Af Sri Nandanandana Dasa – Oversat af Jesper Frydenlund
Sri Nandanandana Dasa gennemgår i det følgende sammenhængen mellem Herren Sri Krishna, Guddommens Oprindelige Personlighed, og Guddommens mange avataraer eller ekspansioner.
På trods af det faktum, at alt kommer fra det Højeste Væsen, er Han stadig hævet over det hele. Han ophører aldrig med at være engageret i Sine evige glædesaktiviteter med Sine hengivne i det åndelige rige, så i skabelsen af de materielle verdener ekspanderer den Højeste Sig i forskellige former, der er Hans fuldstændige dele. Krishna er den oprindelige Herre, den originale Guddommens Personlighed, der kan ekspandere Sig Selv i ubegrænsede former med alle Sine energier. Disse ekspansioner er ikke forskellige fra Ham, men kan udvise forskelle i form.
Krishna ekspanderer Sig først som Baladeva eller Balarama, der betragtes som Krishnas anden krop og bror. Balarama assisterer Herren Krishna i utallige åndelige lilaer i både de åndelige og materielle verdener.
Herren Balarama er også Herren Sankarsana, Herren over den skabende energi. Han skaber og er tilflugtsstedet for de materielle og åndelige verdener. Ved Krishnas vilje og den åndelige energis kraft skaber Herren Balarama den åndelige verden, der består af planeten Goloka Vrindavana og Vaikuntha-planeterne.
Herren Balarama assisterer især Herren Krishna i skabelsen af de materielle verdener. Efter Balarama har ekspanderet Sig til Herren Maha-Sankarsana, ekspanderer Han Sig videre i fire forskellige former, nemlig: 1) Karanodakasayi Visnu [Maha-Visnu], 2) Garbhodakasayi Visnu [ekspansionen i hvert univers], 3) Ksirodakasayi Visnu [Oversjælen i alle individer] og 4) Sesa, der også kaldes Sesanaga. Disse fire første fuldstændige dele assisterer i den materielle kosmiske manifestation. Sesa er Balaramas form, der assisterer i Herrens personlige tjeneste. Han kaldes også Ananta, der betyder ubegrænset, fordi han assisterer Herren i Dennes ubegrænsede og forskelligartede aktiviteter.
***
Nærmere forklaret begynder alle Herrens ekspansioner med Sri Krishna. Med henblik på Sine aktiviteter på ét af de højeste niveauer i den åndelige verden, nemlig Dvaraka, ekspanderer Sri Krishna Sig til Balarama, der så ekspanderer Sig som Pradyumna og Aniruddha. Disse fire ekspanderer sig videre til endnu en firdobbelt form, der er til stede i den åndelige himmels ubegrænsede Vaikuntha-planeter. Denne anden firdobbelte form er kendt som Vasudeva, Sankarsana, Pradyumna og Ani-ruddha, der er uforanderlige, transcendentale ekspansioner af den Højeste Herre, Krishna. I denne anden firdobbelte form er Vasudeva en ekspansion af Krishna, og Sankarsana repræsenterer Balarama.
I Vaikuntha-himmelen kaldes den rene, åndelige, skabende energi suddha-sattva, der opretholder alle de åndelige planeter med en fuldstændig overflod af viden, rigdom, kraft, skønhed osv., der alle gennemtrænger hele den åndelige verden og til fulde nydes af beboerne der. Denne energi er intet andet end en fremvisning af Balarama eller Maha-Sankarsanas skabende kræfter. Det er også denne Sankarsana, der er den oprindelige årsag til Årsagshavet, hvor Karanodakasayi Visnu (Maha-Visnu) sover, mens Han udånder frøene til utallige universer. Når den kosmiske skabelse udslettes, opgår alle de materielt betingede, men uudslettelige levende væsener i Maha-Visnus krop, hvor de hviler, indtil tiden kommer for næste skabelse. Således er Balarama som Sankarsana den oprindelige Maha-Visnu, fra hvem den materielle manifestations energier udspringer.
Kort sagt har Herren Krishna fire originale ekspansioner med henblik på Sine åndelige aktiviteter i Vaikunthas verden, nemlig Vasudeva, Sankarsana, Pradyumna og Aniruddha. Maha-Visnu er en ekspansion af Sankarsana, Garbhodakasayi Visnu er en ekspansion af Pradyumna, og Ksirodakasayi Visnu er en ekspansion af Aniruddha.
***
For at forklare formålet og funktionerne med disse ekspansioner står der i Srimad-Bhagavatam (2.6.42): ”Maha-Visnu (Karanodakasayi Visnu) er den Højeste Herres første inkarnation i skabelsen af de materielle verdener. Han er Herren over evig tid, rum, årsag og virkning, sindet, elementerne, det materielle ego, naturens kvaliteter, sanserne, Herrens (Garbhodakasayi Visnus) universelle form og totalsummen af alle levende væsener, bevægelige såvel som ubevægelige.”
Så lægger Maha-Visnu Sig ned i floden Viraja, der er grænsen mellem de åndelige og materielle verdener. Herren Maha-Visnu er i Sine tusinder og atter tusinder af personlige dele kilden til tusinder af inkarnationer. Han er skaberen af talrige individuelle sjæle. Han er også kendt under navnet Narayana, der betyder de individuelle jiva-sjæles tilflugtssted. Fra Ham udspringer den store mængde vand, der er kendt som det åndelige Årsagshav. Maha-Visnu ligger således på Årsagshavets vand i en tilstand af guddommelig søvn, der kaldes yoga-nidra. Derfor siges det, at den universelle skabelse blot er Maha-Visnus drøm.
Eftersom vandet fra Årsagshavet, der er kendt som Karanahavet, kommer fra Maha-Visnus krop, er det fuldstændigt åndeligt. Den hellige Ganges er blot en dråbe fra dette hav, der kan rense de faldne sjæle.
Herren Balarama ekspanderer Sig også til den store slange Ananta eller Sesanaga, der hviler på Årsagshavet og tjener som det leje, hvorpå Maha-Visnu ligger. Denne Ananta-Sesa er Guds hengivne inkarnation, der intet andet kender end at tjene Herren Krishna. Med Sine tusinder af munde besynger Han altid Herren Krishnas endeløse herligheder. I Herren Krishnas lilaer ekspanderer Han også Sig Selv til at tjene som Herren Krishnas udstyr såsom paraply, sko, sengetøj, pude, beklædningsgenstande, lænestol, bopæl, hellig gayatri-tråd og trone. Derfor har han opnået og udviser kulminationen af tjeneste til Herren Krishna.
Ved tidspunktet for skabelsen efter, at den Højeste har sovet i et stykke tid, er det første, der kommer fra Herren Maha-Visnus åndedrag, de personificerede Vedaer, der tjener Ham ved at vække Ham fra Hans mystiske søvn. De begynder med entusiastisk sang af Hans herligheder, lilaer og lovprisninger, ligesom en konge vækkes om morgenen af en digter, der reciterer kongens heroiske bedrifter. Dette viser den vediske litteraturs evige natur. Vedaerne er ikke menneskelige skriverier, men åndelige ord, der eksisterer før og efter den materielle skabelse og kommer fra den Højeste Herre.
Når Herren er vækket, kaster Han blikket over mayas materielle energi, hvorved hun bliver opildnet. På det tidspunkt indgyder Herren de originale frø af alle levende væsener. Dette blik er måden, hvorpå den Højeste befrugter den materielle natur med alle levende væsener. På den måde rører Herren ikke personligt den materielle energi, men via Sin funktionelle ekspansion placerer Han de levende væsener i den materielle natur med Sit blik. Denne funktionelle ekspansion tager form som Siva, hvilket vil blive forklaret senere.
Efter at have opildnet den materielle natur i naturens tre kvaliteter – lidenskab, godhed og uvidenhed – bliver disse kvaliteter aktive, og den materielle natur begynder at give fødsel til den totale materielle energi, der er kendt som hiranya-mahat-tattva. Dette er den totale sum af kosmisk intelligens. Derved bliver den materielle natur ansporet af de betingede sjæles destinationer, der er bestemt af indflydelsen fra naturens kvaliteter.
Udelukkende via Maha-Visnus blik skabes bevidsthed, der er kendt som mahat-tattva. Den herskende Guddom over mahat-tattva er Herren Vasudeva, en anden ekspansion af Herren Krishna. Dette forklarer, hvordan den materielle energi er som de levende væseners Moder, mens Herren er alles Højeste Fader. Ligesom en kvinde ikke kan føde uden kontakt med en mand eller i det mindste med hans sæd, kan den materielle natur heller ikke skabe uden kontakt med det Højeste Væsen.
Så først manifesteres den totale materielle energi, og fra den opstår de tre former for egoisme, der er de oprindelige kilder til alle halvguderne (de mindre styrende guddomme), sanserne og de materielle elementer. Ved at kombinere de forskellige elementer skaber Den Højeste Herre alle de ubegrænsede universer. Når de materielle elementer er blevet manifesteret, og det fulde potentiale for at skabe universerne er blevet etableret, begynder de utallige universer at udgå fra Maha-Visnus kropsporer og Hans udåndinger. De dukker frem ligesom atomiske partikler, der svæver i solskinnet og passerer gennem et vinduesnet. Når Maha-Visnu indånder på tidspunktet for den universelle tilintetgørelse, vender de tilbage til Hans krop. På denne måde er Maha-Visnu alle universernes Oversjæl.
Brahma, halvguderne og hvert univers forbliver i live den tid, én af Hans udåndinger varer. Imidlertid er der ingen grænser for Maha-Visnus udåndinger.
Når alle de ubegrænsede universer er skabt, ekspanderer Maha-Visnu Sig til et ubegrænset antal former og træder ind i hvert univers som Garbhodakasayi Visnu. Når Han kommer ind i hvert univers, ser Han, at der er intet sted, hvor Han kan opholde sig. Derfor fylder han efter en vis overvejelse halvdelen af universet med vand fra Sin egen sved. Så lægger Han sig ned på vandet, igen støttet af Sesanagas leje.
Garbhodakasayi Visnu, der er kendt inden for universet som Hiranyagarbha og Antaryami, Oversjælen, prises i de vediske hymner. Han er alle universernes hersker og den ydre, materielle energis tilflugtssted. Men fordi Han er transcendental, er Han fuldstændigt uberørt af kontakten med den ydre energi.
Dernæst er der Visnus tredje ekspansion, Ksirodakasayi Visnu, der er inkarnationen af godhedens kvalitet. Han er Herrens universelle form og ekspanderer Sig som Oversjælen i ethvert levende væsen. Han er kendt som Ksirodakasayi Visnu, fordi han ligger på Mælkehavet på øen Svetadvipa. Disse er Herren Visnus tre ekspansioner, der overvåger og muliggør skabelsen af den materielle verden.
På denne måde kan vi se, hvorledes alle Herrens ekspansioner og også Hans energier, der er manifesteret for at frembringe den kosmiske skabelse, alle stammer fra Herren Krishna. Derfor er grunden til, at Herren Krishna anses for at være den niende inkarnation, kun, at dette er rækkefølgen, i hvilken Han udfolder Sine avataraer, før Han manifesterer Sine Egne aktiviteter. Når vi får en dybere forståelse af denne beskrivelse, vil vi kunne se, at alt, der sker, i bund og grund blot er en blandt Herrens mange lilaer.
Et par ekstra vers, der klarlægger dette emne i Srimad-Bhagavatam, inkluderer den Første Bogs 3. kapitel, der beskriver Den Højeste Herres inkarnationer. Efter en gennemgang af de vigtigste inkarnationer står der i vers 28:
ete camsa-kalah pumsah
krsnas tu bhagavan svayam
indrari-vyakulam lokam
mridayanti yuge yuge
”Alle de ovenfornævnte inkarnationer er enten fuldstændige dele eller dele af fuldstændige dele af Herren, men Herren Sri Krishna er den oprindelige Guddommens Personlighed. De åbenbarer Sig alle på planeterne, når der er forstyrrelser fra ateisterne. Herren inkarnerer Sig for at beskytte de troende.”
I Brahma-samhita (5.1) siger Herren Brahma også:
isvarah paramah krsnah
sac-cid-ananda-vigrahah
anadir adir govindah
sarva-karana-karanam
”Krishna, der er kendt som Govinda, er Den Højeste Guddom. Han har en evig, lyksalig, åndelig krop. Han er oprindelsen til alt. Han har ingen anden oprindelse, og Han er den primære årsag til alle årsager.”
På denne måde erklærer den vediske litteratur sig enig i, at Krishna er kilden til Brahma, Siva og alle andre halvguder. I Atharva Veda (Gopala-tapani Upanisad 1.24) står der, yo brahmanam vidadhati purvam yo vai vedams ca gapayati sma krsnah: ”Det var Krishna, der i begyndelsen instruerede Brahma i vedisk viden, og som formidlede vedisk viden i fortiden.”
Narayana Upanisad (1) siger så, atha puruso ha vai narayano kamayata prajah srijeyeti: ”Så ønskede Den Højeste Personlighed, Narayana, at skabe levende væsener.” Upanisaden fortsætter, narayanad brahma jayate, narayanad prajapatih prajayate, narayanad indro jayate, narayanad ashtau vasavo jayante, narayanad ekadasha rudra jayante, narayanad dvadashadityah: ”Fra Narayana fødes Brahma, og fra Narayana fødes patriarkerne også. Fra Narayana fødes Indra, fra Narayana fødes de otte Vasuer, fra Narayana fødes de elleve Rudraer, og fra Narayana fødes de tolv Adityaer.”
Narayana er som tidligere forklaret Krishnas ekspansion.
Der står videre i Narayana Upanisad 4, brahmanyo devaki-putrah: ”Devakis søn, Krishna, er den Højeste Personlighed.”
I Moksa-dharma siger Sri Krishna Selv:
prajapatim ca rudram capy aham eva srijami vai
tau hi mam na vijanito mama maya-vimohitau
”Patriarkerne, Siva og andre er skabt af Mig, selv om de ikke ved, at de er skabt af Mig, for de vildledes af Min illusoriske energi.”
Herren Brahma fortsætter med at bede og forklarer i Brahma-samhita (5.46), hvorledes kraften i Krishnas ekspansioner spreder sig fra den ene form til den næste:
diparcir eva hi dasantaram abhyupetya
dipayate vivrita-hetu-samana-dharma
yas tadrg eva hi ca visnutaya vibhati
govindam adi-purusam tam aham bhajami
”Et stearinlys’ lys, der bliver overført til andre stearinlys, er overalt det samme i sin kvalitet, selv om det brænder separat [i de forskellige lys]. Jeg tilbeder den Oprindelige Herre, Govinda, der manifesterer Sig på samme levende måde i Sine forskellige manifestationer.”
Således accepterer den vediske viden klart Sri Krishna (Govinda) som den oprindelige, uafhængige, årsagsløse kilde til alle Hans forskellige personlighedsmanifestationer, der er kendt som de forskellige Visnu-avataraer (former/personligheder).
Hentet fra Dandavats: shttp://www.dandavats.com/?p=70584