Af Lalitanatha Dasa
Templet i København har fået en ny pujari (alterpræst), Ghanasyama Dasa, der kommer fra Manipur. Han planlægger at blive i Danmark det næste år, så der bliver rig lejlighed for alle til at møde denne fine hengivne. Men måske ved alle ikke, hvor Manipur er.
Vi tager derfor på en hurtig tur til Manipur, der ikke bare er et fascinerende og eksotisk land, men også har en særlig plads i vaisnavaernes verden.
Staten Manipur ligger i Indiens nordøstlige hjørne bag Bangladesh. Den er omgivet af andre små indiske stater som Nagaland, Mizoram og Assam såvel som Myanmar mod øst. Manipur dækker et areal på omtrent halvdelen af Danmarks størrelse eller ca. 22.000 kvadratkilometer og har en befolkning på tæt ved tre millioner mennesker. Hovedstaden er Imphal. Manipur har en enestående kultur og en imponerende natur på kanten af Himalaya.
Manipur betyder juvelernes land. Ifølge legenderne dansede Herren Siva og hans hustru Parvati i Manipur, mens den mangehovede slange Ananta Sesa oplyste dansearenaen med juvelerne fra Sine kroner. Ananta Sesa blev fortryllet af den himmelske musik, der ledsagede dansen, og svajede frem og tilbage uden at lægge mærke til, at juvelerne fra hans kroner faldt ned på jorden. Derfor kom landet til at hedde Manipur.
Manipur er en vaisnava-stat, hvor Krishnabevidsthed og Sri Caitanya Mahaprabhus gaudiya-tradition, som ISKCON også er en del af, er den største og landets officielle religion. Herren Jagannathas Rathayatra, Gaura Purnima og Sri Krishna Janmastami fejres i stor stil overalt i Manipur.
Srila Prabhupada skriver i en kommentar til Srimad-Bhagavatam 9.22.32: “… Parvati (Herren Sivas hustru) er datter til kongen af det meget, meget gamle bjergland Manipur. For 5.000 år siden, da Pandavaerne regerede, eksisterede Manipur, ligesom dets konge gjorde det. Derfor er dette kongerige et meget gammelt, aristokratisk vaisnava-land. Hvis dette kongerige bliver organiseret som en vaisnava-stat, vil denne genoplivelse blive en stor succes, for i 5.000 år har denne stat bevaret sin identitet. Hvis vaisnava-ånden genoplives der, vil det blive et fantastisk sted og kendt over hele verden. Vaisnavaer fra Manipur er meget berømte i vaisnava-samfundet. I Vrindavana og Navadvipa er mange templer opført af Manipurs konge. Nogle af vores hengivne kommer fra staten Manipur. Krishnabevidstheds-bevægelsen kan derfor let spredes i Manipur gennem den samlede indsats af de Krishnabevidste hengivne.”
Tilbedelsen af Visnu blev udbredt i Manipur i 1400-tallet under Kong Kyamba. Herren Caitanya Mahaprabhus filosofi og bevægelse blev introduceret i Manipur i 1600-tallet af fem disciple af den store Srila Narottama Dasa Thakura. Narottamas vaisnava-sange er stadig meget populære i Manipur. I begyndelsen af det 18. århundrede tilsluttede Kong Garibniwaj sig tilbedelsen af Guddommens Højeste Personlighed i form af Herren Ramacandra, men den virkelige bølge af hengivenhed, der gjorde hele landet Krishnabevidst, fandt sted under Garibniwajs barnebarn, Rajarsi Bhagya Candras, regeringstid.
Der er mange gamle og meget vigtige vaisnava-templer i Imphal og resten af Manipur inklusive Jackfrugttræ-templet i Kaina, Sri Gopinathas Tempel, Sri Advaita Acaryas Tempel, Herren Nrsimhadevas Tempel, Sri Vijoy Govinda-templet, Sri Nityananda Prabhus Tempel, Sri Rama-templet, Hanumans Tempel, Sri-Sri Radha-Madan Mohanji-templet og Sri Krishna-templet.
Manipuras berømteste vaisnava-tempel, Sri Govinda Ji, ligger i hjertet af Imphal. Deiteterne er Sri-Sri Radha-Govinda Ji, Sri-Sri Jagannatha-Baladeva og Srimati Subhadra plus Sri-Sri Gaura-Nitai. Der er også kopier af Radha-Kunda, Syama-Kunda og Giri-Govardhana. Templet har et stort tempelrum til fælles sankirtana og Krishnabevidste forelæsninger.
Der er en berømt historie forbundet med templet og Deiteten Sri Govinda Ji, der manifesterede sig fra et helligt jackfrugttræ i Kaina for Sin store hengivne Kong Bhagya Chandra (1748-1799), der var en glødende hengiven af Herren Krishna. Han spredte vaisnavismen i Manipur, efter at hans bedstefader havde gjort vaisnavisme til landets officielle religion.
Bhagya Candra besteg tronen i 1759, men i 1762 blev Manipur invaderet af burmeserne, der handlede i ledtog med kongens misundelige morbroder. Kongen måtte flygte sammen med sin dronning og nogle få ledsagere til nabolandet Ahom, der nu er kendt som Assam. Kongen af Ahom, Kong Rajesvara, havde hørt om Bhagya Candras gode kvaliteter og var glad for at modtage ham. De blev nære venner, og Rajesvara lodBhagya Candra bo tæt på det kongelige palads.
Men Bhagya Candras snu morbror sendte et brev til kongen, hvor han påstod, at den person, der havde søgt tilflugt i hans hof, var en bedrager og ikke den rigtige Bhagya Candra. Morbroderen rådede kongen af Ahom til at dræbe ham. Brevet påvirkede Kong Rajesvara. Selv om han ikke var helt overbevist, begyndte han at betragte Bhagya Candra med mistænksomhed. Det var kendt, at den virkelige Bhagya Candra skulle have overnaturlige evner. Derfor opstillede Kong Rajesvara omsider på nogle ældre ministres råd modvilligt en prøve. I en offentlig arena skulle den ubevæbnede Bhagya Candra fange og tæmme en vild elefant.
Da Kong Bhagya Candra blev stillet over for denne menneskeligt umulige opgave, bad han til Herren Krishna. Krishna viste Sig for ham i en drøm og rådede ham til at komme til arenaen med intet andet end en blomsterkrans og en japa-kæde i hænderne. Krishna lovede ham sejr, og i fremtiden ville han blive enevældig konge over Manipur.
Den næste morgen ventede skarer af mennesker på hustagene for at se skæbnen for den formodede konge fra Manipur. Bhagya Candra gik alvorsfuldt ind i arenaen med blomsterkrans og japa-kæde, imens han reciterede Herren Krishnas hellige navn. Elefanten løb aggressivt hen imod ham, men da den kom tæt på, satte den med ét farten ned, standsede og knælede ned for ham. Det så ud, som om elefanten var blevet ramt en usynlig fjende. Kun Bhagya Candra kunne se, at Herren Krishna sad på elefantens hoved som en elefantfører. Kongen gav Krishna blomsterkransen om halsen og steg derefter op på elefanten og red triumferende igennem den jublende folkemængde. Herefter generobrede han Manipur og opførte et tempel for Govinda Ji.
I drømmen havde Krishna fortalt Bhagya Candra , at når han blev konge, skulle han installere en Deitet af Krishna. Deiteten, Govindaji, skulle udskæres fra et vist gammelt jackfrugttræ, der voksede på skråningen af et bjerg ved navn Kaina, og Deiteten skulle se ud, som han nu så Krishna i drømmen. Herren Krishna bad ham også om efter at have installeret Deiteten at arrangere for opførelsen af en rasa-lila, hvor Deiteten skulle tilbedes med sange og dans. Herren gav Bhagya Candra et billede af, hvilket tøj danserne skulle være klædt i, og hvordan sangene og dansene skulle komponeres. Dette blev grundlaget for den særlige manipuri sang og dans.
ISKCON i Manipur
ISKCON har også et meget smukt og velbesøgt tempel, der blev grundlagt i Imphal af Srila Prabhupadas discipel HH Bhaktisvarupa Damodara Swami (1937-2006), der selv var fra Manipur. Han var også kendt som Dr. T.D. Singh, der er berømt fra bogen Liv kommer fra liv. Her talte Srila Prabhupada på en række morgenvandringer i Los Angeles med den dengang unge kemiprofessor Dr. Singh, der var på studieophold i USA. Srila Prabhupada tiltalte Dr. Singh som repræsentant for de ateistiske videnskabsfolk, der hævder, at liv er kemi, og udfordrede ham, at hvis deres videnskab var så avanceret, hvorfor kunne de da ikke skabe liv ad biokemisk vej i deres laboratorier? Senere blev Dr. Singh/Svarupa Damodara lederen af ISKCON’s videnskabelige gren, The Bhaktivedanta Institute, og var resten af livet involveret i naturvidenskabeligt Krishnabevidst arbejde sideløbende med, at han var aktiv i sin hjemstat, Manipur.
Srila Prabhupada kendte til Manipurs rige vaisnava-arv og dets folks ksatriya-baggrund, deres accept af Gaudiya-vaisnavismen og deres smukke hengivne kunstarter. Han ønskede, at Manipurs vaisnava-kultur blev genoplivet på en videnskabelig måde, så landet ville blive en ideel vaisnava-stat, der kunne repræsentere Bhagavata-kulturen til hele verden. Derfor ville han gerne have besøgt Manipur, men på grund af dårligt helbred og vanskeligheder med at få de rigtige visa til hans udenlandske disciple blev det aldrig til noget.
På Srila Prabhupadas ønske åbnede Bhaktisvarupa Damodara Swami i 1977 et ISKCON-tempel i Imphal, Manipurs hovedstad. Templet er nu kendt som Manimandir eller Juveltemplet. Alle, der besøger det, bliver med det samme overvældet af dets pragt. Deiteterne er Sri-Sri Radha-Krishnacandra sammen med Srimati Lalita og Srimati Vishakha, Sri-Sri Gaura-Nitai og Sri-Sri-Srimati Jagannatha-Baladeva-Subhadra. Under Deitetsinstalleringen fik Bhaktisvarupa Damodara Swami 108 brahmanaer til at recitere alle Srimad-Bhagavatams 18.000 vers. Nær Sri-Sri Radha-Krishnacandra-templet ligger Bhaktivedanta Institute Mission Higher Secondary School, en engelsksproget skole, der blev etableret af Bhaktisvarupa Damodara Swami i 1982.
Bhaktisvarupa Damodara Swami fødtes i Thoubal, en idyllisk landsby en time fra Imphal. Hans Disciple har nu bygget et smukt tempel, Sri-Sri Radha-Damodara, til hans ære i Thoubal nær hans fødested.
Den 24. januar 1977 skrev Srila Prabhupada i et brev til Sriman Svarupa Damodar das Brahmacari:
“Manipur har været et historisk sted i tusinder af år. Arjuna giftede sig med datteren til Manipurs konge, og hans søn blev konge. Du nedstammer således fra de oprindelige ksatriyaer. Bring nu derfor denne viden om Bhagavad-gita, genopliv Manipurs ksatriya-kultur og red vaisnavismen. For at prædike i Manipur kan jeg komme dertil i en hvilken som helst tilstand. Jeg har stor respekt for Manipur, der var et ksatriya-kongerige længe før Arjuna. Du kan gøre det. Du er en uddannet hengiven, og vi vil alle hjælpe dig. Der er brug for det.
Alt kan opnås gennem bhakti. Lav et Manipur-tempel ligesom Vrindavana og Navadvipa. Folk dér har brug for at blive en smule uddannet til den rigtige forståelse, og så vil hele folket i Manipur bakke op om dig. Hvis du arrangerer det, kommer jeg, så snart du siger, at jeg skal komme.”
Baseret på Manipur Yatra af Chandan Yatra Das. Se https://www.facebook.com/notes/chandan-yatra-das/manipur-yatra-north-east-india/10215969597212231/
