Af Lalitanatha Das

Danmarks regering vil afskaffe Store Bededag, så der kan arbejdes mere. Hvordan skal vi kunne betale regningerne til vores stigende militærudgifter udelukkende med bøn?

Forslaget er hovedløst. Hvordan afskaffer man noget, der aldrig har været der til at begynde med? Store Bededag må betyde, at alle skubber alt andet til side og beder. Men har det nogensinde foregået i Danmark? Hvordan kan man da tale om Store Bededag? Navnet er misvisende.

Et bedre forslag ville være faktisk at indføre Store Bededag og så sørge for, at alle virkelig beder (inklusive regeringens medlemmer). Bøn er kraftfuld. Bøn er nøglen til lykke, selvbeherskelse, fredfyldthed og erkendelse af livets formål. Den højeste form for lykke kommer ved at være forbundet i et tæt forhold til Gud og uafbrudt være i kontakt med Ham. Det opnås effektivt igennem bøn.

Bøn handler ikke om at bede til Gud for at få Ham til at forstå, hvad jeg har brug for. Det ved Han udmærket i forvejen. Bøn handler om at bede og blive ved med at bede, indtil jeg selv forstår og kan høre, hvad Gud ønsker af mig. Det var Søren Kierkegaards pointe. Når jeg forstår, hvad Gud ønsker af mig, vil jeg også naturligt forstå, hvordan jeg skal handle, så jeg får et afbalanceret liv. Jeg vil vide, hvordan jeg arbejder, så jeg kan svare enhver sit, og samtidig har retning på mit liv imod det, der er livets egentlige formål og gør mig virkelig lykkelig. Tænk sig, hvis det var normen for alle danskere. Sådan kunne det være, hvis Store Bededag blev fejret med det, som den virkelig burde fejres med – nemlig bøn.

Problemet er, at danskere ikke beder ret meget, om overhovedet. Problemet er ikke, at danskerne ikke arbejder nok. Danskerne anno 2023 pukler allerede som æsler. Det sjove er, at FREMSKRIDTET, hvorved menes teknologiske fremskridt og hjælpemidler, altid er blevet præsenteret som en måde at reducere arbejdsbyrden på. Jeg husker, hvordan man talte om, at det store problem i fremtiden bliver at få tiden til at gå. Maskinerne vil have overtaget alt arbejdet, og vores eneste opgave er at finde ud af, hvad vi skal bruge al vores fritid på.

Det modsatte sker. Det kaldes illusion. Friere og lykkeligere – nej. Vi er blot blevet mere slavebundne og viklet ind i alle mulige komplikationer ligesom insekter, der er fanget i et edderkoppespind. Vi har aldrig haft så mange teknologiske hjælpemidler som nu, og aldrig har så mange mennesker bukket under med stress og arbejdsbyrder. Og nu vil regeringen afskaffe en af de få helligdage, så der kan arbejdes endnu mere. Det er hovedløst. Blot at pukle som et æsel kan aldrig gøre et menneske lykkeligt, og det i sig selv gør heller ikke samfundet velstående. Tværtimod avler det mere stress og frustration med alle de samfundsproblemer, det medfører.

Det bedste vil derfor være ikke bare at lade Store Bededag være Store Bededag, men faktisk gøre den til Store Bededag. Endnu bedre vil det være at gøre hver eneste dag til Store Bededag. Et virkeligt intelligent indrettet samfund har masser af religiøse helligdage. Faktisk er der ikke en tid på året, hvor der ikke er en eller anden højtidelighed. Hver dag er helligdag og starter helligt tidligt om morgenen med meditation, bøn, religiøse ritualer og læsning af hellige skrifter. Folk lever og ånder omkring disse religiøse aktiviteter, hvilket gør dem begejstrede for den gave, som livet er, såvel som inspirerede til at være vågne, ærlige, moralske, pligtopfyldende, fredfyldte, hensynsfulde og vise samfundsborgere. Det ville være dejligt at se regeringen lede landet i den retning.