VAISNAVA-ETIKETTE, 12

Af Bhakti Caru Swami

I dette tolvte afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami etiketten i forbindelse med kirtana og opførsel i offentligheden.

”Med hensyn til dit spørgsmål om dans skal dansen udføres entusiastisk ved at løfte hænderne i vejret ligesom Panca-tattva. I kan også danse entusiastisk ved at hæve hænderne. Alle Herren Caitanyas tilhængere plejede at danse med løftede hænder. Hvis nogen danser i ekstase, er det i orden, men det er bedre at danse med løftede hænder.” (SP-brev til Kirtanananda den 10. november 1975)

  1. Kirtana betyder glorificering af Sri Hari ved hjælp af sang (når kun én hengiven synger, er det bhajana).
  2. Glorificer Krishna, ikke dig selv.
  3. Syng med oprigtig hengivenhed til glæde for Sri Krishna og Hans hengivne.
  4. Når der synges i grupper, skal en eller to personer lede, og andre hengivne skal følge.
  5. De instrumenter, som Srila Prabhupada instruerede til brug i kirtanaer, var karatala, mrdanga og jhampa (whomper). Han godkendte ikke harmonium til kirtana. Til bhajana er det i orden. Instrumenterne, navnlig jhampa, bør ikke overdøve det hellige navn eller gøre ondt i ørerne. Instrumenterne skal følge kirtana-lederen.
  6. Brug simple melodier og helst den rigtige melodi (raga) til tidspunktet på dagen.
  7. Tro ikke, at du er den bedste sanger og derfor bør lede. Vaisnavaer er ydmyge af natur. De ønsker naturligt at følge, ikke lede. Men hvis de bliver bedt om at lede af vaisnavaerne, tjener de med glæde.

Etikette i offentligheden

yad yad acarati sresthas tat tad evetaro janah
sa yat pramanam kurute lokas tad anuvartate

”Uanset hvilken handling en stor mand udfører, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og uanset hvilke standarder, han sætter via sine eksemplariske handlinger, efterstræbes de af den ganske verden.”

  1. Husk altid, at du repræsenterer Srila Prabhupada. Srila Prabhupada gik aldrig på kompromis med den Absolutte Sandhed. Han var imidlertid altid den fuldendte gentleman. Dét er Krishnabevidsthed.
  2. Når vi beskæftiger os med mennesker, er vi nødt til at opgive vores falske ego. Vi skal træne os selv i ikke at bekymre os om det subtile samspil mellem de tre kvaliteter og den materielle natur.
  3. Vi er nødt til at udvikle en målrettet beslutsomhed om at tænke, tale og handle, som Srila Prabhupada ønsker os. Dét er Krishnabevidsthed.
  4. Det er bydende nødvendigt, at vi husker gennem konstant praksis, at alle er uadskillelige dele af Sri Krishna. Vores eneste opgave er at genoplive deres bevidsthed til Åndelig Virkelighed.
  5. Husk altid, at alle inklusive Sri Krishna holder øje med dig.
  6. Sankirtana er den mest effektive metode til at vække Krishnabevidsthed. En hengiven bør være meget optaget af at uddele Sri Caitanya Mahaprabhus barmhjertighed. Det skal være essensen af alle vores handlinger.
  7. Mist aldrig besindelsen offentligt. Ydmyghed og tolerance vil altid vinde over vrede og frustration.
  8. Spis ikke i offentligheden og sid ikke på offentlige steder for at samtale eller slappe af.

Citater fra Srila Prabhupada

”Hvad er vores mål egentligt? Vores mål er at skabe mennesker med ideel karakter. Og hvis vores folk distribuerer bøger på denne facon, yder de samfundet den bedste service. Det, vi gør, skal de se – de skal se deres offer, hvad der ligger bag deres liv, hvordan de lever, hvordan de har ofret alt for samfundets velfærd.” (SP-brev til Sri Govinda den 12. juni 1974)

”Det er levestan-darden i Amerika. Du kan ikke sige: ’Nej, jeg vil ikke lægge mig ned i denne dejlige lejlighed. Jeg lægger mig på gaden. Jeg er en sannyasi!’ Så vil ingen respektere mig. Så vi er nødt til at bruge det [biler], men vi skal ikke blive knyttede til det. Vores tilknytning skal være rettet mod Krishna, og for Krishnas tjeneste kan vi acceptere hvad som helst.” (Lilamrta V, s. 66-67)

At røre fødder:

”Du tillader ikke nogen at røre ved dine fødder, men hvis de insisterer på at røre ved dine fødder, og der ikke er nogen måde at undgå det på, kan du blot huske på dine tidligere acaryaer og åndelige mestre og acceptere dem og tilbyd namaskar med foldede hænder. Dét er vaisnava-etikette.” (SP-brev til Acyutananda den 11. november 1970)

”Da Srila Prabhupada blev udspurgt af journalister, svarede han ikke i lyset af, hvad der ville blive trykt, men Prabhupada talte i stedet til disse journalister som åndelige sjæle, der rakte ud efter Krishnabevidsthed.” (Lilamrta V, s. 58)

”En ung mand forlangte: ”Har du realiseret sjælen i dit væsens inderste indre?”
Prabhupada: ”Ja.”

Manden: ”Hvornår blev Bhagavad-gita skrevet?”

Prabhupada: ”Nu svarer du på mit spørgsmål. Hvordan modtager man viden fra Bhagavad-gita?”

Manden: ”Nej, du skal fortælle mig, hvornår Bhagavad-gita blev skrevet. Ifølge en anden swami er den skrevet for 1.500 år siden, men du sagde 5.000 år.”

Srila Prabhupada hævede sin stemme vredt: ”Jeg er ikke din tjener. Jeg er Krishnas tjener. Du skal svare på mit spørgsmål!”

Efter at manden var gået, afsluttede Prabhupada sin forelæsning med at sige, at man skal henvende sig til Krishna eller Krishnas repræsentant med en underdanig holdning ved at tjene og spørge, ikke blot ved at stille udfordrende spørgsmål.” (Lilamrta V, s. 16)

”Ligesom gopierne var begejstrede for Krishna, kunne Arjuna blive vred på Krishna. Så det er ikke dårligt, at en hengiven bliver vred på Krishna.” (Lilamrta V, s. 17)