– Af Lalitanatha Dasa

I 1993 udgav Drutakarma og Sadaputa Prabhu (Michael Cremo og Richard Thompson) bogen Forbidden Archeology, der gennemgik over 100 års arkæologisk forskning i menneskets oprindelse. Bogen skabte sensation ved at antyde, at der er arkæologiske spor af mennesker fra tider, hvor der ifølge den gængse opfattelse inden for det arkæologiske og palæoantropologiske samfund slet ikke skulle have levet mennesker som os. Her taler vi ikke bare om nogle tusinde års forskel, men om spor af mennesker for to millioner, fem millioner, ti millioner og tyve millioner år siden og endnu længere tilbage.

Forbidden Archeology var inspireret af Vedaernes beskrivelse af mennesker for mange millioner år siden. Drutakarma og Sadaputas interesse for Vedaernes tanker fik dem til at undersøge, om der da ikke også skulle være arkæologiske spor af sådanne mennesker fra svundne tider. Deres forskning afslørede, at det er der.

I 2006 kom bogen så på dansk, da min kone og jeg oversatte og udgav den med titlen Forbudt Arkæologi. Siden da har vi løbende fulgt med i forskningen i menneskets oprindelse for at få en ide om, hvordan opfattelserne flytter sig, hvis de gør det. Det interessante er, at der hele tiden dukker nye ting frem, der kan føjes til listen over de tilfælde, der blev behandlet i Forbidden Archeology.

Den gængse opfattelse i det videnskabelige samfund er fortsat, at mennesket og de hominoide arter, der ledte til det moderne menneske (Homo sapiens), opstod i Østafrika, hvorfra de spredte sig til resten af verden. Homo sapiens giver man nu en alder på 100-200.000 år afhængig af, hvem man spørger. Det var denne opfattelse, Forbidden Archeology udfordrede med en detaljeret gennemgang af over 100 fund, der var blevet gjort over hele verden og var markant ældre, end den gængse opfattelse tillader det, eller blev gjort på steder, hvor der ikke skulle have været moderne mennesker på det givne tidspunkt.

Forbidden Archeology byggede på forfatternes forskningsarbejde i 1980’erne, så mange interessante arkæologiske fund er blevet gjort siden da. I år er ingen undtagelse. En skribent kaldte sågar 2017 for annus horribilis [et forfærdeligt år] for den etablerede arkæologiske konsensus. En halv snes kontroversielle arkæologiske fund og forskningsresultater, der er blevet offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter, har givet forskerne endnu flere grå hår i hovedet. Lad os se på nogle af dem:

  1. Efter mange års ophedet debat afslørede en ny fylogenetisk analyse, at Homo floresiensis, hobbitten fra Indonesien, ikke er en formindsket efterkommer af Homo erectus, som de fleste mente det, men en efterkommer fra en ældre afrikansk hominin, der er tæt beslægtet med Homo habilis. En sådan efterkommer burde ikke have eksisteret uden for Afrika eller stadigvæk have levet for 54.000 år siden, over 1,75 millioner efter dens formodede uddøen i Afrika.
  2. Et nyt studie ved Dirks et al. viste, at den sydafrikanske Homo naledi, der blev udråbt som en mellemform mellem abelignende australopitheciner og vores egen Homo-slægt, i virkeligheden kun er 250.000 år gammel og levede samtidigt med moderne mennesker. Derfor er den alt for sen til at være et evolutionært led ifølge den gængse opfattelse, der heller ikke har det godt med, at en så primitiv art levede i så sen en tid.
  3. Australopithecus sediba, en anden berømt formodet mellemform, har ifølge palæoantropologen Bill Kimble vist sig ikke at være en forfader i afstamningen til Homo, men i stedet tilhøre en fjern sydafrikansk, mere abelignende art, der ikke tilhører menneskets slægt.
  4. Holen et al. argumenterede i intet mindre end Nature for, at mennesket ikke først var i Amerika for kun 14.000 år siden, men huserede i det sydlige Californien for 130.000 år siden. Dette fund ”genskriver menneskets historie” og ”vil udløse en brand af kontrovers”. Det kan nævnes her, at Forbidden Archeology gennemgår en snes nordamerikanske fund, der er blevet ignoreret eller undertrykt på grund af uacceptable høje aldre, der for manges vedkommende ligger i samme størrelsesorden som det nye fund fra Californien.
  5. I juni 2017 udfordrede fundet af resterne af en 315.000 år gammel Homo sapiens hovedskal og stenredskaber fra Jebel Irhoud i Marocco den etablerede visdom om, at Homo sapiens opstod for 200.000 år siden 4.500 kilometer længere østpå i Etiopien. Dette fund ”rystede fundamentet for historien om mennesket” ved at vise, at ”vores art udviklede sig meget tidligere end troet” og ”modsige den udbredte opfattelse om, at der findes en ’Edens Have’ eller ’En menneskehedens vugge’ i Østafrika.”
  6. Den 31. august 2017 offentliggjorde forskere fra universitetet i Uppsala, Sverige, “Fossil footprints challenge established theories of human evolution” [’Fossile fodspor udfordrer etablerede teorier om menneskets evolution’]. En række fodspor fra Trachilos på det vestlige Kreta er blevet dateret til 5,7 millioner år. Fundet minder om et tilsvarede fund af fodspor fra Tanzania (Laetoli 1973), men fodsporene på Kreta er to millioner år ældre end disse og gjort uden for Afrika. Begge sæt fodspor har til fælles, at de minder slående om en moderne menneskefod, der adskiller sig fra enhver anden kendt fod fra nulevende eller fossile arter. Disse fodspor er sensationelle på grund af deres alder, deres placering uden for Afrika og deres moderne form.
  7. Som det i skrivende stund seneste offentliggjorde den tyske palæontolog Herbert Lutz fra Mainz Statsmuseum på en pressekonference den 17. oktober 2017 et nyt sensationelt fund. To tænder blev fundet i september 2016 i aflejringer ved Rhinen nær Eppelsheim i Tyskland. Alderen på disse aflejringer er 9,7–11,1 millioner år. Forskerne taler ikke her om moderne mennesker, men blot om en hominoid skabning. Problemet er, at sådanne hominoide væsener kun skulle have levet i Østafrika og først for fra 6-7 millioner år siden. Dette er en endnu en udfordring af ideen om menneskeslægtens afrikanske oprindelse.

Fodnoter

Human Origins: Out of Africa, or Out of Germany?, Günter Bechly, se https://evolutionnews.org/2017/10/human-origins-out-of-africa-or-out-of-germany/ plus https://evolutionnews.org/2017/09/fossil-footprints-from-crete-deepen-controversy-on-human-origins/.

The affinities o f Homo floresiensis based on phylogenetic analyses of cranial, dental, and postcranial characters, Debbie Arguea et.al., Journal of Human Evolution, Volume 107, juni 2017, side 107-133.

The age of Homo naledi and associated sediments in the Rising Star Cave, South Africa, Dirks et. al, se https://elifesciences.org/articles/24231, udgivet den 9. maj 2017.

A famous ‘ancestor’ may be ousted from the human family, Ann Gibbons, den 23. april 2017,https://www.sciencemag.org/news/2017/04/famous-ancestor-may-be-ousted-human-family.

130,000-year-old archaeological site in southern California, USA, Steven R. Holen et. al., den 27. april 2017, se https://www.nature.com/articles/nature22065.epdf.

Humans in California 130,000 Years Ago? Get the Facts, Michael Greshko, National Geographic den 26. april 2017, se https://news.nationalgeographic.com/2017/04/mastodons-americas-peopling-migrations-archaeology-science/.

New fossils from Jebel Irhoud, Morocco and the pan-African origin of Homo sapiens, Jean-Jacques Hublin et. al., Nature 546, 289–292 (8. juni 2017), se https://www.nature.com/nature/journal/v546/n7657/full/nature22336.html.

https://www.theguardian.com/science/2017/jun/07/oldest-homo-sapiens-bones-ever-found-shake-foundations-of-the-human-story.

http://blogs.discovermagazine.com/deadthings/2017/06/07/meet-the-new-oldest-homo-sapiens-our-species-evolved-much-earlier-than-thought/#.WfHBP2i0PIW.

https://arstechnica.com/science/2017/06/300000-year-old-early-homo-sapiens-sparks-debate-over-evolution/.

Fossil footprints challenge established theories of human evolution, den 31. august 2017, se https://m.phys.org/news/2017-08-fossil-footprints-theories-human-evolution.html.

Se fodnote 1.