Af Annapurna Devi Dasi

Annapurna Devi Dasi er en af de tidlige svenske hengivne, der kom i kontakt med ISKCON sidst i 1970erne. I dag bor hun i Florida med sin mand og har udviklet sig til at blive en talentfuld maler med sin helt egen stil. Måske nogle af vores læsere kan huske den danske Hare Krishna-kalender for 2019, som hun havde leveret illustrationerne til.

Annapurna fortæller her specielt til Nyt fra Hare Krishna om sig selv og sit liv som kunstner for Krishna.

Jeg er en visuel person. Lige fra barndommen var billeder altid en vigtig del af mit liv med billedbøger af Elsa Beskow og John Bauer. Min tiltrækning til billeder og visuel kunst ledte mig i sidste ende til at opdage den skjulte juvel i form af det gamle Indiens filosofi eller mere præcist Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatams visdom. Et af mine første møder med disse hellige tekster var forsidebilledet af den første engelske udgave af Sri Isopanisad. Det var et maleri, som Jadurani Devi Dasi havde lavet med Kesava Vishnu, hvor halvdelen af Hans krop var i vandet, og Ananta Sesas hoveder svævede over Hans hoved. Det var en charmerende, mystisk og majestætisk afbildning af et af Guds aspekter.

Sidst i 1970’erne var jeg til en udendørs musikfestival i min hjemby, Örebro, hvor lugten af marijuana, hash og patchouli-røgelse blandede sig med hinanden. Nogle Hare Krishna-hengivne fra det netop etablerede tempel uden for Stockholm, Korsnäs Gård, var der også. Jeg har stadig en levende erindring af kirtanaen. Krishna Premi sang Hare Krishna-mantraet så smukt til ledsagelse af harmonium, karatalaer og mridanga. Det var hypnotiserende, og jeg var tiltrukket med det samme. Lyden var som noget uden for denne verden, noget, jeg aldrig havde hørt før. Denne smukke lyd åbnede mit hjerte. Det var en forbløffende og forvandlende oplevelse. Jeg vidste da og dér, at dette manta havde åbnet en dør til min åndelige vej. Fra den dag begyndte jeg at bruge dette mantra til daglig meditation, og det fik mig til i sidste ende at flytte til Korsnäs Gård, et smukt landsted uden for Stockholm, der for nyligt var blevet ombygget til et tempel for Radha og Krishna. Jeg flyttede dertil i 1978 på trods af mine forældres frygt og mishag.

Ingen i templet bad mig nogensinde om at lave malerier af Krishna. Der var dårligt nogen, der vidste, at jeg havde kunstnerisk talent. Jeg lavede aldrig kunst som min tjeneste, da jeg var aktivt medlem af ISCKON, men jeg vidste altid, at jeg gerne ville have noget med visuel kunst at gøre. Vegavan, Ajit og deres hustruer Padmavati og Krishna Premi havde netop startet bevægelsen i Sverige. Der var så mange ting, der skulle gøres, tjenester, der virkede vigtigere, end at jeg forfulgte min interesse i kunst: madlavning, rengøring, pasning af børn, tilbedelse af Deiteterne. Templer og projekter skulle finansieres, og vi havde ikke en forsamling, vi kunne afhænge af, så jeg brugte en del år på at gå på ”sankirtana”, som vi kaldte det. Jeg solgte bøger og Harikesas nyligt producerede musikplader for at skaffe penge til vores tempel. Jeg solgte også masseproducerede “Hong Kong” malerier og indiske silkemalerier i stedet for at lave min egen kunst. Vi solgte ligeledes flotte udskårne stearinlys, der somme tider eksploderede og smeltede. Hah! Sikke eventyr vi havde, mens vi rejste rundt over hele Sverige og Norge og solgte vores ting og samlede ind til Krishnas tjeneste. Vi konkurrede med hinanden, og jeg blev glad og overrasket, da jeg fandt ud af, at jeg solgte mere end min mand. Det sjoveste af det hele var at tælle pengene efter en hel dags indsamling.

Jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg var i stand til at henvende mig til folk på gaden og sælge dem ting, da jeg altid har været en meget indadvendt og genert type person. Jeg formoder, at jeg var glad for at have fundet en ægte åndelig vej og have en følelse af at tilhøre noget. Det gav mig den selvtillid, der krævedes for at komme ud af min komfortzone og sælge til fremmede. Det hjalp mig ud af min isolation, ulykkelighed og ensomhed. Mest af alt gav det mig en retningslinie fra en ældgammel kilde til visdom, en anvisning, der bringer én til en højere bevidsthed og forbindelse med Gud. Det er bhaktiens vej, der stadig er så dynamisk, fascinerende og udbytterig. Det er en vej, der bringer os tilbage til vores oprindelige selv til et evigt, endeløst kærlighedsforhold til Gud, Krishna. Det gav et solidt, sundt og lægende fundament for mit kaotiske sind.

Mit ønske om at udtrykke mig selv kunstnerisk var noget, der udviklede sig gradvist sammen med min indre overbevisning om, at det er vigtigt at arbejde i overensstemmelse med sin egen natur. Jeg havde dette talent, og da tiden var moden, fik jeg et stærkt ønske om at male. Det var for stærk en trang til, at jeg kunne tilsidesætte det længere, da jeg allerede havde skubbet det fra mig i alt for lang tid. Depression, usikkerhed og angst overskyggede en stor del af mit liv fra mine tidlige teenageår indtil midten af mit liv. Min kunst blev en del af min helbredelse, hvor jeg fandt mig selv og fik fred og samdrægtighed indeni igennem mine originale malerier af det Guddommelige Par og Deres lege i Vrindavanas hellige land.

Min første inspiration til at udtrykke mig selv kunstnerisk var, at jeg følte en meget tilfredsstillende fordybelse, når jeg tænkte på, hvor smuk Krishna er. Beskrivelserne er der i Vedaerne. Jeg kender ikke til nogen anden kilde, der i sådanne detaljer beskriver den åndelige natur og det Højeste Væsens skønhed. Skønhed har altid været en vigtig inspiration i mit liv, og jeg følte behovet for at udtrykke noget om min indre sansning i en afbildning af Krishna og Hans venner i Vraja. Jeg fornemmede, at et maleri af Krishna kan udtrykke den skønhed bedre end ord, og det er i bund og grund sådan, jeg kan lide at dele min indre verden af visdom, lykke og spiritualitet.

Jeg har aldrig gjort meget ud af at markedsføre min kunst, for jeg har ingen interesse i salg, og også fordi jeg har koncentreret mig mere om at være produktiv med min egen kunst. Min kunst er blevet brugt til bogomslag, børnebøger, kalendere, postkort og reproduktioner til yogastudier og helsekunstcentre. Jeg lavede illustrationer til en børnebog af min ven Kosa Rupa ved navn The Peaceable Forest. Denne bog byggede på en gammel vedisk historie om en jæger, der blev forvandlet til en beskytter af dyr. Mange folk har fortalt mig, at de bruger min kunst til meditation på grund af dens åndelige natur. Jeg fornemmer, at det er en del af min dharma at lave fin kunst eller snarere en del af min tjeneste til Krishna, en af de ting, som det er meningen, at jeg skal gøre i dette liv.

Selv om min første inspiration var at tegne og male Krishna og Hans hyrdevenner, har min primære fokus i omkring de sidste ti år været et fælles projekt med min datter, Vrinda. Jeg har lavet cirka 160 komplette farvede vandfarvemalerier, 50 tegninger i sort og hvid og mange vignetter til hendes bøger Sita’s Fire Trilogy. Denne trilogi bygger på Ramayana, Indiens mest afholdte epos. Vrinda tilføjer et særligt anstrøg til denne historie ved at skildre kvindelige personligheder, der ikke gives megen opmærksomhed i det oprindelige manuskript. Begge har vi viet meget tid og energi på at gøre denne trilogi til virkelighed. Nu tre børnebørn senere er vi i gang med at udgive den tredje og sidste bog i trilogien. Og den er blevet prisbelønnet!

At lave et stykke ordentligt kunst er meget tidskrævende. Det begynder med en ide eller vision. Til kunstværkerne til Sita’s Fire Trilogy måtte jeg finde inspirationen til hvert kapitel og følge beskrivelserne i teksten, som min datter skrev. Så kom arbejdet med selve komponeringen af billedet. Afhængig af kompositionens kompleksitet kunne dette tage dage eller tilmed uger for at finde ud af, hvordan visse ting skulle afbildes i detaljer såsom træer, planter, skikkelser i bevægelse, ansigtsudtryk, påklædning og meget mere. Jeg studerer ofte, hvordan andre kunstnere skildrer disse detaljer, før jeg bestemmer mig for, hvad jeg gør. Dette er forarbejdet til et maleri og noget i stil med fundamentet til et hus. Det er af yderste vigtighed. Jeg gemmer selvfølgelig alle min tidligere udkast, så jeg ikke skal starte helt forfra, hvis et af mine vandfarvemalerier ikke bliver, som jeg vil have det. Det sker ret ofte, at jeg forkludrer et maleri, for selv om det kan være meget givende at male med vandfarver, er det også en stor udfordring. Der er så mange forskellige farvepigmenter, der har forskellige kvaliteter. Det tager meget tid og masser af forsøg for at kunne mestre skabelsen og anvendelsen af visse pigmenter. Så er der forskellige slags penselstrøg, når man påfører selve vandfarven, fra meget løs og flydende til kompliceret og detaljeret. Muligheden for udtryksfuldhed med vandfarver virker endeløs, og hver gang jeg sætter mig ned foran et nyligt påbegyndt maleri, føler jeg mig som en begynder.

Jeg tror nærmest, at jeg er en slags traditionel kunstner. Min hovedinspiration kommer fra kunstnere, der var aktive i en periode, der kaldes Illustrationens Guldalder (generelt anset for perioden mellem 1880erne og 1920erne) med folk som Arthur Rackham, Warwick Goble og William Heath Robinson. Jeg er stadig overrasket over, at denne dynamiske periode inden for kunstverdenen ikke engang blev nævnt i mit introduktionskursus til kunsthistorie på universitetet. Men at ignorere denne dynamiske samling af illustrationsværker og den forbløffende gruppe af kunstnere, der skabte den, ville være at gå glip af et væsentligt bidrag til kunst og kultur.

Jeg interesserer mig ikke for at blive en berømt kunstner, og jeg arbejder heller ikke for materiel vinding. Jeg føler mest en stor taknemmelighedsgæld over, at det, der begyndte for mig som et liv af kaos og mørke, er blevet vendt om og blevet et liv med en guddommelig forbindelse og umådelig tilfredsstillelse ved at skildre Herrens transcendentale lege. Det tog lang, lang tid for mig at finde min egen vej. Måske var jeg en sen blomst. Jeg er glad for, at jeg omsider har fundet en måde at udtrykke mig selv på, en måde, der kommer fra mit eget ægte selv. Jeg har overvundet udfordringerne i min ungdom, og jeg lever fuldt ud igennem min kunst og udtrykker mig selv fra et plan af ærlighed og integritet.

Hvis I gerne vil vide mere, se www.sitasfire.com. Og www.kosaely.com for mere information.