Af Janardana Dasa
Da Danmarks statsminister forleden i samvær med blandt andet landets øverste sundhedsmyndigheder som reaktion på coronavirusepidemien belærte alle om at følge simple renlighedsprocedurer, mindede det mig om den indledende bhakta-træning i templet for snart 30 år siden.
Noget af det første, vi lærte, var grundlæggende personlig hygiejne. Vi lærte sund fornuft, som også statsministeren udtrykte det. Sund fornuft har man fulgt i den vediske civilisation til alle tider. Selvfølgelig personlig hygiejne, men meget mere detaljeret, end hvad vi lærte i vores opvækst i Vesten. Mange ting kunne nævnes som forskel: brugen af offentlige toiletter og besørgelse, badning, indtagelse af drikke og mad osv. Man skelner mellem suci og muci, rent og beskidt.
Og dyr er beskidte. Denne nye virus, som spreder sig overalt, og de fleste andre influenzaepidemier som SARS og den spanske syge, startede fra kontakt mellem mennesker og dyr (svin, fjerkræ osv.). Men selv om hele klodens sundhedsapparat nu kører i højeste gear, er det alligevel endnu ikke blevet nævnt, at løsningen på denne slags epidemier blot er at undgå kontakt med dyr. Vi skal med andre ord alle blive vegetarer.
De eneste dyr, som det egentligt er ønskeligt at have kontakt med i Krishna-bevidsthed, er køer. Det er en dejlig (ko)ntakt at beskytte dem, nusse dem og fodre dem. Alle andre dyr er beskidte. Ikke alene det, men kontakt med dem kan overføre dødelige sygdomme, der spreder sig som epidemier. Derfor er der kun ét vedisk husdyr, og det er koen.
Hvad Krishna-bevidsthed lærer os, er ikke alene at forbinde os med Krishna, men hvordan vi simpelt og enkelt undgår 95% af årsagen til den materielle verdens elendigheder uden unødvendige anstrengende foranstaltninger.
Srila Prabhupada demonstrerede selv tilberedning af mad, der skulle ofres til Krishna. Helt grundlæggende principper bliver fulgt for at undgå forurening og besmittelse og for kun at ofre Krishna det reneste. Når Krishna accepterer retten, kan vi bagefter acceptere Krishna-prasada. Når vi respekterer Krishna-prasada, bliver vi renset åndeligt og materielt. Ved at basere vores indtagelse af føde på det, der først er blevet ofret til Krishna, opnås allerede et langt stykke ad vejen immunitet fra sygdom.
Jeg har ikke kendskab til nogen anden religiøs retning, hvor man lægger så stor vægt på mad/tilberedning/ofring som i vaisnava-traditionen. Jeg er dog sikker på, at det eksisterede i de fleste religiøse retninger. Et symptom på eller en årsag til religionens forfald i Kali-yuga er, at man ikke tilbereder, ofrer og spiser rent længere.
Derfor er der ingen grund til at ændre på noget, når man allerede praktiserer Krishna-bevidsthed. Den ene og den anden sygdom og epidemi vil komme og gå, men de hengivne undgår dem, når de lever, som de har lært det.
I kølvandet på denne epidemi ser vi verden reagere af frygt. Aktiemarkedet, avisernes skriverier, karantæner, rejseforbud og forsamlingsforbud. Dette er blot begyndelsen på en lang række tiltag, som ganske enkelt kunne være undgået, hvis alle havde fået bhakta-træning.
Hvad mere er, er sygdom, alderdom og død noget, der uundgåeligt kommer til alle. Dødeligheden er 100%. Det kan ikke komme bag på nogen. Vores væsentligste problemstilling er ikke bare, hvordan vi skal finde medicin mod coronavirus og prøve at forlænge livet. Vi må finde ud af, hvordan vi helt undgår at dø.
Fra de hengivne kan vi lære at undgå gentagelse af det, der holder os i denne dødens verden. Når vi først lider, er den klogeste overvejelse fremover at undgå gentagelse af, hvad der medførte lidelsen. Sygdom er Krishnas advarsel til alle intelligente mennesker om at holde op med at fjolle rundt i denne materielle verden, men i stedet tage til Hans tjeneste, der er det eneste, der kan redde os fra oceanet af gentagen fødsel og død.
Krishna er et hav af barmhjertighed.
he krsna karuna-sindho, dina-bandho jagat-pate
gopesa gopika-kanta, radha-kanta namo ’stu te
”Oh min kære Krishna, Du er et hav af barmhjertighed, de faldne sjæles ven og årsag til altings oprindelse. Du er Herren over Vrindavanas indbyggere, kohyrderne og gopiernes elsker, i særdeleshed Srimati Radharanis. Jeg frembærer Dig min ærbødighed.”
Mens tidsalderen Kali-yuga er et hav af dårlige kvaliteter, tager Krishna ikke vores fejl og mangler i betragtning, når vi blot ønsker at tjene Ham.
kaler dosa-nidhe rajan, asti hy eko mahan gunah
kirtanad eva krsnasya, mukta-sangah param vrajet
”Min kære konge, selv om Kali-yuga er et hav af fejl, er der stadig én god kvalitet ved denne tidsalder. Blot ved at fremsige Hare Krishna-mahamantraet kan man gøre sig fri af materiel tilknytning og opnå ophøjelse til den åndelige verden.”