RAPPORT FRA VORES HARE KRISHNA-LANDBRUG

Af Lalitanatha Dasa

I skrivende stund her sidst i april måned er vi ved at afslutte den indledende jordbehandling på ISKCON’s nye landsted i Nørre Vedby på Nordfalster. Vi har haft stedet i to og en halv måned, og omkring 2.000 kvm. er blevet gjort klar til opdyrkning.

Det er så det, vi kommer til at dyrke det første år (det samlede areal udgør 5.500 kvm. inklusive bygninger, gårdsplads, indkørsel mm).

Der er endvidere blevet opført et 50 kvm. drivhus, som Janardana Prabhu opfandt så genialt, at det kun kostede en tiendedel af, hvad et sådant drivhus normalt koster. Der er også blevet lagt kartofler og jordskokker, sået gulerødder og pastinakker, kultiveret et par tusinde udplantningsplanter, og i et af de to mindre drivhuse, der allerede var på stedet, står der 150 tomatplanter og venter på at blive plantet ud i det store drivhus, når det bliver varmt nok.

Varmen ser dog ud til at vente lidt på sig i år, for ifølge vejrudsigterne skulle det blive ret køligt i den første halvdel af maj. Det betyder nok, at en del såning og udplantning bliver senere end normalt, måske først et par uger ind i maj. Lad os håbe, det ingen betydning får, og måske vil det ligefrem vise sig at være en god ting, for som et gammelt mundheld vil have det: ”Majs kulde giver lader fulde.”

Arbejdet har været en fælles indsats fra mange. Over en halv snes stykker af os har løbende været på stedet ud over de lejlighedsvist besøgende gæster, der også er kommet forbi og har givet en hånd med. Ingen har følt sig overvældet eller overanstrengt. At vi har været mange om det, har også betydet, at vi har kunnet klare jordbehandlingen med håndkraft og en kraftig havefræser. Der har endnu ikke været en traktor inde på området, efter at vi overtog stedet.

Om det så er en præstation i sig selv, ved jeg ikke, og nogle vil måske anse det for at være upraktisk. Vi er heller ikke fuldstændigt imod traktorer og mekanisering som en overgangsløsning, for selvfølgelig er vi nødt til at være praktiske. Men er traktorer og mekanisering i virkeligheden praktisk? Det spørgsmål har vi stillet os selv flere gange. Srila Prabhupada var ikke overbevist om det, selv om han selvfølgelig brugte alle former for moderne teknologi i sin udbredelse af Krishnabevidsthed over hele verden. Ikke desto mindre fordømte han ved flere lejligheder anvendelsen af traktorer inden for landbruget. Som han sagde det, stjæler traktorer arbejdet fra både mænd og okser. En traktor gør 100 mænd arbejdsløse, og det kan der kun komme noget dårligt ud af, for lediggang er roden til alt ondt. På samme måde har okserne heller ikke længere noget at lave, og følgelig bliver de slagtet.

Derfor mente Prabhupada, at det er bedre at lade 100 mænd arbejde, hvilket nok er lidt af den devise, vi følger. Om det er rigtigt, vil tiden vise, men en interessant opdagelse ved at gøre tingene mindre mekaniserede er i hvert fald, at man får øjnene op for, at der ofte findes andre enkle og lige så effektive metoder. Et eksempel er vores opdagelse af bredgreben.

”En hvad for én?” spørger du måske, hvilket du næppe en den eneste, der gør. Ikke desto mindre var bredgreben tilsyneladende for et par århundreder siden et almindeligt udbredt redskab, der desværre gik ud af brug med introduceringen af maskiner. For et par måneder siden faldt jeg tilfældigvis over en omtale af bredgreben. En efterfølgende søgning af afslørede, at der var en smed på Fyn, der stadig kunne lave den, så vi bestilte et eksemplar og fik det fragtet til Falster.

Resultatet var forbløffende, for med en bredgreb kan én mand præstere, hvad det normalt kræver fem mand at gøre. Ydermere belaster redskabet ikke ryggen, som en almindelig greb gør det, så det er for de fleste en nydelse at arbejde med den. På billederne demonstrerer Amala Bhakta Dasa, hvordan man bruger en bredgreb. Resultatet var, at vi kunne klargøre et meget større areal på kortere tid, end vi havde troet muligt.

Kort sagt sker der således allerede interessante ting i marken, hvilket forhåbentligt fører til, at vi kan levere en masse fine produkter til alle om et par måneder og fremover. Derudover kan det nævnes, at der er blevet indrettet et tempelrum med et pænt alter inde i selve huset. Der foregår daglige tempelprogrammer, sådan som de foregår i alle ISKCON’s templer, centre og private hjem verden over. Amala Bhakta Dasa bor fast på stedet, og det meste af tiden opholder et par andre hengivne sig der også. Gæster er altid velkomne, og når coronorestriktionerne engang lettes, vil der begynde at være offentlige programmer som søndagsfester mm. Alle er altid velkomne på besøg, men ring gerne i forvejen til Amala Bhakta Dasa på 5281 2050.