BHAKTI-YOGA I HJEMMET

Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlynd)

I Bhagavad-gita (12.8-12) giver Herren Krishna flere barmhjertige rettesnore til gavn for alle os mennesker i forskellige situationer.

Den første anvisning, Krishna giver, er denne: ”Blot fokusér dit sind på Mig, Guddommens Højeste Personlighed, og engagér hele din intelligens i Mig. Således vil du med sikkerhed altid leve i Mig.” (Bg. 12.8) Denne instruktion er tiltænkt en person, der allerede er avanceret på bhakti-yogaens vej, en person, der har udviklet spontan tiltrækning til at tjene Krishna (raganuga).

For en person, der endnu ikke har udviklet denne spontanitet, anbefaler Herren vaidhi-bhakti eller hengiven tjeneste i praksis: ”Min kære Arjuna, O vinder af rigdomme, hvis du ikke kan fæstne dit sind på Mig uden afvigelse, følg da bhakti-yogaens regulerende principper, for på den måde vil du udvikle et ønske om at nå Mig.” (Bg. 12.9) Ved at følge dette råd vil man blive renset og stige til niveauet af kærlighed til Gud.

For en person, der er uforberedt eller ude af stand til at praktisere sådanne bhakti-yoga-principper, anbefaler Herren Krishna karma-yoga, ofring af ens arbejde: ”Hvis du ikke kan følge reglerne for bhakti-yoga, prøv da blot at arbejde for Mig, for ved at arbejde for Mig vil du komme til det fuldkomne stadie.” (Bg. 12.10) I forklaringen til dette vers foreslår Srila Prabhupada, at vi er ”sympatiske over for udbredelsen af Krishnabevidsthed.” Han skriver:

”Der er mange hengivne, der arbejder for at sprede Krishnabevidsthed, og de har brug for hjælp. Så selv om man ikke direkte kan følge reglerne og forskrifterne for bhakti-yoga, kan man forsøge at bistå det arbejde. Alle bestræbelser kræver jord, kapital, organisering og arbejdskraft. Ligesom man i forretningsverdenen har brug for et sted at være, kapital at bruge af, arbejdskraft og organisering for at kunne vokse, er der brug for det samme i Krishnas tjeneste. Den eneste forskel er, at man som materialist arbejder for sin egen sansenydelse. Det samme arbejde kan imidlertid gøres for at tilfredsstille Krishna, og så er det en åndelig handling. Hvis man har penge nok, kan man hjælpe til med at bygge et kontor eller et tempel for at udbrede Krishnabevidsthed. Eller man kan støtte udgivelsen af blade og bøger. Der er forskellige områder, hvor man kan engagere sig, og man bør være inter-esseret i sådanne aktiviteter. Hvis man ikke kan ofre resultaterne af alle sine handlinger, kan man stadigvæk give en vis procentdel til udbredelsen af Krishnabevidsthed. Den slags frivillig tjeneste til fordel for den Krishnabevidste sag vil hjælpe én til at komme til et højere niveau af kærlighed til Gud, hvorefter man bliver fuldkommen.”

Overgangsfasen

Karma-yoga er således en overgangsfase mellem det materielle og det åndelige. Srila Prabhupada forklarede mere om dette punkt under en forelæsning i Mayapur i 1974: ”Yoga betyder at forbinde sig med Krishna. Bhakti-yoga betyder en direkte forbindelse, men der er også karma-yoga, der også er yoga, men bare ikke ren yoga. Karma-yoga betyder ifølge Bhagavad-gita (9.27):

yat karosi yad asnasi
yaj juhosi dadasi yat
yat tapasyasi kaunteya
tat kurusva mad-arpanam

Hvad end det er, man allerede gør, kan det ofres til Krishna. I begyndelsen kan man måske ikke forstå ren bhakti-yoga. Derfor anbefales karma-yoga. Det er ligegyldigt, hvad man laver. I den position, man er i, kan man blive hengiven. Mennesker interesserer sig for alle mulige forskellige slags arbejde. Derfor siger Krishna, yat karosi – det er lige meget, hvad man laver. Og hvordan bliver det så til karma-yoga? Tat kurusva mad-arpanam: ”Man giver det til Mig.”

Lad os sige, at man er forretningsdrivende og tjener mange penge. Krishna siger, at når man er knyttet til sit arbejde, kan man fortsætte med det, men man bør give pengene til Ham. Dét er karma-yoga. På den måde tjener man ikke pengene og bruger dem på sin egen sansetilfredsstillelse. Slynglerne siger, at det er karma-yoga.* Det er det ikke. Nej, her er essensen af karma-yoga: Det er underordnet, hvad man laver, men det endelige resultat bør gives til Krishna. Et andet sted siger Krishna: karmany evadhikaras te ma phalesu kadacana – man kan fortsætte med sine gøremål, men man skal holde op med at forvente frugten af sit arbejde. Han siger indirekte, at frugten af alt arbejde bør gives til Ham – ma phalesu kadacana.

Lad os forestille os, at vi dyrker et flot mangotræ. Der vil vokse frugt på træet, men ifølge Bhagavad-gita bør vi ikke selv tage denne frugt. Man fristes til at tænke: ”Jamen, jeg har dyrket sådant et dejligt mangotræ gennem så mange år, og nu er frugten der endelig.” Men Krishna siger – ma phalesu kadacana: ”Tag ikke frugten.” Men hvem tager så frugten? Den falder jo til jorden og rådner? ”Nej,” siger Herren Krishna. ”Tag den ikke selv, men giv den til Mig.” Dét er karma-yoga.

Det er ikke sådan, at frugten skal gå til spilde. Karmier er meget knyttede til materielle aktiviteter, og for dem anbefales karma-yoga. Det handler om at være forbundet med Krishna på den ene eller anden måde. Det er en meget fin præstation at arbejde hårdt, tjene penge og give dem til Krishna. Det er en stor ofring. Så gennem karma-yoga kan man også tilfredsstille Krishna – og det er alle menneskers egentlige pligt.”


”Ikke ved gerninger alene”

Som karma-yogi arbejder man ikke blot for Krishna uden samtidig at avancere i sin forståelse af og kærlighed til Ham. At arbejde hårdt for nogen kræver en vis hengivenhed og kærlighed. Uden denne hengivenhed eller bhakti kan man ikke udføre nogen form for yoga. Derfor er karma (arbejde) plus bhakti lig med karma-yoga. Når man praktiserer karma-yoga, bør man forsøge at tilføje principperne for bhakti-yoga til sit liv så meget, som man praktisk kan opretholde dem. Gradvist vil man stige til niveauet for ubetinget, ubesmittet, uforstyrret tjeneste til Krishna – det særegne træk ved bhakti-yoga, det øverste trin på ”yogastigen”. Hvis vi følger Krishnabevidsthedens praktiske metoder seriøst og drager fordel af den hjælp, som den barmhjertige Herre Krishna tilbyder os, kan vi alle opnå ren hengiven tjeneste til Krishna i vores liv.

En flittigt citeret kristen leveregel siger: ”Det er ikke ved gerninger alene, at man kan komme ind i Guds rige.” Karma-yoga er ikke blot ”gerninger”, men gerninger, der ofres til Gud. Hvis vi forsøger at tjene Herren Krishna, Den Højeste Person, gennem vores daglige arbejde – vores gerninger – gengælder Han ved at række Sin nåde ud og gradvist befri os fra frugtstræbende ønsker og vanen med at udføre almindelig karmisk aktivitet. I den henseende er det gamle ordsprog ”Gud hjælper dem, der hjælper sig selv” så afgjort sandt.

I Bhagavad-gita forklarer Herren, at selv om den materielle krop ikke er vores sande jeg, kan og bør den bruges i handlinger med det formål at behage Ham. Åndeligt liv af enhver art bør aldrig frembringe dovenskab eller ugidelighed, hvor man forventer Guds nåde samtidigt med, at man sygner hen i inaktivitet eller engagerer sig i selviske sysler.

Krishna bad aldrig Arjuna om at se passivt til på stridsvognen, selv om Arjunas modstandere allerede var besejret af Herrens almægtige ønske. Tværtimod skulle Arjuna arbejde hårdt som et redskab for Krishna og dernæst tage æren. Hvis vi anstrenger os og arbejder hårdt, vil Krishna uvægerligt hjælpe os, men Han ønsker først at se, hvor flittige og omhyggelige vi er i vores anstrengelser.

Hvis vi er på det stadie, hvor karma-yoga er stedet for os at begynde vores fremskridt mod ren bhakti, bør vi omhyggeligt læse Bhagavad-gitas tredje og femte kapitel samt attende kapitel, vers 42-47. Det vil hjælpe os med rent praktisk at forstå, hvordan vi kan være Krishnabevidste i hvert eneste øjeblik af vores hverdag.

*: Sådanne mennesker arbejder ganske enkelt for sig selv og deres familier og hævder derefter frækt, at de er karma-yogier. Her irettesætter Srila Prabhupada på det kraftigste sådanne uærlige mennesker.