– Af Gaurahari Dasa –

I denne måned har jeg lyst til at skrive lidt om et emne, der optager mange i disse tider, nemlig de mange konspirationsteorier, der cirkulerer i alternative kredse. Kort fortalt drejer diskussionen sig om, at der formodes at være en cirkel af magtfulde personer, som bag kulisserne styrer verden. Mere vidtløftige teorier går ud på, at de står i ledtog med ledere fra andre planeter. Nogle mener, at disse skjulte magthavere planlægger gradvist at sætte alle demokratiske institutioner ud af spillet og tage fuld og åben kontrol med verden.

Det er naturligvis ikke noget, man hører så meget om i de dominerende medier, hvilket nok gør de fleste almindelige mennesker skeptiske, mildt sagt, over for sådanne påstande. Bortset fra det er selve tanken nok så skræmmende, at vi foretrækker ikke at tage den alvorligt. Jeg vil ikke her forsøge at drage nogle konklusioner. Men jeg vil vove at påstå, at hvis man baserer sin forståelse af virkeligheden på, hvad man læser i aviser og ser på TV, er man meget naiv. Og hvis man tror, at det virkelig er politikerne, som styrer verden i overensstemmelse med vælgernes ønsker, er man også meget naiv.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, selv om det heller ikke er noget, der tales så meget om, at storfinansen er utrolig magtfuld. For eksempel er det et velkendt faktum, at udfaldet af præsidentvalgene i USA i vid udstrækning afgøres af, hvem der har flest penge til rådighed til at føre valgkamp for. Med andre ord kan man ikke blive præsident, hvis man ikke har opbakning fra ”big business”.

Jeg snublede for nogen tid siden over en bog skrevet af en schweizisk hengiven med rødder i vores Krishnabevægelse. Bogen har titlen ”TranscEnding the Global Power Game.” Den er baseret på ret grundig forskning og er ganske tankevækkende. Forfatteren, som kalder sig ”Armin Rishi”, trækker på mange historiske kilder og antyder en sammenhæng, som unægteligt lyder sandsynlig, og i hvert fald er interessant.

Eksistensen af mange hemmelige broderskaber (ja det er stadig en mandsdomineret sfære) er uomgængelig. Frimurerne er vel det mest kendte og nok også det ældste af disse broderskaber. I sin bog påpeger Armin Rishi, at der en åben og logisk forbindelse mellem de moderne frimurerloger og middelalderens mægtige tempelridderorden. Tempelridderne blev massakreret af den franske konge i 1307, men meget tyder på, at den blev vækket til live igen i form af bl.a. frimurerlogerne. Faktum er jo også, at forskellige hemmelige broderskaber var stærkt medvirkende til at gøre en ende på det franske monarki under revolutionen i 1789, hvilket kan ses som en hævn for det, som skete i 1307.

Efter at have læst Armin Rishis bog blev jeg mere bevidst om Frimurernes eksistens, og jeg må sige, at hvis arkitekturens sprog skal tages alvorligt, er der tydelige tegn på, at logen har stor indflydelse, i hvert fald i Norge. Ikke alene ligger logens hovedsæde nemlig klods op ad Stortinget i Oslo, men i forhold til Stortingsbygningen er det en langt mere imposant struktur. At medlemmerne hører til blandt samfundets spidser, er også et velkendt faktum, selv om det naturligvis ikke beviser noget.

Det mest berygtede af de hemmelige broderskaber er vel nok det mystiske Illuminati. En vis Adam Veishaupt startede et broderskab under det navn i Tyskland, nærmere bestemt i Ingolstadt i Bayern, i 1776. Selve navnet Illuminati er latin og betyder ”de oplyste”. Som navnet antyder, var broderskabet et barn af oplysningstiden og baseret på den nye verdensforståelse, der brød med den traditionelle tillid til og troskab mod kirken og dens repræsentanter, præsterne og adelen. Broderskabet blev ret hurtigt forbudt, da det blev klart for myndighederne, at dets erklærede mål var at omstyrte netop disse autoriteter. Inden da havde broderskabet dog oplevet stor og hurtig succes, og mange prominente personer, bl.a. Wofgang Goethe, taltes en overgang blandt medlemmerne. Nogle hævder, at broderskabet blev genoplivet og var ansvarligt for den franske revolution, og at det stadig er aktivt.

Jeg vil ikke gå mere i dybden her med denne diskussion. Mange farer vild i dette komplekse univers af mere eller mindre esoterisk natur, og jeg ønsker ikke at lide samme skæbne. I stedet vil jeg endnu engang påpege, at selv om problematikken er uendeligt kompleks, er løsningen befriende enkel. Selv om der utvivlsomt er mægtige kræfter (personer), som bag kulisserne øver deres, mange gange dæmoniske, indflydelse og manipulerer de ”uskyldige” masser, er det i sidste ende Krishna, Guddommens Højeste Personlighed, som styrer alting. Hvis vi søger tilflugt hos Ham, kan selv ikke de mægtigste dæmoner gøre os nogen skade.

Krishna advarer os i Bhagavad-gita (16.9) om, at dæmoniske ledere florerer, og at de har skændige planer om at styrte verden i grus:

etam dristim avastbhya
nastatmano ’lpa-buddhayah
prabhavanty ugra-karmanah
ksayaya jagato ’hitah

”I forlængelse af sådanne (gudløse) konklusioner involverer dæmoniske personer, der er vildledte og ingen intelligens har, sig i skadelige og forfærdelige handlinger, der er bestemt til at ødelægge verden.” En ting bør vi altid huske, nemlig at vi egentlig ikke har noget at gøre med alle disse materielle begivenheder, lyksalige eller ulyksalige. Det eneste, vi bør tænke på, er at komme ud herfra og vende tilbage til Krishna i den åndelige verden, hvor vi hører hjemme. Metoden er så enkel, som man kan ønske sig. Vi behøver blot at synge/recitere det hellige navn: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Det vil redde os fra alle truende ulykker og sikre os en plads i Krishnas rige, når vi skal bort herfra.

Samtidig bør vi, som Prabhupada sagde: ”Vide lidt om alting og alting om noget.” Det indebærer også at være informeret, i det mindste periferisk, om konspirationsteorierne. At man aldrig kommer til bunds i det eller kan nå en konklusion, ligger vel egentlig i sagens natur. Som Prabhupada også bemærker i Bhagavad-gita: ”… gennem tavshed kan man hurtigt gøre fremskridt.” (Bg. 10.38, forklaring). Hvis der nu er noget om disse teorier, er det indlysende, at de, der står bag en sådan sammensværgelse, vil gøre alt for at holde deres planer hemmelige og lægge et forvirrrende ”røgslør” ud, hvis eller når nogen får nys om, hvad der er i gære.