– Af Lalitanatha Dasa

I den forløbne måned er to fossiler, som videnskabsfolk har givet til støtte for ideerne om menneskets formodede udvikling, faldet i unåde. Begge blev ved deres opdagelse og offentliggørelse udråbt som vigtige brikker i forståelsen af menneskets oprindelse. Ikke desto mindre er de nu begge blevet forkastet.

Diskussionen er hentet fra Evolution News (www.evolutionnews.org), en af de førende hjemmesider for intelligent design og evolutionskritik. Teksten om Australopithecus Sediba er fra den 25. april 2017, imens materialet om Homo Naledi er den 18. maj 2017.

Australopithecus sediba udstødt fra menneskets familie1

For nogle år siden i 2008 blev det hominide fossil Australopithecus Sediba fundet i Sydafrika. Fundet blev voldsomt opreklameret, da denne hominid først blev offentliggjort i 2010. Dens opdager, Lee Berger, kaldte Sediba “muligvis den bedste kandidat til posten som forfader for vores slægt.”

Det oprindelige håb var, at Sediba ville udfylde det ”hul”, der er i fossilfundene med hensyn til det præcise tidspunkt, hvor vores slægt, Homo, ifølge evolutionære palæoantropologer skulle have udviklet sig fra en australopithecinsk forfader. Da Sediba først blev offentliggjort, kaldte ABC News fossilet for en “game-changer”:

”Videnskabsfolkene har længe talt om et ”missing link” mellem meget gamle fossiler, der er mere end tre millioner år gamle, og meget yngre eksemplarer, som de tror helt klart er forfædre til nutidens mennesker. Der er et hul i fossilfundene, og indtil videre er det ikke forklaret. Udfylder Australopithecus Sediba det hul? Ikke i sig selv, men det hjælper, siger de fleste forskere.”

Medierne prøvede at sælge Sediba som en flot bekræftelse af denne forudsigelse om, at hullet ville blive udfyldt. The Washington Post havde overskriften: “Videnskabsmænd identificerer forfader, der udfylder et hul i menneskets evolution, en mulig ‘game-changer,’” imens Associated Press citerede palæoantropologen Darryl J. DeRuiter:

”Dette er, hvad evolutionsteorien forudsiger, denne blanding af Australo-pithecus og Homo … Det er en stærk bekræftelse af evolutionsteorien.”

Nu har tingene ændret sig radikalt. Som der stod i Science: ”En berømt ’forfader’ skal måske fjernes fra menneskets familie,” efterfulgt af en forklaring af, hvorfor Australopithecus Sediba befinder sig langt fra den menneskelige del af hominidernes træ:

”I stedet for at tilhøre den menneskelige afstamning er denne nye art, Australopithecus Sediba, tættere beslægtet med andre af Sydafrikas homininer, der befinder sig på en sidegren til det menneskelige familietræ ifølge en ny analyse af fossilet, der blev præsenteret her sidste uge på det årlige møde i The American Association of Physical Anthropologists.”

Dette er ikke nyt. Artiklen nævner, ligesom vi tidligere har gjort det her på Evolution News, at “Med sine fossiler dateret til 1,98 millioner år er Au. Sediba for ung til at være en direkte forfader til alle medlemmer af slægten Homo.” Imidlertid argumenterer denne undersøgelse ikke imod, at Sediba er en menneskelig stamfader, blot fordi artens alder er forkert, men også på grund af fossilets morfologi [anatomi]:

”I en tale analyserede palæo-antropologen Bill Kimbel fra Arizona State University i Tempe den mest fuldstændige hovedskal af Au. Sediba og afviste systematisk de træk, der hævdes at forbinde det med tidlig Homo. Kimbel bemærkede, at kraniet var fra en mindreårig – en ’skoleelev i syvende klasse’ – hvis ansigt og kranium stadig var under udvikling. I sin analyse konkluderede han sammen med palæoantropologen Yoel Rak fra Tel Avivs Universitet i Israel, at barnet allerede udviste træk, der forbandt det allernærmest med den sydafrikanske australopithecin Au. Africanus, en art, der levede i Sydafrika for 3 til 2,3 millioner år siden. Havde det levet længe nok til at blive voksen, ville dets menneskelignende ansigtstræk have ændret sig til at blive endnu mere som hos Au. Africanus.

For eksempel er bredden på den unge Au. Sedibas kindben smalle som hos tidlig Homo. Men ved at studere andre fossiler af australopitheciner, menneskeaber og Homo for at se, hvordan trækkene på kindbenene ændrer sig i takt med, at individerne vokser, og tyggemusklerne udvikler sig, kunne Kimbel og Rak forudsige, hvordan drengens ansigt og kranium ville have set ud, hvis han var vokset op til fuldvoksen. Ligheden med Au. Africanus er så slående, at Kimbel tror, at Au. Sediba er en tæt beslægtet ”søsterart” til Au. Africanus — og ikke en længe glemt menneskelig slægtning. ”Vi tror ikke … at Au. Sediba har et unikt forhold til slægten Homo,” konkluderer Kimbel.

Andre forskere, der længe har været skeptiske over for Au. Sediba som en forfader til Homo, fandt Kimbels tale overbevisende: “Lige i øjet,” kommenterede palæoantropologen Bernard Wood fra George Washington University i Washington, DC. Palæoantropologen Ian Tattersall fra The American Museum of Natural History i New York giver Kimbel ret i, at Au. Sediba er tættest beslægtet med Au. Africanus, og at ingen af disse arter er forfædre til tidlig Homo.”

Dette er store navne, der tror, at Au. Sediba blot er en uddød sidegren til hominidernes træ og ikke forfader til Homo. Så vidt for Sediba som en menneskelig forfader, sådan som ”evolutionsteorien forudsiger det.”

Men hvis vores slægt Homo ikke kommer fra Au. Sediba, hvor kommer den så fra? Da Au. Sediba først blev bekendtgjort, indrømmede videnskabsmedierne, at vi ved det simpelthen ikke:

”De ældste eksemplarer af Homo er rodede og gådefulde og efterlader forskerne usikre på de evolutionære skridt mellem australopitheciner og Homo. … “Overgangen til Homo fortsætter med at være næsten fuldstændigt forvirrende,” bemærker palæoantropologen Donald Johanson fra ASU Tempe, der har set de nye fossiler.”2

Med Australopithecus Sedibas fald virker den tilståelse af uvidenhed som det eneste, vi kan være sikker på.

Homo Naledis fald

Den 18. maj 2017 skrev Evolution News om et andet fossil, Homo Naledi, der blev fundet og på det tidspunkt erklæret for en tidlig forfader til det moderne menneske:3

Ifølge en nylig artikel i The Guardian: ”Et nyt kig på Homo Naledis knogler kaster et overraskende lys på menneskets evolution.” Det vigtigste ord i overskriften er “overraskende”. Det viser sig, at fossilerne er meget yngre, end evolutionsbiologerne forventede.4

I 1982 bemærkede palæontologerne Niles Eldredge og Ian Tattersall: ”Det er en myte, at de levende væseners evolutionære historier i alt væsentligt er et spørgsmål om fossilfund.” De skrev, at hvis dette virkelig var sandt, ”kunne man selvsikkert forvente, at jo flere hominide fossiler der bliver fundet, jo klarere ville historien om menneskets evolution blive. Hvis noget er tilfældet, er det det modsatte, der er sket.” Homo Naledi-fossilerne viser, at Eldredge og Tattersall havde ret.5

Arkæologen Jessica Thompson fra Emory University (hun blev citeret i The Guardian den 9.5.2017) forklarer, at opdagelsen [af Homo Naledis unge alder] gør det klart, at menneskets evolution ikke er så ligetil, som den bliver præsenteret. ”[Evolutionen] starter ikke med noget, der ligner en abe, så noget, der ligner en menneskeabe, derefter noget, der ligner noget i retning af et menneske, og så har man pludselig folk som os,” fortalte hun. ”Det er meget mere kompliceret end det.”6

Faktum er, at menneskets oprindelse er lige så meget et mysterium, som det hele tiden har været. Som palæontropologen Misia Landau fra Yale skrev engang, at siden fortællinger om menneskets evolution “overskrider langt, hvad der kan konkluderes fra studiet af fossiler alene,” anbringes disse fossiler ”inden for rammerne af en allerede eksisterende fortælling [om menneskets oprindelse].”7 Den altoverskyggende ramme er den materialistiske filosofis fortælling om eller opfattelse af, at materie og fysiske kræfter er den eneste realitet, og at Gud er en illusion.

Videnskabslærere fortæller os materialistiske historier om, hvordan vi er tilfældige biprodukter af en ikke-styret evolution, og historierne illustreres med ikoniske tegninger af aber, der gradvist forvandles til mennesker. Men fortællingerne kommer først. Fossiler som Homo naledi anbringes efterfølgende inden for fortællingernes rammer.

  1. https://www.evolutionnews.org/2017/04/science-magazine-australopithecus-sediba-ousted-from-the-human-family/. Offentliggjort den 25. april 2017.
  2. Michael Balter, “Candidate Human Ancestor From South Africa Sparks Praise and Debate,” Science, Vol. 328:154-155 (April 9, 2010).
  3. https://www.evolutionnews.org/2017/05/latest-homo-naledi-bones-are-younger-than-expected/
  4. Ian Sample: “New haul of Homo naledi bones sheds surprising light on human evolution.” The Guardian 9.5.2017.
  5. Niles Eldredge and Ian Tattersall, The Myths of Human Evolution (New York: Columbia University Press, 1982), 126–127.
  6. Se 3.
  7. Misia Landau, Narratives of Human Evolution (New Haven, CT: Yale University Press, 1991), ss. ix-x, 148.