Af Radhanatha Swami
En dag gik den berømte St. Frans af Assisi sammen med sin broder Leo til et meget berømt kloster, St. Maria af Englen. Det var frysende koldt og regnede og sneede. Det var allerede sent om aftenen. St. Frans sagde: ”Hvad er perfekt glæde?
Hvis vores brødre giver syn til de blinde, får de lamme til at gå og løbe, giver den stumme talen tilbage og lader de døve høre, og selv hvis de bringer en mand tilbage til livet, regner jeg det ikke for perfekt glæde. Selv hvis vores brødre er så dybt lærde, at de kender al filosofi og alle videnskaber og kan alle de hellige skrifter udenad, regner jeg det ikke for perfekt glæde. Selv hvis vores brødre kan forudsige, hvad der vil ske i fremtiden og forstå intelligensen og mentaliteten hos alle former liv, anser jeg det ikke for perfekt glæde.”
Broder Leo spurgte overrasket: ”Hvad er perfekt glæde da?”
St. Frans svarede: ”Hvis vi prædiker Guds budskab og omvender hvert eneste menneske i verden til vores tro, anser jeg det ikke for perfekt glæde.”
Broder Leo udbrød: ”Frans, sig mig da, hvad perfekt glæde er.”
Frans svarede: ”Når vi når frem til vores mål, St. Maria af Englen, og det er frysende koldt midt om natten, vi er sølet ind i mudder, det regner på os, og vi er ved at dø af sult og tørst, banker vi desperat på døren. Vores broder åbner døren og spørger: ”Hvem er I?” Vi svarer: ”Vi er dine brødre. Dette er Leo, og jeg er Frans. Vi er kommet for at være hos jer og dele jeres fællesskab. Må vi komme ind?” Så ser han med afsky på os og siger: ”I er ikke mine brødre. I er løgnere. I er foragtelige, usle tyve, der udgiver jeg for hellige mænd. I ydnytter og piner fattige mennesker. I fortjener at blive straffet. Forsvind herfra.” Så smækker han døren i ansigtet på os. Jeg anser, at hvis vi bærer det og takker Gud og tilgiver den mand – at det er perfekt glæde.
Så står vi der udenfor og lider forfærdeligt. Vi fryser, vi sulter, vi dør, og vi banker desperate igen, og han kommer tilbage til døren og siger: ”Nå, I er tilbage.” Vi siger: ”Min bror, vi er dine brødre. Vis os barmhjertighed. Vi sulter, vi fryser, vi er ved at dø.” Så bliver den mand så vred, at han griber en tyk stok, kommer ud og råber ad os. Han griber os i nakken og slår os igen og igen, indtil vi ligger blødende i sneen, og han efterlader os bare der, gennemslået og bespottet. Hvis vi i den tilstand kan huske Herren og tænke: ”Min Herre, jeg har tolereret alt dette og tilgivet den mand som en ofring af min kærlighed til Dig.” Broder Leo, det er perfekt glæde. At bære, hvad end der kommer til os i livet og huske på Herren og tilgive og elske vores broder under alle omstændigheder som en ofring til Herren, er perfekt glæde.”
Denne tilgivelse er mere lysende end Solen. At tolerere og bevare bevidstheden om tilgivelse og medfølelse betyder at bede som en velønsker af alle – vores venner, vores familiemedlemmer og selv vores konkurrenter og forfølgere – og dermed se enhver situation som en mulighed til oprigtigt at søge tilflugt hos Herren.