Af Madhavananda Dasa
Hvis der er en forfærdelig storm, gør det så nogen forskel, om årsagen er havet, global opvarmning eller en konspiration af nogle gale videnskabsmænd, der vil udslette alle mennesker ved at opstille nogle enorme vindmaskiner?
Vaisnavaer ser den materielle natur som den umiddelbare årsag, karma som den sekundære årsag, og den yderste årsag er Krishna. Ændrer det på noget, hvis denne virus er fremstillet i et laboratorium? Man kan bruge hele livet på at kravle ned i forskningens rottehul og alligevel i sidste ende ikke vide med hundrede procent sikkerhed, hvad den umiddelbare årsag var. Det eneste resultat vil være et spildt liv.
At bebrejde andre for deres lidelse er mentaliteten hos overfladiske personer. Det er mentaliteten hos Ravana og Kamsa, der mente, at der var en konspiration imod dem, og var ude af stand til se, at deres undergang var en konsekvens af deres egne ugerninger.
Prøv at sammenligne dette med mentaliteten hos tyren Dharma. Da Maharaja Pariksit spurgte ham, hvem der havde brækket hans ben, svarede Dharma, selv om Kali, der havde gjort det, stod foran ham: ”Jamen, det er svært at sige. Nogle folk klandrer den materielle natur, andre ser det som et resultat af deres egne handlinger, og andre forstår det igen som noget, der kommer fra Herren.” Fra tyrens ord kunne Pariksit Maharaja forstå, at han var en stor personlighed.
Da Vasudeva på samme måde mødte Kunti på Kuruksetra, spurgte han hende, hvem der gjorde alle disse ting mod hende. Kunti kunne korrekt have svaret, at der var en sammensværgelse fra Duryodhana, Dhrtarastra, Karna og andre. Hun kunne have sagt: ”De rottede sig sammen om at dræbe min søn Bhima med gift, de konspirerede om at dræbe os i et brændende hus, der var en sammensværgelse for at snyde mine sønner i terningekastningen osv. osv. osv.” Det gjorde hun ikke. Hun så det som Herrens hånd og nåde.
I aftes var jeg så heldig at have en diskussion med en lærd og helgenagtig sadhu. Jeg påskønnede virkeligt hans perspektiv. Han fortalte mig, at denne epidemi er verdens kollektive karma og kommer hovedsageligt på grund af synden fra drab på køer. Han nævnte, at denne virusepidemi igennem årene er blevet forudsagt af mange vediske astrologer og seere. Han sagde, at ifølge dem er det en tid med renselse af verden, imens det for helgenagtige personer er en prøvelsens tid. Hvor vil vi søge efter årsagen til vores problemer? Hvis opfattelse vil vi følge? Vil vi spise af den mentale tallerken fra vrede, ikke-hengivne konspirationsteoretikere, og eller vil vi søge tilflugt i Bhagavad-gita, Srimad-Bhagavatam og det hellige navn?
Uanset om vi kan lide det eller ej, går verden igennem en meget svær tid. Ifølge mange vediske astrologer bliver det endnu værre det næste år eller to med sandsynligt økonomisk sammenbrud, mulig hungersnød og tilmed krig.
Jeg respekterer de mange hengivne, der gerne vil afsløre den konspiration, de mener, der foregår. Og hvem ved, måske er konspirationen virkelig, men med al respekt vil vrede og kritik af hengivne for at være ”blinde får” ikke hjælpe noget. Det er der ingen beskyttelse i.
Uanset hvad der forårsagede vinden, bør vi forholde os til den og se, hvad Krishna ønsker at lære os igennem den. Hvad rolle spiller det, hvilken retning vinden kommer fra?
Mine pranama’er til alle Herrens kære hengivne i alle de mange forskellige traditioner og retninger, de kommer i. Nu er tidspunktet for os til at tilbagebetale den gæld, vi har over for vores guruer, Srila Prabhupada, Sri Caitanya Mahaprabhu og den vediske litteratur. Verden har desperat brug for oplyste vaisnavaer til at lære igennem deres eksempel, hvordan man forholder sig i de nuværende og kommende kriser. Vi er blevet accepteret og givet barmhjertighed af store sjæle. Nu er prøven her. Nu er det tid til at tilbagebetale den gæld.
Vaisnava-krpa-prarthi, Madhavananda Dasa.