Af Lalitanatha Dasa
Krigen i Ukraine tog verden på sengen for (i skrivende stund) en måned siden og har fyldt verdens medier og alles bevidsthed siden da.
Titusindvis af dræbte, kriminelle grusomheder mod civilbefolkningen, millioner på flugt og en udstilling af galskab, grådighed, magtbegær og foragt for menneskeliv, som denne del af verden ikke har oplevet siden Anden Verdenskrig for snart 80 år siden.
Ukraine er tilfældigvis også hjemsted for Europas største Hare Krishna-samfund med måske 40.000 hengivne, deraf 4.000 initierede hengivne. Derfor fylder Ukraine lige nu meget for rigtig mange i ISKCON. Ligesom alle andre ukrainske borgere er en stor del af disse hengivne på flugt. Nogle har fundet beskyttelse i afsides landområder inden for Ukraine, hvor Hare Krishna har flere landbrugssamfund, imens andre har forladt landet og er flygtet til nabolandene, især Polen og Ungarn.
Som en nødvendig øjeblikkelig håndsrækning til vores ukrainske brødre og søstre har ISKCON oprettet et europæisk beredskab med et koordineret netværk, der hjælper fordrevne ukrainske hengivne til at finde hjem blandt andre hengivne rundt omkring i Europa. Lige nu har vi i ISKCON Danmark fundet plads til at huse 35 ukrainske hengivne og arbejder på at skaffe plads til mange, mange flere. Derfor har vi også en appel til alle jer, der læser dette. Der er flere måder at hjælpe på.
- Tilbyd plads til ukrainske hengivne. Har I eller kender til et helt hus, der står tomt eller kan gøres ledigt, vil det være helt fantastisk. Men det er også fint, hvis I har et par ekstra værelser derhjemme, hvor der kan bo nogle hengivne. Det vil for de flestes vedkommende dreje sig om kvinder/mødre og deres børn, da mændene har svært ved at få lov til at forlade landet.
- Økonomisk støtte er altid godt og tiltrængt. De hengivne på flugt har måttet forlade alting og ankommer oftest med så godt som ingenting. De vil selvfølgelig få hjælp fra den danske stat, men da de først skal have oprettet en dansk bankkonto for at kunne modtage økonomisk hjælp, kan der i begyndelsen være brug for direkte kontant hjælp til nyankomne hengivne. Andre ting, man kan hjælpe med, er madrasser, sengetøj, tøj, sko, sarier, dhotier, gryder, andet køkkenudstyr mm. Økonomisk støtte kan sendes til templet i København (mobilepay 941487, bankkonto: reg 2077, konto 6881 118 945. Mærk bidraget ’Ukraine’). For øvrig hjælp, ring eller send en besked til 4073 6446.
- Specielt hvis man er russisktalende, kan man være med til at byde de ukrainske hengivne velkommen og hjælpe dem til at integrere i det danske samfund, da mange af dem ikke taler engelsk for slet ikke at tale om dansk.
- Næste skridt i vores hjælp til ukrainske hengivne er at prøve at leje huse, hvor de hengivne kan bo sammen. Staten vil selvfølgelig sørge for, at alle, der kommer, med det samme får tag over hovedet. Men hengivne har særlige behov for og ønsker om at kunne bo sammen med andre hengivne, så de kan praktisere deres hengivne liv. Hengivne bliver også stærke og kan yde deres positive indflydelse på det større samfund, når de er sammen. Derfor vil det være en stor ting at kunne leje huse til dem, så det kan lade sig gøre. Det er heller ikke urealistisk, for de ukrainske hengivne vil få integrationsydelse fra den danske stat og også mulighed for at arbejde på normal vis, så de skulle være i stand til at afholde lejeudgifterne imellem sig. Det eneste, der er brug for, er en starthjælp via villige sjæle, der vil lægge depositummer til leje af sådanne huse. Disse depositummer vil kunne komme tilbage igen, eksempelvis ved at aftale, at de ukrainske hengivne afdrager depositummerne over en periode på f.eks. et år.
Det er i det hele taget en stor mulighed for os alle for at vise solidaritet med hengivne i en vanskelig situation. Der er intet, der er Krishna mere kært, end tjeneste til Hans hengivne, så denne situation giver os alle chancen for at tjene Krishnas hengivne og få Hans særlige barmhjertighed for at gøre det.
Srila Prabhuda om den grumme virkelighed
Hvad ville Srila Prabhuda have sagt i denne situation med voldsom krig og ødelæggelse? Et interessant interview, som en journalist lavede med ham i 1971 i New Delhi, kan måske give et fingerpeg. Det var på tidspunktet for krigen mellem Indien og Pakistan, der endte med, at Bangladesh blev udskilt fra Pakistan.
Midt under interviewet lyder der luftalarmer, og hele byen bliver mørklagt. Satsvarupa Dasa Gosvami fortæller:
“Mørklægning! Mørklægning!” råbte journalisten og andre i huset. Krigen mellem Pakistan og Indien havde været forestående i ugevis, og luftangrebsøvelser og advarsler var nu dagligdag i Delhi.
“Sir” – journalisten talte anspændt i det mørklagte rum – ”Virkeligheden trænger sig på. Vi trues af denne krig mod Pakistan. Luftalarmen er den grumme virkelighed, der kommer efter os.”
“Vi er altid i den grumme virkelighed,” svarede Prabhupada. “Døgnet rundt. Hvad nu, hvis der ingen mørklægning var? Alligevel ville der ingen garanti være for, at du kommer hjem igen, når du går ud på en tur i gaden. På denne måde er du altid i den grumme virkelighed. Hvorfor taler du kun om denne mørklægning? Den er blot en af siderne af denne grumme virkelighed. Det er alt.”
Journalist: “Ja, men lige nu …”
Prabhupada: “Forstår du ikke, at du er i den grumme virkelighed døgnet rundt? Padam padam yad vipadam. Der er fare for hvert skridt.”
Journalist: “Det ved jeg, Sir, men dette er kollektivt, en national fare. Kan du hjælpe os med et eller andet imod den?”
Prabhupada: “Krishnabevidsthed er det eneste middel imod den. Følg denne proces, og du vil blive lykkelig.”
Journalist: “Sir, jeg tror, at nogen skulle opsøge Yahya Khan [Pakistans præsident].”
Prabhupada: “Hvad gavn vil du have af at opsøge Yahya Khan?”
Journalist: “Han forsøger at slå mig ihjel.”
Prabhupada: “Men lad os sige, at Yahya Khan ikke slår dig ihjel. Vil du da være i sikkerhed? Så hvad nytter det at gå til Yahya Khan? Du kommer til at dø i dag eller i morgen. Hvis du vil redde dig selv, så gå til Krishna. Det er vores forslag. Selv hvis du går til Yahya Khan, og han afholder sig fra at gå i krig, betyder det da, at du vil leve for evigt? Hvad gavner det dig at lefle for Yahya Khan? Du skulle hellere lefle for Krishna, så du kan blive reddet for altid. Hvorfor gør du ikke det?”
Journalist: “Jeg tænkte kun på det i forbindelse med kollektiv sikkerhed. Jeg kan se, hvor du vil hen.”
Prabhupada: “Du må forstå, at du altid er i fare.”
Journalist: “Ja, sir, det er vi enige om. Afdøde Einstein sagde det samme.”
Prabhupada: “Det er vores situation, og Krishna siger: ”Jeg vil redde dig.” Lad os derfor vende os til Krishna. Hvorfor gå til Yahya Khan?”
Journalist: “Blot fordi han forstyrrer os, det er alt.”
Prabhupada: “Dit sind forstyrrer dig hele tiden, for det er altid sammen med dig. Din krop er altid hos dig. Lider du ikke fra kropslige smerter? Hvorfor går du ikke til Yahya Khan og beder ham helbrede dine kropslige smerter? Du er altid i fare. Hvorfor kan du ikke se det?”
Journalist: “Vi kan se, at dette er en national katastrofe.”
Prabhupada: “Det er bare symptomer. Folk forsøger at komme med lappeløsninger på sygdommen. Vi giver den endelige helbredelse. Det er forskellen. Ingen lappeløsning vil hjælpe dig. Du har brug for en fuldstændig helbredelse.
janma karma ca me divyam
evam yo vetti tattvatah
tyaktva deham punar janma
naiti mam eti so ’rjuna
Kuren er ingen gentagelse mere af fødsel og død. Det er det, vi vil have. Det er fordelen ved Krishnabevidsthed. Yam prapya na nivartante / tad dhama paramam mama. Hvis du kommer til Krishna, kommer du ikke tilbage igen til denne materielle verden.”
Journalist: “Sir, dette er et meget hypotetisk spørgsmål. Hvad nu, hvis hundrede procent rene, helgenagtige Krishnabevidste personer mediterer eller diskuterer sammen, og nogen kommer og smider en bombe – ”
Prabhupada: “De, der er Krishnabevidste, er ikke bange for nogen bombe. Når de ser en bombe komme, tænker de, at Krishna ønsker, at bomben skal komme. En Krishnabevidst person er aldrig bange for noget. Bhayam dvitiyabhinivesatah syat. Den, der har en forestilling om, at noget kan eksistere uafhængigt af Krishna, er bange. På den anden side har den, der ved, at alt kommer fra Krishna, ingen grund til at være bange. Bomben kommer. Den hengivne siger: ”Ah, Krishna kommer.” Det er den hengivnes perspektiv. Han tænker: ”Krishna ønsker at dræbe mig med en bombe. Det er helt i orden. Lad mig blive slået ihjel.” Det er Krishnabevidsthed.”
Da journalisten spurgte, om en vaisnava ville dø uden at kæmpe, svarede Prabhupada, at vaisnavaen ville kæmpe, men kun under Krishnas vejledning, og han nævnte Arjuna og Hanuman som eksempler. Han fortsatte med at forklare, hvordan Krishnabevidsthed var den eneste løsning. Mørklægningen ophørte. (Fra Satsvarupa Dasa Gosvami: Śrīla Prabhupāda-līlāmrta 2.37)
Krigens karma
Krishnabevidste personer ved, at ikke et græsstrå rører sig uden Krishnas sanktion. Hvorfor tillader Krishna da, at tusindvis af uskyldige mennesker bliver slået ihjel og millioner drevet på flugt?
Et svar er, at hvem er uskyldig, når det kommer til stykket? For eksempel er det meste af verden i dag medskyldig i, at milliarder af uskyldige skabninger hvert år bliver dræbt på verdens slagterier, og millioner af børn bliver slået ihjel, før de bliver født. Hvem kan sige sig fri for at være impliceret i disse grufulde aktiviteter?
Vi er selvfølgelig efterkommere af barbarere i denne del af verden, og dyr er blevet slået ihjel og slagtet, så længe vi kan spore den europæiske mleccha-historie tilbage. Derfor er europæisk historie også en historie om løbende vold og krig. Men især i det seneste århundrede har verdens slagterier nået et niveau af effektivitet og raffinement som aldrig tidligere set. Hvad der foregår på disse slagterier er fuldt på højde med rædslerne i enhver krig. Prøv at lægge mærke til, at store slagterier aldrig har vinduer, for hvis man kunne kigge ind og se, hvad der foregår, ville alle være vegetarere. Her bliver millioner af uskyldige dyr såsom køer, grise og høns dagligt myrdet uden barmhjertighed. Mennesker flest tror, at det ikke er så slemt, for det er kun dyr, der er tale om, men sådan ser Krishna ikke på det. Fra Hans perspektiv er det altid slemt, når vi påfører andre unødvendig lidelse, uanset hvem disse ’andre’ er.
Derfor kan vi gå ud fra, at når dyr hensynsløst bliver slagtet, som tilfældet er i verden, bliver slagterierne på et tidspunkt flyttet ud på gaderne, og mennesker slagter hinanden på samme måde, som de slagter dyr på slagterierne. Sådan fungerer karma. Derfor er det hyklerisk at tigge om fred i verden, så længe vi ikke er villige til at starte med os selv og give fred til andre af Guds skabninger, der er lige så meget Guds børn, som vi er det.
Det er selvfølgelig naturligt at fordømme en meningsløs krig, som krigen i Ukraine er det. Det er også lige så naturligt at forsøge at standse krigen og ville gøre alt for at hjælpe dem, der er ramt af den. Men samtidig er det også vigtigt at forstå, at der er dybere karmiske årsager til det, når tilsyneladende uskyldige mennesker bliver ramt af en sådan krig. Hvis vi virkelig ønsker at hindre krig fremover, er det nødvendigt at forstå de dybere årsager til verdens krige og handle derefter, især ved at starte med sig selv. Det er nødvendigt at være en del af løsningen og ikke en del af problemet, ligesom det er nødvendigt at hjælpe andre til at forstå, hvad det virkelige problem er.
Hvorfor udsætter Krishna Sine hengivne for krig?
Et andet nærliggende spørgsmål er, hvorfor Krishna udsætter Sine hengivne for en sådan krig. De fleste hengivne af i dag har selvfølgelig en fortid, hvor de også var involverede i mange former for syndig karma, men Krishna forsikrer i Bhagavad-gita, at enhver, der overgiver sig til Ham, straks befries for alle syndige reaktioner og enhver form for karma.
Blot fordi hengivne er overgivne til Krishna, betyder det dog ikke, at Krishna ikke sætter dem i vanskelige situationer. Præcis hvorfor kan være svært at sige i øjeblikket, hvor det sker, men senere hen vil det ofte være tydeligt, hvad Krishnas plan var. Arjuna og hans brødre, der alle var Krishnas store hengivne, blev sat i så farlige og vanskelige situationer, at selv Bhismadeva, der var en hærdet kriger, somme tider græd over at se, hvad Pandavaerne måtte gennemgå. Men bagefter kunne han se, at det var Krishnas plan. Han ønskede at bruge Pandavaerne til at gennemføre Sin mission i denne verden, og Han ønskede at forherlige Pandavaerne ved at vise, hvor urokkelige de var i deres hengivenhed, uanset hvad de gennemgik.
Vanskelige og farlige situationer er altid en lejlighed for hengivne til at huske på og blive endnu mere absorberede i Krishna, og derfor sætter Krishna sommetider Sine hengivne i ekstreme omstændigheder, så deres Krishnabevidsthed bliver forstærket. Måske har Krishna også andre grunde til at prøve Sine hengivne på denne måde. Hengivne har under alle omstændigheder fuldstændig tro på, at Krishna kun vil Sine hengivne såvel som alle andre mennesker og alle levende væsener det bedste. Den, der til fulde har forstået dette og lægger sin skæbne helt i Krishnas hænder, vil kunne gå igennem de største prøvelser og kun blive stærkere og mere Krishnabevidst af det.