Oversat af Lalitanatha Dasa

Bhagavad-gita er ikke den eneste ’Gita’. I Srimad-Bhagavatams Ellevte Bog finder man Uddhava-gita, Herren Sri Krishnas instruktioner til Hans gode ven Uddhava, kort før Han (Sri Krishna) forlod verden. Uddhava-gita er på en måde en fortsættelse af Bhagavad-gita med en videreførelse og uddybning af de instruktioner, Krishna gav til Arjuna i Bhagavad-gita.

Srila Prabhupada nåede ikke at oversætte Srimad-Bhagavatams Ellevte og Tolvte Bog, hvorfor mange ikke har læst eller kender til Uddhava-gita. Derfor er det tanken at bringe nogle passager fra Uddhava-gita over de næste numre. Her følger en oversættelse af kapitel 25 fra Srimad-Bhagavatams Ellevte Bog, hvor Herren Krishna går videre med diskussionen af naturens tre kvaliteter, som han begyndte at forklare i Bhagavad-gita.

Naturens tre kvaliteter og hinsides dem

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O bedste blandt mænd, lyt nu, når jeg beskriver for dig, hvordan det levende væsen opnår en bestemt natur gennem omgang med de respektive materielle kvaliteter. (11.25.1)

Sinds- og sansebeherskelse, tolerance, dømmekraft, at holde sig til sin foreskrevne pligt, barmhjertighed, sandfærdighed, nøje undersøgelse af fortid og fremtid, tilfredshed i enhver tilstand, gavmildhed, forsagelse af sansetilfredsstillelse, tro på den åndelige mester, skam over forkert handling, velgørenhed, enkelhed og ligefremhed, ydmyghed og tilfredshed inde i sig selv er kvaliteter i godhedens kvalitet.

Materielt ønske, stor bestræbelse, uforskammethed, utilfredshed selv i vinding, at bede om materielt fremskridt, at anse sig selv for forskellig fra og bedre end andre, sansetilfredsstillelse, ubesindig iver efter at strides, en forkærlighed for at høre sig selv blive rost, tilbøjeligheden til at latterliggøre andre, bekendtgøre sin egen styrke og retfærdiggøre sine handlinger med sin styrke er kvaliteterne i lidenskabens kvalitet.

Intolerant vrede, nærighed, at tale uden skriftlig autoritet, voldsomt had, at leve som en parasit, hykleri, kronisk træthed, beklagelse, selvbedrag, ulykkelighed, depression, at sove for meget, falske forventninger, frygt og dovenskab udgør de vigtigste kvaliteter i uvidenhedens kvalitet. Hør nu om kombinationen af disse tre kvaliteter. (11.25.2-5)

Min kære Uddhava, kombinationen af alle tre kvaliteter er til stede i mentaliteten ’jeg’ og ’mit’. Denne verdens almindelige aktiviteter, der udføres via sindets, sansernes og den fysiske, kroplige livslufts mellemkomst, er også baseret på kombinationen af kvaliteterne. (11.25.6)

Når en person hengiver sig til religiøsitet, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse, udviser troen, rigdommen og sansenydelsen, han opnår gennem sine bestræbelser, vekselvirkningen mellem naturens tre kvaliteter. (11.25.7)

Når et menneske ønsker sansetilfredsstillelse, fordi det er knyttet til familieliv, og følgelig bliver grundfæstet i religiøse og beskæftigelsesmæssige pligter, manifesteres kombinationen af naturens kvaliteter. (11.25.8)

En person, der udviser kvaliteter som selvbeherskelse, må forstås overvejende at være i godhedens kvalitet. På samme måde genkendes en lidenskabelig person gennem sin lyst, og den, der er i uvidenhed, genkendes gennem kvaliteter som vrede. (11.25.9)

Enhver person, mand såvel som kvinde, der tilbeder Mig med kærlig hengivenhed og ofrer sine foreskrevne pligter til Mig uden materiel tilknytning, må forstås at befinde sig i godhedens kvalitet. (11.25.10)

Når en person tilbeder Mig med sine foreskrevne pligter i håb om at opnå materielle fordele, bør hans natur forstås at være i lidenskab, og den, der tilbeder Mig med ønsket om at begå vold mod andre, er i uvidenhed. (11.25.11)

Den materielle naturs tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed – påvirker det levende væsen, men ikke Mig. Idet de manifesterer sig inde i det levende væsens sind, gør de ham knyttet til materielle kroppe og andre skabte objekter. På denne måde bliver det levende væsen bundet op. (11.25.12)

Når godhedens kvalitet, der er oplysende, ren og lykkebringende, dominerer over lidenskab og uvidenhed, bliver et menneske begavet med lykke, dyd, viden og andre gode kvaliteter. (11.25.13)

Når lidenskabens kvalitet, der giver ophav til tilknytning, separatisme og aktivitet, er fremherskende over uvidenhed og godhed, begynder et menneske at arbejde hårdt for at erhverve sig prestige og formue. Således oplever han i lidenskabens kvalitet ængstelse og kamp. (11.25.14)

Når uvidenhedens kvalitet overvælder lidenskab og godhed, dækker det ens bevidsthed og gør én tåbelig og sløv. En person i uvidenhedens kvalitet falder ned i beklagelse og illusion og sover umådeholdent, svælger i falske håb og er voldelig mod andre. (11.25.15)

Når bevidstheden bliver klar, og sanserne er utilknyttede til materie, oplever man frygtløshed inde i den materielle krop og utilknytning til det materielle sind. Du må forstå denne situation som dominansen af godhedens kvalitet, hvor man har muligheden for at erkende Mig. (11.25.16)

Du bør erkende lidenskabens kvalitet gennem dens symptomer såsom forvrængningen af intelligensen på grund af for megen aktivitet, de opfattende sansers manglende evne til at frigøre sig fra verdslige objekter, en usund tilstand i de arbejdende fysiske organer og sindets uligevægtige rådvildhed. (11.25.17)

Når ens højere bevidsthed svigter og til sidst forsvinder, og man således ikke længere kan koncentrere sin opmærksomhed, ødelægges ens sind, og det manifesterer uvidenhed og depression. Du bør forstå denne situation som dominansen af uvidenhedens kvalitet. (11.25.18)

Med forøgelsen af godhedens kvalitet forøges halvgudernes styrke samtidigt. Når lidenskaben vokser, bliver de dæmoniske stærke. Og med uvidenhedens stigning forøges de mest ondsindedes styrke. (11.25.19)

Det må forstås, at opvakt vågenhed kommer fra godhedens kvalitet, søvn med drøm fra lidenskabens kvalitet, og dyb, drømmeløs søvn fra uvidenhedens kvalitet. Den fjerde bevidsthedstilstand gennemstrømmer disse tre og er transcendental. (11.25.20)

Lærde personer, der trofast følger vedisk kultur, ophøjes gennem godhedens kvalitet til højere og højere positioner. Uvidenhedens kvalitet tvinger på den anden side én til at styrte hovedkulds ned i lavere og lavere fødsler, og i lidenskabens kvalitet vandrer man gennem menneskelige kroppe. (11.25.21)

De, der forlader denne verden i godhedens kvalitet, kommer til de himmelske planeter, de, der går bort i lidenskabens kvalitet, forbliver i denne menneskenes verden, og de, der dør i uvidenhedens kvalitet, må gå til helvede. Men de, der er fri for indflydelsen fra alle naturens kvaliteter, kommer til Mig. (11.25.22)

Arbejde, der gøres som en ofring til Mig uden ønske om frugten deraf, anses for at være i godhedens kvalitet. Arbejde, der gøres med et ønske om at nyde resultaterne, er i lidenskabens kvalitet. Og arbejde, der tilskyndes af vold og misundelse, er i uvidenhedens kvalitet. (11.25.23)

Absolut viden er i godhedens kvalitet, viden, der er baseret på dualitet, er i lidenskabens kvalitet, og tåbelig, materialistisk viden er i uvidenhedens kvalitet. Viden, der er baseret på Mig, må imidlertid forstås at være transcendental. (11.25.24)

At bo i skoven er i godhedens kvalitet, at bo i en by er i lidenskabens kvalitet, at bo i et spillehus stiller uvidenhedens kvalitet til skue, og at bo på et sted, hvor Jeg bor, er transcendentalt. (11.25.25)

En arbejder, der er fri for tilknytning, er i godhedens kvalitet, en arbejder, der blændes af personligt ønske, er i lidenskabens kvalitet, og en arbejder, der helt har glemt, hvordan man skelner rigtigt fra forkert, er i uvidenhedens kvalitet. Men en arbejder, der har søgt tilflugt hos Mig, må forstås at være transcendental til naturens kvaliteter. (11.25.26)

Tro, der er rettet mod åndeligt liv, er i godhedens kvalitet, tro, der har rod i frugtstræbende arbejde, er i lidenskabens kvalitet, tro, der hviler på irreligiøse handlinger, er i uvidenhedens kvalitet, men tro på Min hengivne tjeneste er helt transcendental. (11.25.27)

Mad, der er sund, ren og erhvervet uden besvær, er i godhedens kvalitet, mad, der giver sanserne en umiddelbar nydelse, er i lidenskabens kvalitet, og mad, der er uren og forårsager lidelse, er i uvidenhedens kvalitet. (11.25.28)

Lykke, der kommer fra selvet, er i godhedens kvalitet, lykke, der er baseret på sansetilfredsstillelse, er i lidenskabens kvalitet, og lykke, der bygger på selvbedrag og degradering, er i uvidenhedens kvalitet. Men lykke, der findes inde i Mig, er transcendental. (11.25.29)

Derfor er materiel substans, sted, resultat af handling, tid, viden, arbejde, arbejderen, tro, bevidsthedsniveau, livsarter og bestemmelsessted efter døden alle baseret på disse tre kvaliteter i den materielle natur. (11.25.30)

O bedste blandt mennesker, alle stadier af materiel eksistens er vekselvirkninger mellem den nydende sjæl og den materielle natur. Uanset om de bliver set, hørt eller kun forestillet inde i sindet, består de uden undtagelse af naturens kvaliteter. (11.25.31)

O skikkelige Uddhava, alle disse forskellige faser af betinget liv opstår fra arbejde, der fødes af den materielle naturs kvaliteter. Det levende væsen, der overvinder disse kvaliteter, der manifesteres fra sindet, kan hellige sig til Mig gennem den hengivne tjenestes proces og dermed opnå ren kærlighed til Mig. (11.25.32)

Derfor bør de, der har opnået denne menneskelige livsform, der tillader én at udvikle fuld viden, og er intelligente, befri sig selv for enhver forurening af naturens kvaliteter og engagere sig udelukkende i kærlighedstjeneste til Mig. (11.25.33)

En klog vismand, der er fri for enhver form for materiel omgang og er uforvirret, bør betvinge sine sanser og tilbede Mig. Han bør overvinde lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter ved kun at involvere sig med ting, der er i godhedens kvalitet. (11.25.34)

Ved således at være forankret i hengiven tjeneste bør vismanden også overvinde den materielle godheds kvalitet ved at forholde sig neutral over for kvaliteterne. Når den åndelige sjæl derved er fredfyldt i sit sind og er befriet fra naturens kvaliteter, bør han opgive selve årsagen til sit betingede liv og opnå Mig. (11.25.35)

Befriet fra sindets subtile betingethed såvel som fra naturens kvaliteter, der udspringer fra materiel bevidsthed, bliver det levende væsen helt tilfreds ved at erfare Min transcendentale form. Han søger ikke længere efter nydelse i den ydre energi eller dvæler ved eller husker en sådan nydelse inde i sig selv. (11.25.36)