Af Lalitanatha Dasa

Nyt fra Hare Krishna er nu udkommet fast i tyve år. Derfor ville vi gerne lodde stemningen blandt vores læsere for at få en ide om, hvad vores plads i den danske Hare Krishna-verden er. Det er nemlig ikke lige så indlysende, som da det første blad udkom i 1999. Dengang havde Nyt fra Hare Krishna næsten monopol på at være medie for Danmarks hengivne. Opgaven med at informere og holde sammen på alle omkring en fælles identitet gav sig selv.

I dag er situationen en anden. Alle har adgang til masser af Krishna-bevidst digital information fra Danmark og resten af verden. Nyt fra Hare Krishna er kun en blandt mange. Hvad er vores funktion? Har vi overhovedet en?

Derfor bad vi i oktobernummeret alle besvare et spørgeskema. Vi har efterfølgende modtaget omkring 75 besvarelser. Vi havde ventet flere, da over 1.000 modtager bladet enten i trykt eller digitalt format. Alligevel giver 75 besvarelser et godt indtryk og noget at arbejde videre med. Tak til alle jer, der har svaret!

Til vores lettelse synes alle på nær én, at Nyt fra Hare Krishna er vigtigt. Over 50 procent mener, at det er meget vigtigt for Hare Krishna i Danmark at have sit eget medlemsblad, og resten (lidt under 50 procent) mener, det er godt. Kun en enkelt svarede, at det ikke er særlig vigtigt for ISKCON i Danmark.

Med hensyn til, om bladet er personligt vigtigt, svarede 22,8 %, at det er meget vigtigt for deres åndelige liv, og 49,1%, at det betyder noget for dem. For 17,5 % er det ikke særlig vigtigt, og 10 % gav individuelle svar, der angav, at de læste det og satte pris på det.

Bliver alt i bladet læst? Somme tider undrer vi os f.eks.: ”Hvem gider læse en køkkenside?” Men jo, 43,1 % svarede, at den interesserer dem meget. Svarene viste, at alt, vi skriver, bliver læst. Lokale nyheder interesserer 69 %, filosofi 58,6 %, personlige historier og interviews 56,9 %, Prabhupadas side 50 %, videnskab 43 % og hengiven tjeneste i praksis 51,7 %. Selv den laveste score – kalender og boganmeldelser – havde interesse blandt 25,9 % af svarene. Med andre ord ser det ud til, at alle emner har læsere. 30,2 % læser hele bladet, 22,2 % op til ¾, 28,6 % op til halvdelen og 19 % under en fjerdedel af bladet.

56,5 % læser bladet hver måned, 30,6 % engang imellem, 11,3 % sjældent, og en svarede ”oftere”. Med hensyn til hvor meget tid der bruges på bladet: 38,5 % bruger 30-60 minutter, 32,7 % 15-30 minutter, 23,1 % 0-15 minutter, en bruger flere timer på det, og en har det liggende fremme, indtil det hele er læst.

Halvdelen af dem, der modtager bladet digitalt, sætter så meget pris på det, at de også ville betale for det, hvis det kostede noget (f.eks. 100 kr. årligt). Det betyder, at den anden halvdel ikke ville modtage det, hvis det kostede noget. Af hensyn til sidstnævnte fortsætter bladet derfor med at være gratis for digitale modtagere. Men vi vil nok udsende en generel anmodning én gang om året om en lille donation, selv om det ikke får indflydelse på, om man modtager bladet.

Med hensyn til aldersfordeling er det interessant, at der ikke ser ud til at være nogen særlig aldersgruppe, der læser Nyt fra Hare Krishna. Den yngste besvarer var 21 år og den ældste 85 år med alle aldre ind imellem og ingen særlig aldersgruppe, der skiller sig ud. Nyt fra Hare Krishna er altså hverken et ungdomsblad, gammelmandsblad eller noget midt imellem. Er vi ligefrem transcendentale til den kropslige livsopfattelse?

Ud over de generelle svar fik vi også mange kommentarer med på vejen. Nogle var rosende (”Mange tak for det fantastiske arbejde, I laver med bladet.” ”Smuk tjeneste.” ”Bra jobbar.” ”Tack till redaktionen!” ”Jeg sætter stor pris på bladet og glæder mig til hvert nyt nummer.” ”I gør et flot og uundværligt stykke arbejde!” ”Takk for at dere lager et så fint magazin.”), hvilket vi selvfølgelig siger tak for. Endnu mere interessante og brugbare var kritikpunkter og konkrete forslag, f.eks.:

”Savner flere sider og en tegneseriestribe.” Ja, en tegneserie ville være en god ide. Kan vi finde en god tegneserieforfatter?

”Savner vittigheder som i gamle dage på bagsiden.” ”Savner de der opbyggelige historier, der var på bagsiden engang. Tænker, I bare kan genoptrykke de gamle en for en, hvis I ikke har flere.” Det bliver taget til efterfølgelse. Det bliver dog ikke på bagsiden, men vi vil fremover igen have en visdomshistorie, som vi kaldte dem. Se historien om misundelse i dette nummer på side 22.

”For mange forskellige emner. Man kunne have 3 hovedemner, der altid går igen, og så 1-2 ekstra nye spændende indslag, som skifter ved hvert blad.” Den tænker vi over.

En skrev: ”Fokuset på enkeltpersoner er for stort (om det så er en swami eller lignende). Filosofien er langt mere interessant, specielt for udenforstående.” En anden skrev: ”Måske for meget filosofi og psykologi.” Og en tredje: ”Det var fint med personlige beretninger i forrige nummer. Læser gerne flere.” Det er nok svært at tilfredsstille alle.

”Savner lokale nyheder og en sektion reserveret til bogdistribution og omsorg for hengivne med eksempler.” Den ser vi på.

”Bladet og holdningerne i ISKCON er for konservative og statiske. Hvornår fornyer I jer – som bevægelse? Eller sats udelukkende på det spirituelle/åndelige liv, som er hovedformålet med bhakti-yoga, og hold verden udenfor i ave.” Den tænker vi over. Vi troede ellers, at vi var progressive og ekstatiske.

”Savner noget mere om, hvad vi kan gøre hjemme hos os selv, f.eks. om at spise prasada.” God pointe. Den er taget til efterretning.

En læser skrev også: ”Der er for lidt Vedic Observer, altså det at belyse aktuelle begivenheder ud fra en vedisk synsvinkel.” Samme læser skrev: ”Jeg savner nogle af mine egne artikler i bladet.” Og han fortsatte: ”Opret en vedisk observans side, og lad mig stå for den.” Jahnu Prabhu kommer derfor fremover til at skrive en Vedisk Observatør til Nyt fra Hare Krishna.

På vores digitale medarbejders foranledning fik vi også nogle tekniske oplysninger om, hvilke medier bladet bliver modtaget på og læst på. Det er brugbart af hensyn til, hvilke formater bladet skal laves i. Med hensyn til den trykte udgave skrev en: ”Papiret kunne godt være lidt tyndere måske.” En anden mindedes: ”Det første blad jeg modtog duftede af røgelse. Det var behageligt.” Lad os se, hvad vi kan gøre i den forbindelse.

Alt i alt en masse nyttig information. Tak til jer alle. Overordnet føler vi os bekræftet i, at det stadig har sin berettigelse at lave et Krishna-bevidst blad i Danmark, og vi vil prøve at ramme det, der er behov for blandt jer alle. Vi vil ydmygt bede om jeres velsignelse til at kunne lave noget, der også fremover er brugbart for jeres åndelige og praktiske liv og kan bringe os alle tættere på Krishna. Hare Krishna.