Templet i København har i denne måned besøg af Jahnu Dasa, en af de tidlige danske Hare Krishna-hengivne fra begyndelsen af 1980’erne. Han har i mange år boet fast i Sridhama Mayapur i Indien, hvor han bl.a. bruger tid på at skrive og debattere med forskellige mennesker om Krishna-bevidsthed. Det er blevet til flere tusinde artikler igennem årene. Han har delt tre af dem med Nyt fra Hare Krishna.

Folk spørger ofte, hvorfor Gud ikke kan være en kvinde. Det kan Han sandelig også, for i den vediske version har den fulde manifestation af Guddommen nemlig form af mand og kvinde – Radha og Krishna. Radharani er Guds kvindelige aspekt. Radha og Krishna er en enhed, der er dannet af den energiske [kilden til energien] og energien. Radha er Krishnas glædesenergi, hvilket betyder, at al glæde i verden, både åndelig og materiel glæde, kommer fra enten Radha eller fra Hendes forvrængning, Maya. Gudinden Durgadevi eller Maya er Radharanis forvrængede forvandling, som er tilsigtet de sjæle, der ønsker at nyde en materiel krop. For disse mennesker, hvilket vil sige os alle sammen, forvandler Radharani Sig til den materielle verdens illusion.

Den materielle verden anses for illusion, fordi den er midlertidig. Den materielle verden er til stede, så den er virkelig nok, men fordi den ikke er varig, anses den for uvirkelig.

Virkeligheden er virkelig, fordi den er evig. Ethvert tidsrum i forhold til evigheden er så godt som ingenting. Det spiller ingen rolle, hvor megen tid man tager ud af evigheden – millioner, milliarder eller trillioner af år – stadigvæk er det så godt som ingenting. Derfor er det f.eks. temmelig ligegyldigt, hvad der sker i vores liv på 80 år.

Det er bemærkelsesværdigt, at Krishna er den eneste person på planeten, der har forsøgt at definere uvirkeligt i forhold til virkeligt. Man må selvfølgelig være Gud for at bestemme, hvad der er virkelighed, og hvad der er uvirkelighed. Hvis alting er relativt, som det hævdes i ateismen, kan intet siges yderst set at være virkeligt, for den ene opfattelse kan være lige så god som den anden. For at definere virkeligheden behøver man derfor en absolut.

Krishna har to illusioner, og de kaldes begge Maya. Den ene er Maha-maya. Hun er gud-inden, der regerer de materielle verdener. Den anden kaldes Yoga-maya, og hun regerer over de åndelige verdener. Sammen udgør de Guds kvindelige aspekt.

Så Krishnas illusoriske energi, Maya, Moder Natur, er en kvinde. Mayas mand er Siva. Krishna rører aldrig ved materien, men når Han gør det, forvandler Han Sig Selv til Siva. Siva er en omdannelse af Krishna, Maya er en omdannelse af Radha, og gennem Maya og Sivas forening skabes den materielle verden.

Den åndelige verden bliver ikke skabt, for den er for evigt manifesteret gennem foreningen af Radha og Krishna.

Det er således en forunderlig ting ved livet, at uanset om man vil være i illusionen, der udgøres af familie, venner, samfund og kærlighed, eller man ønsker at vågne op til virkeligheden, behøver man Guds hjælp.

Krishna siger: ”Jeg belønner enhver i overensstemmelse med deres overgivelse til Mig. Alle følger i enhver henseende Min vej.” (Bg. 4.11)