HENGIVNE I BANGLADESH HAR BRUG FOR ALLES STØTTE

Den 13. oktober 2021 udførte radikale ekstremister strategiske, koordinerede angreb på hinduminoriteten i Bangladesh.

Overfaldene fortsatte indtil den 15. oktober, hvor talløse hjem, butikker, puja-pandalaer og templer blev plyndret, brændt ned og ødelagt. Medierne har rapporteret 6-10 omkomne, imens mange flere er hårdt kvæstede og indlagte på hospitaler.

Den 15. oktober blev ISKCON’s Sri-Sri Radha-Krishna, Gaura-Nityananda Jiu-tempel i Coumoni i Noakalis distrikt et af målene for disse overfald. Omkring kl. 15 begyndte ekstremisterne deres hensynsløse angreb i fuldt dagslys. Herren Jagannathas rathayatra-vogn, murtier af Srila Prabhupada, bøger, biler og andet tempeludstyr og ejendom blev brændt, ødelagt og plyndret.

Det værste var, at to hengivne, Pranta Chandra Dasa og Jatan Candra Saha blev myrdet under disse optøjer. En anden hengiven, Nimai Candra Dasa, er i skrivende stund fortsat på hospitalet i kritisk tilstand. Alle templets fastboende hengivne blev fysisk overfaldet og lemlæstet i større og mindre grad.

Hele det verdensomspændende Internationale Samfund for Krishnabevidsthed (ISKCON) er naturligvis chokeret og dybt berørt af denne nylige serie af voldelige overfald på hinduminoriteten i Bangladesh. Nu på dette kritiske tidspunkt opfordres vores verdensomspændende hengivne familie derfor til at træde frem og støtte op om det hengivne samfund i Bangladesh. Der er blevet afholdt demonstrationer og protester over hele verden inklusive København, og politikere og statsledere er blevet kontaktet og opfordret til at gribe ind og sikre normale menneskerettigheder i Bangladesh for alle inklusive alle minoriteter. Samtidig bliver der konstant bedt, specielt til Herren Nrsimhadeva, for alle hengivnes sikkerhed.

Ydermere opfordres alle ISKCON’s hengivne, venner og sympatisører til at bidrage økonomisk til de hengivne i Bangladesh for at hjælpe dem til at genopbygge deres mistede ejendom, så de berørte familier, der har mistet alt inklusive hjem og ejendele, kan hjælpes tilbage til et normalt liv. Endvidere er det tanken, at når den første nødhjælp er blevet modtaget, skal ISKCON i Bangladesh såvel som det bredere hindusamfund hjælpes til at sikre deres hjem, templer mm. mod sådanne overgreb i fremtiden. GBC’s Strategic Planning Team (SPT) står for kampagnen til at rejse de nødvendige midler til at støtte de påvirkede hengivne og hjælpe med at genopbygge og sikre alle ISKCON-centre og aktiviteter. 

Det første mål med kampagnen er at indsamle 100.000 $. Heraf vil 20.000 $ blive brugt til de myrdede hengivnes familiers omgående behov såvel som andre påvirkede familier og templets hengivne. Resten af beløbet, 40.000 $, skal bruges til at genopbygge det ødelagte tempel i Coumoni og sikre det med en høj mur og stållåger.

Derefter er det meningen at rejse yderligere 1,2 millioner $ for at kunne sikre alle ISKCON’s centre og hengivne i Bangladesh på samme måde. Alle indsamlede midler vil blive overdraget til ISKCON i Bangladesh for udelukkende at blive anvendt dér under ledelse og opsyn af HH Bhakti Purusottama Swami og Naru Gopala Dasa.

Der er forskellige muligheder for at donere. Vil man sende en direkte bankoverførsel, bedes man skrive til denne email: contact@gbcspt.com.

Det er også muligt at donere via Paypal. I så fald kan man læse mere her: https://iskconconnection.org/en/civicrm/mailing/url?u=25012&qid=3040130 

Der er endvidere en GoFundMe-side, hvorfra man kan donere, se: https://www.gofundme.com/f/ISKCON-Bangladesh-appeal.

Som en sidste mulighed kan man donere via ISKCON-templet i København. Det har den ekstra fordel, at man som dansk statsborger så også vil kunne få skattefradrag for det donerede beløb, der kan overføres til templets konto (reg. 2128, konto 6881 118 945) eller via Mobilepay (94 14 87). Herfra vil alle midler doneret ad denne vej blive overført ubeskåret til ISKCON i Bangladesh. Husk at oplyse CPR-nummer for at få skattefradrag samt at notere, at beløbet er til Bangladesh.