af Madhana Gopal Dasa

Vi lægger planer for, hvad vi vil gøre med vores liv, eller det burde vi i det mindste gøre. Men det går ikke altid, som vi vil. Faktisk går det næsten aldrig helt, som vi gerne vil, og mange gange bliver vi frustreret, når vi møder modgang. Hvis vi overgiver os til Krishnas arrangement, kan vi forstå og acceptere, at alt, hvad der sker, står under Krishnas kontrol.

Krishna siger, at materialisternes planer altid mislykkes før eller senere. Moghasa mogha-karmano, mogha-jnana vicetasah, raksasim asurim caiva, prakrtim mohinim sritah (Bg. 9.12). Hvis man imidlertidig prøver at følge Krishnas plan, vil man uden tvivl altid møde succes. Vi ved imidlertidig heller ikke, hvad der er godt for os, og det er derfor, vi hele tiden klager over, hvad der sker med os.

Krishna er vores bedste velønsker. Krishna arrangerer alting perfekt, bedre end vi nogensinde ville kunne gøre det, og derfor kan vi heller ikke forstå Hans plan fuldt ud. Vi er ikke andet end små myrer i forhold til Krishna, så hvad kan man forvente, vi kan forstå af, hvad der foregår på et højere plan? Vi må simpelthen stole på, at hvis vi overgiver os helt til Krishna, vil Han gøre det allerbedste for os. Vi bør ikke være som mange religiøse mennesker, som overlader det hele til Gud og forventer, at Han skal give os alt muligt, uden at vi nødvendigvis selv er villige til at tjene Ham. Krishna er ikke vores stik-i-rend-dreng. Ren hengiven tjeneste til Krishna er umotiveret. Det eneste formål er blot at tilfredsstille Ham med vores aktiviteter. Den vigtigste aktivitet er at recitere og synge Hare Krishna-mantraet.

Der er et gammelt ordsprog, som siger: ”Hvis du kan vente, kan du blive konge.” Et af nøgleordene i Krishna-bevidsthed er tålmodighed. I vore dage er vi meget utålmodige og giver mange gange alt for let op, hvis det ikke går efter vores næse. Alting går i hæsblæsende tempo, specielt i store byer, og vi er ikke vant til langsomme processer. For eksempel har Gaura Hari sået en avocadosten her hos os, men det tager næsten to måneder, før den i det hele taget spirer. Så skal den vokse 15 cm i et glas vand, før man overhovedet kan plante den i jorden. Tålmodighed.

Modgang er ikke altid et tegn på, at man skal opgive det, man laver. Ja, faktisk må vi forvente modgang, når vi prøver at tjene Krishna, for det er en krigserklæring mod maya, den illusoriske energi. Det eneste, der er sikkert her i livet, er, at vi kommer til at møde problemer. Med 100 procents garanti. Der er flere forskellige måde at udkæmpe dette slag på. Én måde er at være tålmodig og vente.

Pandavaerne var i eksil i skoven i 13 år, og Herren Ramacandra i 14. De accepterede det uden at klage, og det kan vi lære meget af. En åndeligt avanceret person er i godhedens kvalitet (mindst) og er derfor altid i godt humør. Han beklager sig hverken over fortiden eller fremtiden, men er altid tilfreds. Brahma-bhuta prasannatma (Bg. 18.54). Det betyder dog ikke, at han er lalleglad hele tiden. Det er bare en hippieidé, hvis man tror, den åndelige verden er et evigt trip. Folk i uvidenhed er aldrig tilfredse. Der er altid et eller andet galt, og de hverken kan eller vil løse problemerne. Alle de andre er dumme, og det er deres skyld, at jeg lider, og derfor skal de også lide! ”Misery loves company,” som man siger på engelsk.

Det er Krishna, som bestemmer, når tiden er inde til, at noget skal ske. Faktisk er der ikke engang et græsstrå, som bevæger sig uden Hans vilje. Når tiden er inde til, at noget skal ske, må vi også være klar til at gøre vores del af arbejdet. Vi beder måske Krishna om at blive engageret i Hans tjeneste, eller vi søger et arbejde, men når vi så får det, er vi måske slet ikke klar eller villige til at gøre det. Entusiasme er et andet nøgleord i Krishna-bevidsthed. Når tiden er inde til at så sine frø eller slå græsset eller høste frugterne, skal det gøres, og det kan ikke vente. Vi må holde os i Krishna-bevidsthed for at forstå, hvornår det er tid til at handle, og hvornår det er tid til at vente eller trække sig tilbage. Krishna siger i Bhagavad-gita (4.19), at den vise mand ser handling i uvirksomhed og uvirksomhed i handling. At være i stand til at vente og holde igen kan være lige så kraftfuldt som det modsatte. Når vi begynder at forstå dette princip, bliver vi bemyndiget af Krishna til at gøre vidunderlige ting i Hans tjeneste.