– Af Indradyumna Swami –

Den 6. december 2013 gav Indradyumna Swami følgende tale under en mindesceremoni til ære for Nelson Mandela ved Edison Power Group Memorial Function i Durban, Sydafrika.

Kære Madiba.

Det var med dybeste sorg, at jeg hørte om din bortgang fra verden i går. Selv om vi alle har været klar over din snarlige bortgang, har vi på en eller anden måde svært ved at acceptere, at du ikke længere er iblandt os. På mere end én måde var du lederen af dette store land, Sydafrika, en dybsindig statsmand, en modig frihedskæmper, selve landets fader og den mest ukuelige fængselsfange, der har levet. På samme tid var du ydmyg, tolerant og vis og besad en tilsyneladende bundløs evne til at tilgive. Listen over dine gode kvaliteter er lang.

Men Madiba, i aften vil jeg gerne diskutere det, som jeg mener var din største kvalitet: din evne til at få alle – uanset race, religion eller overbevisning – til at føle sig velkomne under din ledelse. Jeg oplevede personligt dette, da du elskværdigt tog imod Hare Krishna-bevægelsens invitation til at være vores æresgæst under “Festival for The Children of the Rainbow Nation” i 1997. Det lange program havde deltagelse af 50.000 højrøstede børn, og efter det var ovre, fulgte jeg dig tilbage til din bil omgivet af mange sikkerhedsfolk.

Jeg var ivrig efter at høre, om du havde nydt og sat pris på arrangementet, så jeg vendte mig om til dig og spurgte: ”Hr. Præsident, syntes De om festivalen?” Du stoppede op og tog begge mine hænder i dine og sagde: “Maharaja, dette var den allerbedste dag i mit liv!” Pludselig forsvandt al den ængstelse og træthed, som jeg havde, og alle de bekymringer, der er forbundet med at organisere et program af en sådan størrelse. Du beholdt min hånd i din, indtil vi kom hen til din bil. Imens du satte dig ind i den, smilede du til mig, som om du sagde: ”Godt gjort!” Det gik op for mig, at din storhed kom ikke kun fra din evne til at udrette store politiske bedrifter, men også din evne til igennem din venlighed og medfølelse at nå og berøre de private borgeres hjerter og selv en udlænding som mig, der igennem en åndelig ideologi forsøgte at sprede dit ønske om socialt sammenhold.

Madiba, du havde en enestående evne til at overskride alle politiske, etniske, stammemæssige og religiøse barrierer for at hjælpe dette lands borgere til at identificere sig som ét folk – som sydafrikanere. Historikere har diskuteret og vil fortsætte med at diskutere din evne til ikke blot at tilgive og frifinde dine fjender, men også i at involvere dem i at genopbygge dette store land. Hvor er der et sådant eksempel i verdens nyere historie? Bortset fra dine uselviske bestræbelser tror jeg ikke, at det findes.

Ikke desto mindre burde mænd som dig stå ved roret i alle lande verden over, for som Herren Krishna siger i Sin Bhagavad-gita:

yad yad acarati sresthas / tat tad evetaro janah
sa yat pramanam kurute / lokas tad anuvartate

”Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.” (Bhagavad-gita 3.21)

Madiba, tak fordi du tog et øjeblik ud af din kostbare tid til at opmuntre en simpel sjæl som mig og for din fortsatte omsorg og interesse, da vi mødtes på en flyvetur fra Johannesburg til Mauritius nogle år senere. Jeg sad i business-klassen og ventede på flyets afgang, da en gruppe sikkerhedsfolk kom om bord og begyndte give alle ordre til at rykke ned til økonomiklassen. De fleste passagerer sprang op og flyttede sig, men jeg var lidt langsom, fordi jeg skulle samle mine ejendele sammen. Lederen af sikkerhedsfolkene råbte af mig for at få mig væk, da du kom ind i kabinen.

“Maharaja, sikke en fornøjelse at se dig på dette fly,” udbrød du. ”Vil du ikke sidde ved siden af mig, så vi kan tale sammen på turen til Mauritius?”

Sikkerhedsmanden tabte munden af forbløffelse, da jeg rykkede over og satte mig i sædet ved gangen over for dit sæde. Vi sludrede en tid, og jeg besvarede dine spørgsmål om, hvordan Hare Krishna-bevægelsen kunne hjælpe Sydafrikas folk. Du udviste en særlig interesse i ideen om, at fred ville komme til landet, når alle forstod, at de var en del af Guds større familie.

Da vi nærmede os destinationen, sagde du: “Så Maharaja, arrangementet, som jeres bevægelse arrangerede for flere år siden, var vi virkelig fantastisk. Jeg kan stadig se de smilende ansigter på alle disse tusinder af børn for mig.”

“Ja, Madiba,” svarede jeg. “Det var historisk.”

Madiba, vi, der er til stede her i aften, slutter os sammen med dette lands folk og lover højtideligt at fortsætte med det store arbejde, som du påbegyndte: bevarelsen og foreningen af alle mennesker i dette land.

Lad mig som afsluttede bemærkning sige, at det var en ære at være en lille del af dit historiske liv. Det var en ære at være en del af historien i dette store land, Sydafrika.

Med dyb taknemmelighed,
Indradyumna Swami.

Kilde: http://news.iskcon.org/the-very-best-day-of-my-life-remembering-madiba,4196/.