Den 29. juli blev Bhaktin Luba og Bhaktin Natalia initieret af Caitanya-candra Carana Prabhu og fik navnene Lilapriya Manjari og Nama Cintamani Dhama Devi Dasi. Initieringsceremonien foregik i Tyskland i templet Goloka Dhama (Abenteuer), hvor disciple af Caitanya-candra Carana fra hele Europa var mødt op.

Initiering af en åndelig mester er et afgørende skridt for enhver, der seriøst ønsker at gøre åndeligt fremskridt i hengiven tjeneste og Krishnabevidsthed. Ved denne initiering forpligter disciplen sig over for den åndelige mester til at recitere mindst seksten runder af Hare Krishna-mantraet dagligt såvel som at følge fire regulative principper, nemlig afholdelse fra utilladt sexliv, spisning af kød, fisk og æg, indtagelse af enhver form for rusmidler og hasardspil. Ved at forbinde sig med og forpligte sig over for den åndelige mester bliver man direkte forbundet med Krishna.

Lilapriya Manjari og Nama Cintamani Dhama er begge oprindeligt fra Rusland, men har boet i Danmark i rigtigt mange år og har familier her. De er også aktivt involverede i fællesskabet af hengivne i København, hvor de på det sidste har gjort en stor indsats for at hjælpe de ukrainske hengivne, der er kommet til Danmark. Et stort til lykke til Lilapriya Manjari og Nama Cintamani Dhama!