epidemien smitte, og man vil komme til at lide. Så Krishna er vaccinationen, der gør én frygtløs.”
Den 23. januar 1976 nævnte Prabhupada i Mayapur, at man skal lade sig vaccinere med Hare Krishna-mantraet mod indflydelsen fra Kali-yuga:
”Hvis jeg siger: ’Epidemien griber om sig. Tag denne indsprøjtning, så vil du blive reddet. Hvis du ikke tager vaccinationen, vil du lide.’ Det er vores propaganda … Kalau nasty eva nasty eva gatir anyatha. Hvis man i Kali-yuga ikke tager imod denne [sang af Hare Krishna], er der ingen måde at være sikker på.”
I sin dagbog bemærkede Srila Prabhupada den 30 juli 1965, at han havde modtaget en række dokumenter som forberedelse til sin rejse til Amerika, deriblandt et internationalt vaccinationscertifikat, der var gyldigt i 3 år og 6 måneder.
I kommentaren til Bhagavad-gita 3.14 skrev Prabhupada, at mad, der er ofret til Krishna, virker som en vaccine imod den materielle tiltrækning:
”Når der er en epidemisk sygdom, beskytter en antiseptisk vaccine en person imod at blive ramt af en sådan epidemi. På samme måde gør mad, der er ofret til Herren Visnu og derefter spises af os, os tilstrækkeligt immune over for materiel tiltrækning.”
Der er talrige lignende eksempler:
”Krishnabevidsthed er vaccinen mod alle sygdomme (dvs. forskellige slags materielle kroppe).” (brev 18.6.1975)
”Antag, at der er en epidemi i byen, og man har fået en antiseptisk vaccine. Man bliver ikke ramt. På samme måde er denne Krishnabevidsthed den antiseptiske metode til at blive fri for smitten fra denne materielle verden.” (klasse New York 27.8.1966)
”Ligesom hvis man tager en vaccine, kan den smitsomme sygdom ikke røre én. Hvis man på samme måde holder sig selv vaccineret med Krishna-bevidsthed, har maya ingen kraft til at røre én.” (klasse Los Angeles 16.7.1969)
”Det er ligesom en vaccine. Ved en smitsom sygdom såsom kolera er der en vaccine. Så dette maha-mantra er ingen almindelig lyd. Det er åndeligt. Ved at sige dette mantra – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare – bliver man fri for smitten fra denne [Kali-yuga] tid.” (klasse London 12.9.1973)
”Ligesom hvis der er en epidemi, en sygdom, og man tager vaccinen, kan man regne med at undgå at blive smittet … Ved at synge Hare Krishna-mahamantraet vil man holde sig rask uden at blive smittet af denne Kalis tid.” (klasse Hawaii 15.1.1974)
”Ligesom en sygdoms smitte kan modvirkes med en vaccine, hvis man på samme måde tager denne vaccine … ” og Prabhupada fortsætter med at forklare i en klasse den 6. august1974, hvordan Hare Krishna-mantraet renser ens bevidsthed for enhver uren materiel forurening.
I en samtale i Hyderabad 14.4.1975 udtalte Prabhupada sig på den anden side kritisk om i hvert fald lægers og videnskabsfolks misbrug af vacciner. Ikke hele samtalen blev optaget tydeligt, og nogle steder er det svært helt at forstå, hvad Prabhupada sigter til:
Brahmananda: Da jeg var i Tyskland, var der bevis på, hvordan videnskabsmændene spredte mere sygdom. De udviklede en vaccine imod influenza og gav den til alle i Tyskland. Men så skete der det, at kroppen opbyggede resistens mod disse vacciner … Som resultat opstod der en anden slags influenza, der var langt værre end den første. Den gav folk feber på 40,5 grader i fire eller fem dage i træk.
Prabhupada: Sådan er det. De har opdaget denne streptomycin imod tuberkulose, men hvis man får for mange indsprøjtninger med streptomycin, virker den ikke.
Hengiven: Man bliver immun.
Prabhupada: Ja.
Brahmananda: Så som resultat af vaccinen skabte de en værre form for influenza, og de har intet imod den værre form. Så nu er de nødt til at opfinde en anden vaccine.
Prabhupada: Disse slyngler giver folk problemer, specielt i Indien. Det er ikke vaccinen, de går efter. De vil fange folk og tvinge dem. Se bare. Det foregår [utydeligt] … andre undgår, de kommer og går den ene og den anden vej. Sommetider falder de, de ved ikke, og tilfangetager [utydeligt] Disse slyngler skaber kaos. De skal bare sparkes i ansigtet med sko på. Det er alt. De såkaldte videnskabsfolk og biologer og … ”
Sidstnævnte samtale kan dog ikke have betydet, at Prabhupada i april 1975 var blevet modstander af enhver form for vaccination, for et halvt år senere den 4. oktober 1975 nævnte han i en klasse på Mauritius:
”Her til morgen kom en lægelig funktionær for at give mig en vaccination imod gul feber. Så hvorfor denne indsprøjtning, vaccine, imod sygdom? Det betyder, at hvis jeg bliver smittet med gul feber, kommer jeg til at lide.”
Og ti dage senere den 14.10.1975 i Durban i Sydafrika:
”Derfor er det vores pligt at undgå den grundlæggende smitte, ligesom man forsøger at undgå sygdom og tager en vaccine. Hvis vi på samme måde omgås med den bedste af naturens kvaliteter – godhed – er det sikkerhed for vores befrielse.”
Svar fra Hari-sauri Prabhu
Hari-sauri Prabhu var Prabhupadas personlige tjener, der tilbragte halvandet år uafbrudt sammen med ham. Jeg skrev til ham og spurgte, hvad hans oplevelse var af Prabhupada? Hari-sauri svarede tilbage:
”Imens det er sandt, at Prabhupada ikke brød sig om vestlig medicin og kaldte den for ’dæmonernes medicin’, var han ikke imod, at de, der fulgte ham, brugte den.
Han brød sig helt sikkert ikke om blodprøver og andre intravenøse behandlingsmetoder og brugte mest ayurvedisk medicin. Men jeg så ham én gang tillade en læge at tage en blodprøve, om end under frihedsberøvelse [tilbageholdelse ved indrejse?]. Prabhupada sagde mange gange til os: ”Bring mig ikke på hospitalet.”
Det følgende er fra en samtale den 15. august 1976 i Bombay [et uddrag fra Hari-sauris A Transcendental Diary]:
”Dr. Patel udtrykte igen bekymring for Srila Prabhupadas eget helbred. Han bad om at få lov til at bringe emnet på bane og spurgte: ’Så Arjuna blev rådet til at kæmpe. I det tilfælde gjorde han vel rigtigt i at følge Krishnas råd? Så hvis en mand er ramt af sygdom, og hvis han stritter imod det … ’
Prabhupada smilede over hans insisteren. ’Nej, nej, jeg siger ikke, at han ikke skal kæmpe. Det er mit personlige valg. Ikke, at man ikke skal tage sig af kroppen, eller at man ikke skal spise medicin. Det er ikke … Jeg er bare sådan: ’Lad mig klare mig uden medicin.’ Det er mit personlige valg.’
’Hvad er medicin?’ spurgte Dr. Patel. ’Enhver urt er medicin. Selv mad er medicin.’
’Det kan være, hvad det er,’ svarede Prabhupada. ’Jeg afviser ikke medicin. Det er ikke mit budskab.’
’Nej, nej, jeg siger ikke afviser. Men du vil ikke drage fordel af medicin,’ insisterede Dr. Patel.
’Medicin,’ fortsatte Prabhupada objektivt. ’Det er ligesom en slags vairagya [forsagelse]. Sommetider spiser man ikke. Det betyder ikke, at det er forbudt at spise. Det er det ikke. Det er min personlige ting, at jeg forsøger at undgå det, det er alt.
Kender du navnet W. C. Bannerji? Han var en stor advokat. Han var en af de tre grundlæggere af Kongrespartiet i begyndelsen. Han havde en jævnaldrende ven, en brahmana, der badede hver dag i Ganges, og hvis han var syg, drak han Gangesvand. Han blev alvorligt syg. Så denne W. C. Bannerji var en stor mand, og han bad om tilladelse til at bringe en læge: ’Du dør på denne måde.’ Men brahmanaen insisterede: ’Nej, jeg holder mig til Gangesvand.’ Men det var ikke, fordi lægevidenskaben blev afvist.”
Så kort sagt lod Prabhupada valget være op til den enkelte. Hans indstilling var ”hvad der end virker.”
Din ydmyge tjener, Hari-sauri Das